Hvor kan man finde en god, af den franske klassiker tatar i Aarhus?
Den kan laves på mange måder med enten skrabet eller skåret oksekød. Og hvilke ingredienser skal der i den? Det er en evig diskussion, og der er rigtig mange versioner af tatar. Her er vores bud på 6 steder med fremragende tatar.
Læs også: Ostebutikker i Aarhus: Her er 5 butikker, du skal besøge!
Restaurant ET – Tatar i Aarhus som mesteren laver den
Restaurant er en af byens ældste og også bedste franske restauranter, og har for nyligt flyttet sig fra sin placering ved åen til Mindegade.
Mændene bag restauranten er Morten Sandvej og Lars Eiskjær, som i 13 år har drevet den elskede restaurant. Duoen, udlært hos den legendariske Michel Michaud, bringer ægte fransk flair til deres menu, især når det gælder deres tatar.
Denne særlige ret, inspireret af Michaud, er krydret med tomat og serveres på klassisk vis med pommes frites og salat. Frokostprisen er 149 kr, mens du til aften skal slippe 229 kr for at sætte tænderne i denne velvoksne tatar i Aarhus.
Adresse: Mindegade 8, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Restaurant ET
Atelier 33 – Klassikeren med et twist
Sidste år åbnede der en ny fransk restaurant på M.P. Bruuns Gade, som i den grad har taget aarhusianerne med storm. Folkene bag Atelier 33 er udlært på Restaurant ET, og kærligheden til Frankrig og det franske køkken har de taget med videre.
De har også lært fra tataren på Restaurant ET, og har ellers gjort den til sin egen. Deres tatar, som skiller sig ud med grillede peberfrugter og et strejf af Piment d’Espelette, er absolut et forsøg værd. Du kan prøve denne unikke version til frokost for 198 kr, serveret med hjemmelavede chips, croutoner, salat og naturligvis pommes frites.
Adresse: M.P. Bruuns Gade 33, 8000 Aarhus
Læs mere på: Atelier 33
Klassisk Bistro 65 – Tag forbi bistroen og få tatar
Hvis man er til klassisk fransk bistromad, så har den lille restaurant Klassisk Bistro 65 i mange år været en af aarhusianernes helt store favoritter. Klassisk Bistro 65 findes på Jægergårdsgade, og som på en ægte fransk bistro har de selvfølgelig også tatar.
Tataren her er kan man bestille til hovedret, og er lavet med modnet okse, og der er brugt upasteuriseret æggeblomme i tataren, som er dejlig cremet. Her serverer man også tataren med pommes frites, og retten koster 225 kroner. Klassisk Bistro 65 har åbent fra klokken 17, så det er om aftenen, du skal forbi og opleve deres version af den ikoniske tatar.
Adresse: Jægergårdsgade 65, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Klassisk Bistro 65
Restaurant Tiende – Få tatar i Aarhus oppe i skyerne
Oplev himmelske højder på Restaurant Tiende, placeret på tiende etage med en betagende udsigt over byen, havet og skoven. Atmosfæren er intim og afslappet, trods den svimlende højde.
På menuen under “De lidt større” finder du deres tatar, serveret med sprøde pomfritter og aioli til 180 kr. Mums!
Du kan også vælge at starte aftenen øverst oppe på Nicolinehus med enten et glas vin eller en cocktail på Den Fede Drue, eller udforske deres omfattende vinkort med over 2700 efter middagen.
Adresse: Dagmar Petersens Gade 62, 10, 8000 Aarhus
Læs mere på: Restaurant Tiende
Carlton – Tatar som du sad på en café i Paris
Carlton er en ægte perle i Aarhus, beliggende på Pustervig Torv i hjertet af Latinerkvarteret. Dette charmerende torv, hvor fire gader mødes, pulserer altid med liv og er et perfekt sted at sidde udenfor om sommeren. Her kan du nyde autentisk fransk mad, der ville gøre enhver fransk bistro misundelig.
Her kan tataren bestilles som forret med friske krydderurter til 145 kr, eller som en mættende hovedret med pomfritter til 205 kr.
Adresse: Pustervig 1, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Carlton
Den Lille Kro – Få tatar i Aarhus med gammeldags landevejskro-stemning
På Den Lille Kro, beliggende hvor Nørre Allé møder Grønnegade, kan du nyde et nostalgisk dyk ned i det traditionelle danske køkken. Her serveres alt det bedste fra de gamle dage, lige fra tarteletter og stegt flæsk til stjerneskud og smørrebrød.
Det er stedet i Aarhus’ centrum, hvor du kan opleve atmosfæren af en gammeldags landevejskro, komplet med autentiske danske retter og en hyggelig stemning. På dit næste besøg må du starte din middag med deres Kroens Rørte Tatar til forret. Den koster 168 kroner og serveres med rødbede, kartoffelfrit, peberrodsmayo, den klassiske æggeblomme og friske urter. Du kan også forkæle dig selv ekstra ved at tilføje en portion pomfritter med aioli for 49 kr.
Adresse: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Den Lille Kro