Når I skal i teatret i Aarhus, fortjener aftenen en begyndelse i særklasse – og det får I med en teatermenu hos Casablanca!
Restauranten ligger kun to minutters gang fra Aarhus Teater, så I kan parkere én gang, nyde en rolig middag og derefter spadsere direkte til forestillingen uden stress og jag.
Casablanca byder på alt det bedste fra det franske køkken med klassiske retter, friske råvarer og ægte håndværk i hver servering. Her mødes fransk elegance, varme og gastronomi, der passer perfekt som optakt til en kulturel oplevelse i byen.
Find restauranten på Rosensgade 12, 8000 Aarhus C!
Læs også: Historiske restauranter i Aarhus
Casablanca i Aarhus – Klassisk fransk gastronomi tæt på teatret

Start aftenen med Den Sprøde Start, der består af tre lækre snacks; oliven, grove kartoffelchips og en let spicy nøddemix. Til hovedret kan I vælge mellem franske favoritter som Steak frites og Rørt tartar. Til dessert er der også fristende klassikere som Crêpe Suzette og Crème Brûlée – så lækkert!
Teatermenuen hos Casablanca er ikke en særmenu, men et udtryk for og anbefaling til, at I kan nyde restaurantens fulde menukort før aftenens forestilling, i ro, med god tid og i smukke omgivelser.
Hvis I lyst til et godt glas vin til maden, kan I forkæle jer selv med noget fra Casablancas imponerende vinkælder. Her findes mere end 500 forskellige vine, og den omtales faktisk som den vildeste i Aarhus!
Læs mere om Casablancas teatermenu lige her.
En af Aarhus’ ældste restauranter – Med fransk stemning, sjæl og teatermenu

Casablanca er en af Aarhus’ ældste restauranter og en sand Aarhus-klassiker. Her mødes historie, charme og fransk elegance på skønneste vis. Den stemningsfulde restaurant har i årtier været et samlingspunkt for både aarhusianere og besøgende, der elsker god mad og fransk atmosfære.
Når I træder ind i restauranten, bliver I mødt af varme toner, bløde farver og et strejf af Paris. Indretningen er elegant og tidløs med smukke detaljer, håndlavede møbler og den originale franske tinbar, som er hentet direkte syd for Paris.
Det er den slags sted, hvor tiden står stille et øjeblik, og hvor I kan nyde jeres mad og samtalen i ro, før tæppet går op på scenen.
Patrice Burger – Fransk passion i hjertet af Aarhus

I Casablancas køkken står Patrice Burger, der er både født og opvokset i Alsace. Han har bragt sin kærlighed til fransk gastronomi med til Aarhus, og det mærkes i hver eneste ret!
Patrice er hædret af den anerkendte gastronomiske forening Int. Fédération Cuisinier Exclusive d’Europe for sin formidling af fransk kogekunst og sit arbejde med at udvikle nye, unge talenter.
Under hans ledelse holdes den franske madtradition levende, samtidig med, at den fortolkes moderne og med respekt for sæsonens råvarer.
Alt i alt er Casablanca det oplagte valg før en aften i teatret eller andre kulturelle oplevelser i Aarhus. Her får I nemlig fransk elegance, gastronomisk håndværk og en stemning, der sætter standarden for en mindeværdig aften.
Find restauranten på Rosensgade 12, 8000 Aarhus C, og oplev, hvorfor Casablanca gennem årtier har været et elsket samlingspunkt for madelskere i byen!





