Foto: Roberta Society

Roberta’s Society – Aarhus’ nye sociale samlingspunkt

Midt i Aarhus finder man Roberta’s Society – et hus, hvor kultur, fællesskab og mad smelter sammen. Stedet er skabt som et åbent rum, hvor både lokale, turister og tilfældige forbipasserende kan mødes om gode oplevelser.

Visionen er enkel: At skabe et levende miljø, hvor man kan spise, drikke, grine og dele hverdagen med andre. Her er der altid plads til både den hurtige bid mad, en hyggelig aften med vennerne eller større events, hvor hele byen er inviteret.

Læs også: Her finder du Aarhus’ lækreste burger

Fællesspisning mandag til lørdag hos Roberta’s Society

Roberta
Foto: Roberta’s Society

Hjertet i Roberta’s Society er Cantina – det afslappede spisested, hvor gæster samles omkring lange borde med udsigt til det åbne køkken. Her serveres alt fra friskbagt lasagne og rotisserikylling med sprøde kartofler til farverige salater, cremet pasta og snaskede burgere. Menukortet er inspireret af international streetfood, og de friske råvarer i sæson spiller altid hovedrollen.

Fællesspisningen er et centralt element i Cantina. Mandag til torsdag kan man sætte sig til bords fra kl. 18 til 19, mens der fredag og lørdag dækkes op til halvanden times mad og hygge. Konceptet er skabt til alle – unge backpackere, familier, forretningsfolk og kærestepar. Køkkenchef Dylan Massey Ryan, der tidligere har arbejdet på Michelinrestaurant i London, står i spidsen for køkkenet og sikrer, at både kødelskere, vegetarer og veganere får en god oplevelse.

Billig vin, god stemning og events der stikker ud

Roberta's Society
Foto: Roberta’s Society

Stemningen i Cantina er uformel og livlig. Mange vælger at starte aftenen med et glas vin i “Wine O’Clock”, hvor husets egen Family Wine fra Mallorca kan smages for 35 kroner pr. glas (mellem kl. 16-17). Man kan vælge mellem roséen “Roberta”, hvidvinen “Vincent” eller rødvinen “Niclas”.

Det sociale element går igen i husets kalender, der byder på alt fra bingo og jazz til temaaftener med mad fra hele verden. Nogle aftener kan man købe billet til på forhånd, andre gange er det bare at dukke op og se, om der er plads. Ud over fællesspisningen tilbyder Cantina også en a la carte menu hver aften fra kl. 19 til 21, hvor der som noget nyt også er børneretter på kortet.

Julestemning med gløgg, risalamande og DJ

Jul
Foto: Roberta’s Society

Når november nærmer sig, forvandler Roberta’s Society sig til et sandt juleunivers. Allerede den 7. november serveres årets første gløgg – både i en klassisk og en børnevenlig udgave. Fra midten af november og frem til den 20. december skifter den daglige fællesspisning ud med julefrokoster. Her kan man vælge mellem tre forskellige menuer: den traditionelle, en vegansk og en gluten og laktosefri. Aftenen byder på velkomstcocktail, tre retter klassisk julemad og selvfølgelig risalamande med mandelgave.

For de større selskaber er der mulighed for at leje Roberta’s Stage til en privat julefrokost. Her er plads til 48 gæster, og menuen består af canapéer og en festlig tre retters middag.

Roberta’s Society er huset der samler aarhusianerne

Disco
Foto: Roberta’s Society

Roberta’s Society er mere end bare mad. Huset er tænkt som et aktivt kulturhus for hele Aarhus, hvor kalenderen er fyldt med både store og små aktiviteter. Man kan møde op alene eller tage venner, kollegaer eller familien med til quiz, yoga, musik, dans eller en festlig aften med DJ. På den måde bliver Roberta’s Society et sted, hvor man kan opleve byen på en ny måde – et samlingspunkt, hvor fællesskab og kultur går hånd i hånd.

Læs mere om hele huset på Roberta Society.dk