Madkursus i Aarhus – Skab smagfulde minder

Uanset om du leder efter en gave, vil have en oplevelse med en, du holder af, eller bare vil blive klogere i køkkenet, er madkurser blevet et kæmpe hit. Der er efterhånden et hav af muligheder for madkursus i Aarhus – lige fra vildmarksgourmet og klassisk fransk køkken til surdej, cocktails og flødeboller.

Læs også: Find din nye favorit-ølbar: 9 uundværlige ølbarer i Smilets By

Timm Vladimirs Køkken – Madkurser for enhver smag

Timm Vladimir kursus
Foto: Timm Vladimirs Køkken

Hos Timm Vladimirs Køkken på Fiskerivej bliver madlavning gjort både sjovt, socialt og overskueligt. Her kan du vælge mellem en lang række madkurser – fra det populære Bøf & Bajere til Cocktailkursus, mexicansk køkken, pasta-workshops og meget mere.

Fælles for dem alle er, at du bliver guidet af dygtige undervisere i et åbent og uformelt køkken, hvor alle niveauer kan være med. Et oplagt valg, hvis du leder efter et madkursus i Aarhus, der både underholder og udfordrer dine køkkenskills.

Pris: Fra ca. 595 kr.
Læs mere her

Surdejskursus hos La Cabra – Til dig der vil mestre brød fra bunden

surdejskursus
Foto: La Cabra

La Cabra Bakery inviterer til et 4,5 timers surdejskursus, hvor du lærer alle de grundlæggende teknikker bag et godt landbrød – helt uden gær. Her nørder du alt fra hydrering og foldeteknikker til temperatur, hævetid og dejhåndtering.

Du får både surdej og en skriftlig bageguide med hjem, så du kan fortsætte rejsen i dit eget køkken. Perfekt til dig, der elsker at fordybe dig.

Pris: 1.200 kr.
Læs mere her

Cocktailkursus hos Timm Vladimirs Køkken – Opdag din indre bartender

cocktails
Foto: Timm Vladimirs Køkken

Vil du lære at lave cocktails, der faktisk smager som dem, du køber ude i byen? På dette to-timers kursus lærer du grundteknikker, historien bag cocktails og laver tre tiki-klassikere: Piña Colada, Mai Tai og Jungle Bird.

Et sjovt og socialt alternativ til et klassisk madkursus – og du går helt sikkert derfra i godt humør!

Pris: Fra 595 kr – varierer efter kursus.
Læs mere her

Flødebollekursus hos Nicolai Chokolade – Lær at lave perfekte flødeboller i Aarhus

Madkursus i Aarhus
Foto: Nicolai Chokolade

Er du mere til det søde køkken, er flødebollekurset hos Nicolai Chokolade et must. Her lærer du at lave skum, temperere chokolade, sætte bunde og dekorere dine egne flødeboller helt fra bunden.

Kurset varer omkring halvanden time og er oplagt både for voksne og børn – og du får selvfølgelig dine hjemmelavede flødeboller med hjem bagefter.

Pris: 850 kr.
Læs mere her

Kokkeskole & vinsmagning hos Det Franske Hjørne – Fransk teknik i fokus

Madkursus i Aarhus
Foto: Det Franske Hjørne

Hos Det Franske Hjørne i Skødstrup kan du vælge mellem flere forskellige kokkeskoler med fokus på franske teknikker, gode råvarer og vin. Her arbejder du praktisk med alt fra klassiske saucer og confitering til sous vide og håndtering af råvarer – og undervisningen kombineres med vinsmagning og introduktion til franske vinområder.

Priserne varierer efter kursustype, men deres klassiske 5-timers kokkeskole med vin ligger typisk omkring 950 kr. pr. person ved større grupper.

Pris: Fra 750 kr.
Læs mere her

Into the Wild med Gourmensch – Vildmarksmad på bål

Madkursus i Aarhus
Foto: GOURMENSCH

Hvis du vil have en helt anderledes madoplevelse, så er Gourmenschs outdoor-kursus ‘Into The Wild’ noget for dig. Her laver du 5–8 sæsoninspirerede retter over åben ild og spiser dem i skoven ved et rustikt dækket bord.

Det er en stemningsfuld, autentisk oplevelse, der kombinerer natur, bål og gourmet. Gourmensch sørger for råvarer, redskaber, båludstyr og sikkerhed, så du kan fokusere på at lære, lave mad og nyde roen og samværet i naturen.

Pris: Fra 1.000 kr.
Læs mere her

Vildmarksgourmet i Mols Bjerge – Sanketur, bål og natur

Madkursus i Aarhus
Foto: Karpenhøj Naturcenter

Karpenhøj Naturcenter ligger smukt placeret i Mols Bjerge og tilbyder en unik vildmarksoplevelse med Vildmarksgourmet. Her tilbereder du sammen med andre deltagere 4–6 retter over åben ild ved bålet, og i løbet af dagen sanker I urter, hugger brænde og bruger primitive madlavningsmetoder som saltdejsindpakning, røg og gløder.

Du kan også vælge at overnatte i shelters eller tipier, og Karpenhøj tilbyder mulighed for teambuilding eller firmamadsoplevelser med samme vildmarks-gourmet-koncept.

Pris: 1395 kr.
Læs mere her

MIB’s kokkeskole – Kvalitet, teknik og hands-on undervisning i Aarhus

Madkursus i Aarhus
Foto: MIB

Hos MIB madkursus i Aarhus kan du komme på kokkeskole, hvor du arbejder tæt sammen med professionelle kokke og lærer teknikker, du kan bruge derhjemme. Fokus er på gode råvarer, håndværk og at skabe retter, der smager og ser ud som noget fra restaurantkøkkenet.

Kurserne skifter løbende, men du kan fx lære alt fra grillede specialiteter til moderne nordisk madlavning.

Pris: Varierer efter kursus
Læs mere her

FOF Aarhus – Madkursus i alle kategorier

Madkursus i Aarhus
Foto: FOF

FOF tilbyder et stort udvalg af madkurser – alt fra verdens køkkener og fermentering til ølbrygning, vegetarisk mad, bagekurser og meget mere.

Kurserne foregår på små hold, hvor der er plads til spørgsmål, fordybelse og god stemning. Det er en oplagt mulighed, hvis du gerne vil teste nye køkkener eller blive bedre til noget, du allerede er vild med.

Pris: Varierer efter kursus
Læs mere her