Julen nærmer sig, og det betyder, at det igen er tid til at nyde gløgg og æbleskiver. I Aarhus er der heldigvis flere hyggelige caféer og spisesteder, hvor du kan nyde den klassiske julekombination. Uanset om du trænger til en pause fra julegaveindkøbene eller bare vil nyde lidt julestemning, er der flere steder at tage hen. Her har vi samlet en guide til, hvor du kan finde gløgg og æbleskiver i Aarhus.
Læs også: Café Sidewalk med vildt novembertilbud: Tre retter for blot 100 kroner til Sunday Social!
Café Englen – Hjemmelavede æbleskiver og gløgg i Latinerkvarteret

Midt i Latinerkvarterets brostensbelagte gader finder du Café Englen, hvor der er lagt op til ægte julehygge i caféens charmerende omgivelser.
Her til jul er menukortet blevet udvidet med en tilføjelse i form af æbleskiver og gløgg til 110 kr. Man kan også vælge kun at bestille en portion æbleskiver med marmelade og flormelis til 45 kr. Er du mest til gløgg, kan du få et glas til 85 kroner, hvor der følger hjemmelavede brunkager med.
Vil du prøve en anderledes udgave af juleklassikeren, serverer Café Englen også en kold gløgg-cocktail med gløgg og appelsinvand.
Adresse: Studsgade 3, 8000 Aarhus C
Clementine – Sprøde og varme julefristelser

På Skt. Clemens Torv finder du Clementine, der byder på ægte julestemning, når de igen serverer gløgg og æbleskiver.
Her kan du sætte tænderne i lune æbleskiver med et strejf af kardemomme, der serveres med julemarmelade og florsukker til 85 kroner. Vil du have den fulde juleoplevelse, kan du få æbleskiverne sammen med et glas krydret, hvid gløgg til samlet 150 kroner. Perfekt til at varme hænderne på en kold vinterdag.
Med sin placering tæt på Aarhus Domkirke er Clementine et oplagt sted at gøre holdt, når du er på juleindkøb i midtbyen.
Adresse: Skt. Clemens Torv 9, 8000 Aarhus C
Salling Rooftop – Gløgg og æbleskiver på toppen af byen

Tager du turen op på Salling Rooftop, kan du opleve en unik udsigt over Aarhus. På denne tid af året er det en helt særlig oplevelse, hvor du kan se byens smukke julebelysning fra oven.
Salling Rooftop har flere caféområder, hvor du kan nyde lækker mad og drikke, når du har brug for en pause fra shoppeturen. I juletiden kan du også nyde julespecialiter! Her kan du vælge mellem traditionel rødvinsgløgg og hvid gløgg til 65 kroner. En portion med tre hjemmelavede æbleskiver koster 45 kroner.
Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Casablanca – Gløgg og æbleskiver i hjertet af Latinerkvarteret

I Latinerkvarteret finder du Casablanca, hvor du kan nyde æbleskiver og hjemmelavet gløgg i hyggelige og tilbagelænede rammer.
Casablanca har eksisteret siden 1981, og her kan du altid regne med en smagsoplevelse i høj klasse. Også i juletiden er kvaliteten af lækkerierne i top. Casablanca-Familiens gløgg er hjemmelavet og serveres med brunkager til. Æbleskiverne serveres på helt klassisk vis med flormelis og marmelade.
Adresse: Rosensgade 12, 8000 Aarhus C
Den Gamle By – Gløgg og æbleskiver i historiske rammer

I Den Gamle By kan du opleve, hvordan julen er blevet fejret gennem flere hundrede år. Det gælder ikke mindst julegodterne, som du finder i de små madboder mellem de historiske bygninger.
Her serveres gløgg efter gamle opskrifter, og du kan selvfølgelig også få en portion æbleskiver. Det er en oplagt mulighed for at kombinere en tur gennem Den Gamle Bys julepyntede gader med lidt godt til ganen.
Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Café Drudenfuss – Julehygge på klassisk manér

Café Drudenfuss er nem at genkende med sin karakteristiske facade på hjørnet af Graven og Studsgade. Her har caféen i 35 år været en hyggelig del af Latinerkvarteret.
Til daglig byder menukortet på brasseriemad og cocktails, men i juletiden er der også plads til gløgg og æbleskiver. For 110 kroner kan du nyde de to juleklassikere sammen, mens en portion æbleskiver alene koster 45 kroner. Et glas varm gløgg koster 85 kroner og serveres med brunkager.
Er du mere til kolde drinks, kan du desuden prøve caféens gløgg-cocktail, hvor den traditionelle juledrik får et frisk twist med appelsinvand og serveres kold.
Adresse: Graven 30, 8000 Aarhus C
Café Sidewalk – Julelækkerier ved åen

Langs Aarhus Å ligger restauranter og caféer side om side. Mange steder tilbyder lækre julespecialiteter i vintermånederne, og Café Sidewalk er én af dem.
Her kan du slå dig ned med gløgg og æbleskiver, mens du følger med i livet langs åen. Med sin centrale placering er caféen et oplagt sted at holde en pause fra julegaveindkøbene.
Adresse: Åboulevarden 56, 8000 Aarhus C
Skovmøllen – Velkommen til julehygge i Den Gamle Garage







