Foto: Vesterlauget Ø

Havnefrontens højdepunkter: 7 gode spisesteder ved Bassin 7

Bassin 7 på Aarhus Ø er stedet, hvor du både kan få pulsen op og slappe helt af ved vandet. Området er pakket med aktiviteter som wakebording, SUP og scenekunst, men det stopper ikke der, her er også masser af fede spisesteder. Fra brunch til aftensmad, vi guider dig til de gode spisesteder. Tag med os på en smagfuld tur rundt ved Bassin 7!

Læs mere: Restauranter på Aarhus Ø – her er 6 havneperler

Piccolo Ø – Italiens hjertevarme ved Bassin 7

Piccolo - Bassin 7
Foto: Piccolo Ø

Hos Piccolo Ø ved Bassin 7 får du den ægte, italienske stemning med udsigt til vandet. Uanset om du kommer til en hyggelig frokost, en middag fyldt med italienske specialiteter eller en Spritz-cocktail sent på aftenen, er atmosfæren altid varm og familiær.

Her handler det om god mad og gode stunder, hvor du kan nyde den afslappede stemning tæt på havnen. Piccolo er stedet, hvor italiensk hjertevarme og lækre retter mødes!

Læs mere: På Piccolo Ø’s hjemmeside
Adresse: Irma Pedersens Gade 82, 8000 Aarhus

Tipsy Ø – Nyd en vegetarisk smag af Mexico

Tipsy Ø
Foto: Tipsy Ø

Tipsy er et spændende spisested, hvor smagene fra Californien og Mexico mødes i en farverig vegetarisk og vegansk menu. Her er fokus på bæredygtige ingredienser og retter, der forkæler både smagsløgene og planeten.

Hos Tipsy drejer det sig om at sprede glæde, om enten det er gennem Instagram-venlige drinks eller appetitvækkende måltider. Atmosfæren er laid-back, og hver ret bidrager til blandingen af god smag og miljøansvar.

Læs mere: På Tipsy’s hjemmeside
Adresse: Irma Pedersens Gade 180D, 8000 Aarhus

Skovmøllen Ø – Dansk gastronomi og historie mødes ved Bassin 7

Skovmøllen - Bassin 7
Foto: Skovmøllen Ø

Skovmøllen Ø er en unik restaurant ved Bassin 7, hvor dansk historie og gastronomi mødes i smukke omgivelser tæt på vandet. Stedets arkitektur, der kombinerer stråtag og træhus med et moderne drivhus, skaber en charmerende og atmosfærisk ramme for en enestående madoplevelse.

Menuen er inspireret af danske madtraditioner, hvor klassikere som æggekage og smørrebrød får nyt liv med sæsonens lokale og bæredygtige råvarer. Hver ret er tilberedt med omhu og respekt for råvarernes oprindelse, og gæsterne kan nyde alt fra møllens sildetallerken til vegetariske specialiteter.

Psst. Skovmøllen har faktisk også nogle af Aarhus’ bedste smørrebrød

Læs mere: På Skovmøllens hjemmeside
Adresse: Irma Pedersens Gade 180C, 8000 Aarhus

Petit Prix – Fransk menukort til lave priser

Petit Prix
Foto: Petit Prix

Petit Prix i Aarhus er din go-to for ægte fransk stemning. Restauranten mixer klassisk fransk køkken med et moderne twist, og det hele serveres til priser, der ikke ruinerer dig.

Her koster forretterne 69 kroner, hvor du blandt andet kan vælge mellem rørt oksetartar og carpaccio. For kun 99 kroner kan du købe lækre hovedretter som dampet mørksej, glaseret svinebryst og Boeuf frites.

Så hvis du er på jagt efter noget lækkert og autentisk uden at sprænge budgettet, så er det her!

Læs mere: På Petit Prix’ hjemmeside
Adresse:
Irma Pedersens Gade 168 st., 8000 Aarhus C

Vesterlauget Ø – Spis for 95 kroner i de smukke omgivelser ved Bassin 7

Vesterlauget Bassin 7
Foto: Vesterlauget Ø

Vesterlauget Ø, beliggende ved det pulserende Bassin 7 på Aarhus Ø, opdaterer sin menu hele tiden for at tilbyde friske og innovative retter. Blandt tidligere hits var en lækker kombination af gedeost i filodej, akkompagneret af gule beder, perlebyg, friskost, valnødder og castelfranko-salat.

Til kun 95 kr. kan gæsterne nyde en af de to hovedretter, der ofte inkluderer en vegetarisk mulighed. Desserter tilføjes for en ekstra 50’er, og måltidet kan nydes med et stort udvalg af øl, vin og drinks fra kl. 17:00-20:30 i hyggelige omgivelser.

Læs mere: På Vesterlauget Ø’s Facebook
Adresse:
Irma Pedersens Gade 180B, 8000 Aarhus

Bistro Le Bleu – Fransk bistro ved Bassin 7

Bistro Le Bleu
Foto: Bistro Le Bleu

Hos Bistro Le Bleu kan du få en smag af Frankrig midt på Aarhus Ø. Restauranten ligger tæt ved vandet på Bassin 7 og serverer klassisk fransk mad med et twist eller to, som trækker tråde til den franske Riveria.

På menukortet finder du franske klassikere som moules marinières, tatar, escargot og steak bearnaise, mens du til frokost også kan gå ombord i stedets franske fortolkning af smørrebrød. Vinkortet holder sig ligeledes til det franske med vine fra forskellige områder i Frankrig.

Læs mere: På Bistro Le Bleu’s hjemmeside
Adresse: Irma Pedersens Gade 84, 8000 Aarhus C

Lighthouse Burgers – Burgerfavoritter fra Fanø 

Lighthouse Burgers
Foto: Lighthouse Burgers

Lighthouse Burgers har taget turen fra Fanø til Aarhus Ø, hvor burgerstedet har åbnet sin tredje og hidtil største afdeling ved Bassin 7. Her er burgerne selvfølgelig i centrum, men du kan også starte dagen med morgenmad og kaffe.

På menuen finder du blandt andet Fanø Classic med økologisk oksekød fra Varde Ådal, ost, løg, hjemmelavede pickles og Lighthouse Sauce. Du kan også vælge en fried chicken-burger eller en vegetarisk variant og selvfølgelig tilføje fritter og hjemmelavede dips. På drikkekortet finder du blandt andet øl fra Fanø Bryghus.

Læs mere: På Lighthouse Burgers’ hjemmeside
Adresse: Irma Pedersens Gade 130, 8000 Aarhus C