Blandt de nominerede til SMAGprisen i kategorien er Nicolai Chokolade i Aarhus, og det forstår vi godt! Her møder man en butik, hvor passion og kvalitet går hånd i hånd.
Nicolai har skabt et univers af chokolade, der både frister og overrasker. Hos Nicolai Chokolade i Aarhus finder du alt fra håndlavede flødeboller til unikke p-tærter. Her er chokolade ikke bare en sød sag, men et ægte håndværk.
Læs mere: Bagerier i Aarhus
Flødeboller i særklasse – Signaturen hos Nicolai Chokolade i Aarhus

Har du svært ved at finde på eksempelvis en værtsgave, som ikke bare er blomster? Flødeboller fra Nicolai Chokolade i Aarhus er altid en sikker vinder!
De håndlaves hver dag med luftigt skum, sprød chokolade og en perfekt bund. Smagsvarianterne skifter efter Nicolais idéer og årstidernes inspiration. Du kan læse meget mere om hans nuværende sortiment på hans hjemmeside.
Du finder både klassiske favoritter og kreative nyheder som lakrids, daim og tiramisu. Butikkens flødeboller er signaturen, og de trækker kunder til fra hele Aarhus.
Blandt andet derfor er Nicolai Chokolade nomineret til Aarhus’ bedste delikatesse ved SMAGprisen 2025.
Mange andre delikatesser – Her er noget for enhver smag

Udover flødeboller laver Nicolai også andre smagfulde delikatesser. Nu kan man vist ikke være i tvivl om, hvorfor han er nomineret til Aarhus’ bedste delikatesse!
Hans chokoladeæsker byder på fyldte stykker med både klassiske og nytænkende smagskombinationer. Du finder alt fra saltkaramel til passionsfrugt, solbær og sprød hasselnød.
Hos Nicolai Chokolade er der desuden små fristelser til både hverdag og fest. Her kan du vælge håndlavede bidder, der overrasker med intens smag og høj kvalitet.
Et særligt højdepunkt er hans luksuriøse Dubai chokoladebarer. De fås blandt andet med cremet pistaciepraliné og sprødt kadaif eller med brændtmandel og knasende cornflakes. Hver bar er overtrukket med ren, mørk chokolade, der giver en intens kakaoprofil.
Med dette brede udvalg er der noget for enhver, uanset om du foretrækker æsker, små fristelser eller unikke chokoladebarer.
Nyhed! – Kom til flødebollekursus hos Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade er mere end en almindelig delikatesse forretning. Som en nyhed kan du nu også komme til flødebollekursus hos mesteren selv! Nicolai er initiativrig og vil gerne lære fra sig – endnu en grund til, at han fortjener denne nominering fuldt ud!
På kurset lærer du at piske skum, temperere chokolade og eksperimentere med smag. Du fremstiller 8 lækre flødeboller, som du får med hjem – så lækkert jo!
Det inkluderer også en kort chokoladesmagning og introduktion til teknikker og råvarer. Kurset passer til både begyndere og chokoladeentusiaster. Du kan læse meget mere om flødebollekurserne hos Nicolai Chokolade lige her.





