Drømmer du om en langsom morgen med friskbrygget kaffe, lune boller og tallerkener fyldt med lækkerier? Så er det måske tid til at tage venner og familie med til brunch i Aarhus. Her handler det ikke kun om maden, men også om stemningen, selskabet og de lange snakke.
Vi guider dig til nogle af de mest stemningsfulde steder, næste gang brunchen skal være noget særligt.
Læs også: 9 håndplukkede frokoststeder i Aarhus
Casablanca – Prisvindende brunch i Aarhus

På Casablanca, byens ældste café, hedder det ikke brunch men `Crunch´. I den hyggelige oase i hjertet af Latinerkvarteret i Aarhus kan du alle ugens dage gå ombord i en overdådig Crunch-buffet med alt, hvad hjertet begærer.
Med mere end Crunch 600 gæster om ugen er Casablanca en sand Aarhus-favorit, der står klar med god mad i stemningsfyldte omgivelser alle ugens dage.
Den overdådige Crunch-buffet byder på en masse lækkerier. Her får du et bredt udvalg af specialiteter fra både det salte og det søde køkken. Buffeten byder blandt andet på et stort udvalg af hjemmelavede specialiteter: alt fra cremet salat af koldrøget laks, lun leverpostej og rullepølse til krondyrpølse og kyllingesalat med friske urter.
Adresse: Rosensgade 12, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside.
Galåre – Lækker brunch i Latinerkvarteret

Hos Galåre er der fokus på bæredygtighed og råvarer i topkvalitet. I den hyggelige café kan du sammensætte din egen brunch med op til 7 forskellige retter.
Hos Galåre er du altid garanteret god stemning og retter lavet på de bedste råvarer. Caféen ligger godt gemt i en baggård i Guldsmedgade i Aarhus, men er helt klart et besøg værd, når du leder efter en lækker brunch.
Her kan du sammensætte din egen brunchmenu med enten 3, 5 eller 7 retter. Du kan vælge mellem alt fra sprøde croissanter til en klassisk egg Benedict.
Adresse: Guldsmedgade 20A (baggården), 8000 Aarhus C.
Læs mere: På deres hjemmeside.
Café Krone – Et sandt morgenmadsparadis

Café Krone på Vestergade er i den grad et besøg værd, hvis du elsker morgenmad og brunch. Caféen er et sandt morgenmadsparadis med et stort udvalg af forskellige lækre retter.
Hos Café Krone lægger de stor vægt på, at giver kunderne et smil på læben. Her er du altid garanteret god service og et lækkert brunch-udvalg.
Når du besøger Café Krone til brunch kan du gå ombord i alt fra friskpresset juice og eggs florentine til et udvalg af pandekager med alverdens toppings. Der er i den grad noget for enhver smag!
Adresse: Vestergade 36, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside.
GODS – Weekendsbrunch i Aarhus for hele familien

Hos Restaurant GODS i Aarhus står kokkene tidligt op hver weekend for at forberede en stor og indbydende brunchbuffet. Her er der fokus på danske råvarer og hjemmelavede specialiteter. Der er også kræset for detaljerne, og udvalget spænder bredt. Smag både friskbagt brød, oste, lune retter, salater og søde desserter.
Brunchbuffeten er et oplagt valg, hvis I skal samles til fødselsdag, familietræf eller en hyggelig søndagsfejring. Der er mulighed for at tilkøbe en drikkevarebuffet med kaffe, te og juice, så I kan fylde op, når I har lyst.
Adresse: Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside.
Café Sidewalk – Brunch i Aarhus med udsigt til åen

Café Sidewalk ligger helt centralt ved Åboulevarden og er et populært mødested for både studerende, familier og vennegrupper. Her er stemningen afslappet, kaffen god, og tempoet lige tilpas til, at man får lyst til at blive hængende lidt længere.
Til brunch kan du sammensætte din egen tallerken med småretter fra forskellige kategorier. Fra bagværk og mejeri til lette, friske anretninger og lune favoritter. Menuen byder blandt andet på egg benedict, røræg, quiche, croissanter, rösti, yoghurt, chiagrød og søde afslutninger som cheesecake, brownie og vafler. Konceptet gør det nemt at skræddersy din brunch.
Sidewalk serverer brunch alle ugens dage og er et godt valg, hvis du vil nyde en uformel brunch midt i byens liv.
Adresse: Åboulevarden 56–58, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside.
Café Åland – Start dagen på Jægergårdsgade

På hyggelige Jægergårdsgade på Frederiksbjerg finder du Café Åland, et stemningsfuldt sted, hvor brunchen serveres i afslappede og charmerende omgivelser. Her kan du sammensætte din brunch, så den passer præcis til din appetit. Du har mulighed for at vælge mellem 3, 4 eller 5 retter.
Menuen spænder bredt og byder blandt andet på græsk yoghurt med granola, avocado på ristet rugbrød, scramble eggs, french toast, overnight oats og fluffy pandekager. Der er både lette, friske valg og mere mættende favoritter.
Adresse: Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus C
Læs mere her: På deres hjemmeside.





