Foto: Mr Mums

Aarhus’ bedste sandwich 2026: Her er vinderen!

Hvor skal man egentlig søge hen i Aarhus, hvis frokosten ikke bare skal være en hurtig klapsammen, men en lækker sandwich? Det handler ikke kun om brød og pålæg, men lige så meget om dressing, råvarer med sprødhed og det håndværk, der ligger bag. SMAGprisen har talt, og vinderen af byens bedste sandwich er fundet.

Læs ogsåTake away til stranden: Her får du vores guide!

Mr. Mums – Vinderen af Aarhus’ bedste sandwich 2026

lækker frokost
Foto: Mr Mums

Mr. Mums løber med førstepladsen og titlen som Aarhus’ absolut bedste sandwichoplevelse. Her bliver sandwichen løftet til et nyt niveau, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Og det er ingen overraskelse, at Mr. Mums snupper førstepladsen. De har i årevis sat barren for, hvordan en solid frokostsandwich skal skrues sammen. Sandwichene kan sammensættes efter eget valg og laves med alt fra klassisk kylling og bacon til laks, tunsalat, vegetariske alternativer og mere specialiserede varianter som rillette af svineskank eller trøffelsalami med brie. Fælles for dem alle er et fokus på friskhed og fleksibilitet, hvor du selv vælger brød, fyld og smag.

Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere på deres hjemmeside

Byens Bagel – 2. pladsen i Aarhus’ bedste sandwich 2026

Lækker bagel
Foto: Byens Bagel

Andenpladsen går til Byens Bagel, som har gjort bagels til en fast del af mange aarhusianeres frokost. Byens Bagel har gjort sig populær i Aarhus med friskbagte bagels fyldt med generøse og smagfulde kombinationer.

Menuen byder på et bredt udvalg af signaturbagels, alt fra kylling og tandoori i “Mojo” til klassiske kombinationer som “Old School” og “Emperor” med laks, avokado og dilddressing. Fælles for dem alle er, at der er tænkt i mættende måltider med mange lag af smag.

Adresse: Nørregade 30, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Papillon – 3. pladsen i Aarhus’ bedste sandwich 2026

bedste sandwich
Foto: Papillion

Papillon tager tredjepladsen med sandwich inspireret af den franske cafékultur.

Med sin centrale placering i Østergade tilbyder stedet et bredt udvalg af sandwiches, bagels, flûtes og ciabatta, som kan tilpasses efter smag og appetit.

Uanset om du er til en klassisk sandwich, en frisk salat eller en pastasalat, er der mange valgmuligheder på menuen. Det er et sted, mange vender tilbage til, når frokosten skal være lidt bedre end det sædvanlige.

Adresse: Østergade 28, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Dee Dee’s – riskbagte sandwiches tæt på Banegården

bedste sandwich
Foto: Dee Dee’s

Lige over for Aarhus Hovedbanegård finder du Dee Dee’s, som i mange år har været et populært frokoststed blandt både pendlere og aarhusianere. Her er inspirationen hentet fra den amerikanske sandwichkultur, men med fokus på friske råvarer og hjemmelavet kvalitet.

Brødet bages flere gange dagligt, og både dressinger, kager og øvrige opskrifter bliver lavet fra bunden. Menuen byder på et bredt udvalg af sandwiches med blandt andet kylling, bacon, pesto, falafel, tunsalat og æg & rejer, og du har også mulighed for selv at sammensætte din sandwich.

Adresse: Banegårdspladsen 8, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Sesam – En moderne sandwichfavorit i Aarhus

bedste sandwich
Foto: Sesam

Sesam har gjort sig bemærket med et enkelt koncept, hvor kvalitet og gode råvarer er i fokus. Menuen består af et mindre udvalg af signatursandwiches, blandt andet med trøffel, spicy pork, kylling eller en vegetarisk variant, så der er noget for de fleste smagsløg.

Sandwichene bliver lavet med friske ingredienser og masser af smag, mens den afslappede atmosfære gør Sesam til et oplagt sted at kigge forbi, hvad enten du er på jagt efter en hurtig frokost eller vil nyde maden sammen med venner.

Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere på deres hjemmeside

Dingse – Friskbagt surdejsbrød og kvalitetsråvarer

bedste sandwich
Foto: Dingse

I hjertet af Latinerkvarteret finder du Dingse, hvor der er fokus på godt håndværk og enkle råvarer af høj kvalitet. Her bliver sandwichene serveret i friskbagt surdejsbrød, som bages løbende i løbet af dagen, og menuen består af nøje udvalgte varianter frem for et hav af valgmuligheder.

Du kan blandt andet vælge mellem klassikere som Serrano og Jambon Beurre eller prøve deres braiserede kylling med salsa verde og focaccia med mortadella. Fælles for dem alle er, at råvarerne er nøje udvalgt, og smagen får lov til at være i centrum.

Adresse: Badstuegade 15, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Faetter – Den moderne og hyggelige frokostfavorit

bedste sandwich
Foto: Faetter

Faetter er et moderne frokoststed i Aarhus, hvor menuen er holdt enkel med fokus på få, gennemarbejdede sandwiches lavet i friskbagt brød. Her er det smag og råvarer, der er i centrum, frem for et stort og komplekst udvalg.

På menuen finder du blandt andet klassiske kombinationer som chicken med portobello og urter, ham & cheese med dijonnaise, samt vegetariske varianter med tomat, mozzarella og basilikumpesto. Derudover tilbyder de også små retter, snacks og kaffe, hvilket gør stedet oplagt både til frokost og en hurtig pause i byen.

Adresse: Karen Wegeners Gade 31, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Sunshine Sandwichbar – En ægte Aarhus-klassiker

lækkerrt
Foto: Sunshine Sandwich

Sunshine Sandwichbar runder listen af, og her er tale om et sted, der har mættet sultne aarhusianere i årevis. De er kendt for deres gigantiske udvalg, store portioner og ekstremt rimelige priser. Menuen består af et bredt sortiment af sandwiches lavet på forskellige brødtyper, hvor du kan vælge mellem alt fra kylling, kebab og falafel til tun, æg & rejer og vegetariske varianter.

Flere af deres mest populære sandwiches er fyldt med klassiske ingredienser som ost, salat, dressing og sprøde elementer som nachos. Det er her, du går hen, hvis du vil have en lækker, snasket og mættende sandwich uden så meget pjat.

Adresse: Nørregade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside