Er du en rigtig tapaselsker? Så læs med her, for der er både skinker, pølser, pesto og mange andre delikatesser på menuen, når fire restauranter disker op med lækker spansk tapas i Aarhus.
Læs også: 5 steder i Aarhus, hvor du kan få en go’ kop kaffe
Forlæns & Baglæns – Cocktails og tapas i Aarhus
Forlæns & Baglæns på Jægergårdsgade er en tapas- og cocktailbar. De har de ni forskellige tapasretter på menuen i et prisleje fra 35 til 165 kroner. De tilbyder også en menu bestående af en before-dinner cocktail, to valgfri tapas, to glas vin enten rød, hvid, rosé eller sherry og sidst en after-dinner cocktail.
Restauranten tror på, at mad skal laves fra bunden og nydes i en god atmosfære. De har et lille sted, hvor man sidder tæt, deler maden og nyder smagen af gode drinks og tapas i Aarhus.
Adresse: Jægergaardsgade 23, 8000 Aarhus C
Bar’ Habla – Charmerende smagsoplevelser fra Spanien
Bar’ Habla er en charmerende bar og restaurant, der bringer en smag af Spanien til Jægergårdsgade. Deres menu består af småretter, der serveres i forretstørrelse. Atmosfæren er præget af en indbydende og afslappet stemning, og med sin charmerende indretning føler du straks en hjemlig komfort, der inviterer til afslapning og sociale sammenkomster.
På menukortet kan du finde et udvalg af lækre snacks som Iberico Duroc flæskesvær, trøffelchips og oliven, perfekte til at nyde sammen med deres udvalg af spændende drinks! blandt de små delevenlige retter tilbyder Bar’ Habla et udvalg af fisk, kød og vegetariske muligheder. Herunder sprutte med paprika, mørbrad med foie gras og stegt spidskål med nødder. Til dessert kan du forkæle dig selv med creme cataluna eller churros med chokolade. Og for at fuldende din oplevelse har de et imponerende udvalg af vine, sherry og cocktails, herunder klassikere som Mojito og Moscow Mule.
Adresse: Jægergårdsgade 67, 8000 Aarhus C
Plan B – Rustik restaurant med tapas i Aarhus
På den rustikke tapasbar Plan B kan du glæde dit tapashjerte med en skøn sammensætning af tapas og vin, der passer til ingredienserne på din tallerken. Du kan få en enkel tapastallerken med bruschetta for 199 kroner. Hvis du vil have vin til, kan det godt betale sig at vælge tapasmenuen, som indeholder tre af sæsonens smageglas og en tapastallerken for 269 kroner.
Hvad enten du er mest til rød- eller hvidvin, kan du få en, der er tilpasset din tapastallerken og dine smagsløg. Plan B sørger også for, at rammerne passer til lige præcis den anledning, du kommer for. Du kan enten sidde i barområdet, ved vinduet eller i nogle af restaurantens hyggekroge. Det er også muligt at sidde udenfor ved torvet.
Adresse: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Latino Bar – Spanske delikatesser i Latinerkvarteret
Latino bar er især velbesøgt på de varme sommerdage, hvor folk stimer til latinerkvarteret for at sidde i solen og nyde en kold øl eller et godt glas vin. Oasen af smag og kultur byder på en uimodståelig menu fyldt med spanske delikatesser.
Fra lækker Bresola di Valtellina til den subtile elegance af Manchego ost tilfredsstiller Latino bars menu enhver gastronomisk lyst. Med et udvalg af lækre små retter som carpaccio, patatas bravas og hvidløgsstegte rejer er latino bar destinationen for en hyggelig og lækker spiseoplevelse.
Adresse: Klostergade 2, 8000 Aarhus C