En god omgang take away kan sagtens tilfredsstille selv de mest kræsne munde. Men nogle gange kan man, tro det eller ej, godt blive træt af de fedtede burgere og pizzaer. Derfor får du her tre bud på steder i byen, der serverer gourmet take away.
Læs også: All you can eat & drink i Aarhus: Spis og drik uden grænser
A+ Siam Sushi – Den oplagte gourmet take away

En klassisk og lækker take away-specialitet er sushi, og A+ Siam Sushi står for en velsmagende japansk spise. Alle kokkene har stor passion for madlavning, og intet sendes ud af køkkenet, hvis det ikke er graden over perfekt!
Fra take away-menuen kan du enten selv blande dine favoritter blandt sushiruller, starters og desserter, eller du kan vælge en af de spændende menuer, A+ Siam Sushi selv har sammensat. Er det middag for én, kan du for eksempel snuppe en ”Just Me” med forskellige Nigiri, Uramaki- og Futomaki-ruller. Er I flere om at dele, kan I kaste jer over ”You and Me” eller ”Friends Deluxe” med både starters og sushi.
Adresse: Nicoline Kochs Plads 3, 8000 Aarhus C & Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C
Læs mere og bestil: Lige her.
Grappa Deli – Italienske fristelser af høj kvalitet

Det er faktisk ret nemt at tage en tur til Støvlelandet uden at krydse hverken by- eller landegrænsen: Du skal nemlig bare smutte forbi den fine Grappa Deli, der med egne ord står for det bedste af, hvad Italien kan tilbyde. Take away-menuen består blandt andet af den romerske scrocchiarella-pizza med langtidshævet surdejsbund og fyld som for eksempel mozzarella, parmaskinke, pesto og rucola eller mozzarella, spicy salami, oliven, syltet grøn chili og rødløg. Mmh!
Du kan også sætte tænderne i en panini med forskelligt fyld, nyde en frisk salat eller spice dagen op med Salumi Misti: Italienske skinker, salami, pølser, bøffelmozzarella, specialiteter, brød og pesto.
Adresse: Skt. Clemens Stræde 8, 8000 Aarhus C & Nordre Strandvej 39, 8240 Risskov
Læs mere og bestil: Lige her
By Cortsen – Gourmet take away i absolut topklasse

By Cortsen tager konceptet for take away til et helt andet niveau og gør det til en fuld gourmetoplevelse hjemme i privaten.
Her får du en eksklusiv 3-retters menu med snacks, hvor op mod 90% af arbejdet allerede er gjort ved levering. Det eneste du selv skal klare, er den sidste finish og anretning – så du kan fokusere på gæsterne i stedet for køkkenet.
Konceptet er bygget op omkring sæsonens bedste råvarer og en restaurantoplevelse, der er tænkt til at fungere hjemme ved spisebordet. Det er især oplagt til større middage, fejringer eller når du vil imponere uden selv at stå med det hele.
Læs mere og bestil: Lige her





