Julen nærmer sig, og det betyder selvfølgelig, at julefrokosterne snart står for døren. Hos Casablanca i Aarhus er de klar til at tage hul på julen. Fra den 13. november serverer køkkenchef Sebastian Bjerring og hans team en juleplatte, der tager udgangspunkt i de traditionelle retter fra det danske julebord. Læs med, og se, hvad du kan glæde dig til.
Læs også: 50 år med Martin Ib: Om MIB, mennesker og det, der betyder mest
En juleplatte med alt det, der hører julen til

Der er noget særligt over et bord fyldt med julemad. Og hos Casablanca er der bestemt ikke sparet på de klassiske julefavoritter.
Juleplatten består blandt andet af gravad færøsk laks med rævesauce. Der serveres også håndpillede rejer og smilende æg med hjemmerørt mayonnaise. Til de kolde retter følger friskbagt rugbrød og surdejsbrød fra Casablancas eget bageri, Mor Anna.
Herefter følger en klassisk tartelet med hønsefrikassé og lune frikadeller med hjemmelavet rødkål.
Ingen jul uden and og brunede kartofler

Ingen jul uden and! Derfor byder juleplatten også på confit de canard, som serveres med både hvide og brunede kartofler samt hjemmelavet sauce.
Er du også typen, der ikke kan forestille dig en julefrokost uden sild? Så kan du tilkøbe marineret sild med hjemmelavet karrysalat for 55 kr.
Og selvfølgelig er der også tænkt på den søde tand. For 45 kr. ekstra kan du runde julefrokosten af med den klassiske risalamande med knas og kirsebærsauce.
Nyd Casablancas juleplatte til frokost eller aften

Er du allerede begyndt at glæde dig til årets første julefrokost? Så behøver du ikke vente helt til december. Hos Casablanca kan du nemlig sætte dig til bords med årets juleplatte fra den 13. november til og med den 19. december 2026.
Juleplatten serveres til frokost mandag til lørdag og til aften mandag til torsdag. Så er det bare at finde en ledig dato i kalenderen og samle dem, du gerne vil dele årets julemad med.
Prisen er 350 kroner pr. person. Drikkevarer bestilles separat, og personalet hjælper gerne med at finde noget, der passer til maden. Du kan læse mere om juleplatten og booke bord på Casablancas hjemmeside.





