Om os

Smag Aarhus er et aarhusiansk madmedie, der fortæller om alt det, der sker i Aarhus netop nu.

Smag Aarhus skrives og redigeres efter journalistiske principper.

Hvem står bag?
Smag Aarhus er stiftet i august 2014 og blev i juli 2019 købt af design- og kommunikationsbureauet Grobowski.

Redaktør for Smag Aarhus er Louise Sejr Højmark. Hvis du har et tip eller en god historie, er du meget velkommen til at skrive til louise@smagaarhus.dk eller info@smagaarhus.dk.

Redaktionelle principper
På Smag Aarhus arbejder vi ud fra disse redaktionelle principper:

Uafhængighed: Vi er 100 procent uafhængige af de restauranter, caféer, barer, takewaysteder og butikker, som vi skriver om, og alt indhold produceres af redaktionen. Indlæg, der er betalt af en annoncør, er tydeligt markeret som sådan.

Gennemsigtighed: For at opnå den højest mulige grad af gennemsigtighed skriver vi i alle vores artikler, hvor vi har vores informationer fra. Alle holdninger udtrykt på Smag Aarhus står for vores egen regning.

Brugerorienteret: Vi er sat i verden for at inspirere vores brugere til nye gastronomiske oplevelser i Aarhus. Derfor skriver vi kun om ting, som har værdi for vores brugere. Det betyder, at vi er ret optagede af vores læserstatistikker, fordi de giver os gode indikationer på, hvad I interesserer jer for, og hvad I ikke gider læse om. Vi bruger gerne inputs fra brugerne som inspiration til artikler.

Om vores guides
Vores guides med et antal anbefalinger inden for en given kategori er nogle af vores mest læste artikler. De skal opfattes som aktuelle øjebliksbilleder og ikke som den fulde sandhed om en given kategori, og af samme grund opdateres de løbende.

Vi bestemmer selv fuldstændigt, hvilke steder der er med i vores guides, og det er ikke muligt at “købe” sig med i en redaktionel guide.

Om fotos
For samtlige fotos på sitet er angivet, hvor vi har det fra. Hvis vi ved en fejl gengiver et foto, som vi ikke har fået lov til at bruge, så send en mail til info@smagaarhus.dk – så fjerner vi det asap.

Annoncering
På Smag Aarhus har vi en række forskellige annonceringsløsninger. Hvis du vil vide mere, så tag fat i Kathrine Lodberg Khamis på kathrine@smagaarhus.dk.

God appetit!

Kontakt

+45 88977070

info@smagaarhus.dk

www.grobowski.dk

Smag Aarhus

Grobowski ApS

Vestergade 41

8000 Aarhus C