Foto: MIB-Martin Ib / Johan R - Modern Eatery

Gastronomi i Musikhuset: MIB-Martin IB står bag JOHAN R og Restaurant Maestro

Det aarhusianske madunivers MIB-Martin Ib står bag Musikhusets to nye spisesteder: JOHAN R – Modern Eatery og Restaurant Maestro. Sammen giver de byens kulturhus en gastronomisk dimension, som hele Aarhus inviteres ind i.

Med nordiskinspireret mad, sæsonens råvarer og et imødekommende værtskab skabes to spiseoplevelser, der både kan stå alene og fungere som en naturlig del af dit besøg i Musikhuset.

Her er alle velkomne! Atmosfæren udspringer af husets ikoniske arkitektur og den levende puls, der følger gæsterne gennem dagen og aftenen.

Læs også: Her er de hyggeligste spisesteder ved Godsbanen

JOHAN R – Modern Eatery: Aarhus’ moderne dagligstue

JOHAN R
Foto: MIB-Martin Ib / Johan R – Modern Eatery

Hos JOHAN R – Modern Eatery er I altid velkomne, hele dagen, alle ugens dage. Her mødes aarhusianere og besøgende i levende omgivelser, hvor Olivenlunden skaber en varm og afslappet atmosfære. Stedet fungerer som en moderne dagligstue, hvor I kan komme uanset anledning og lade jer forkæle af et køkken, der bygger på nordiske råvarer.

Her serveres alt fra friskbagt bagværk og brunch til frokostklassikere, snacks og moderne brasserieretter, ledsaget af kaffe, øl, vin og udsøgte cocktails. JOHAN R er et sted, der passer til spontane stop, rolige pauser og til et velsmagende måltid før eller efter en forestilling i Musikhuset.

Kvaliteten er gennemgående, atmosfæren levende, og det hele er båret af et ønske om at være et tilgængeligt, hyggeligt og lækkert mødested i byens kulturcentrum.

Menukortet: Nordiske retter fra morgen til aften

JOHAN R
Foto: MIB-Martin Ib / Johan R – Modern Eatery

Menuen hos JOHAN R skifter med sæsonen og tilbyder alt fra friskbagt surdejsbrød, kager og weekendbrunch til velsmagende retter gennem dagen og aftenen.

Brunchfavoritterne er blandt andet yoghurt med hjemmelavet granola, saltede vafler, æblepølser og MIBbrownies.

Menukortet for resten af dagen og aftenen rummer nordiskinspirerede favoritter som svampetoast med kantareller, græskarsuppe, efterårssalat og nordisk tapas. Derudover finder du et stort udvalg af smørrebrød: blandt andet kartoffel, roastbeef, æg og rejer og kyllingesalat.

Blandt de mere fyldige retter finder du pariserbøf, rørt oksetatar, JOHAN R’s burger, spicy kyllingeburger, svamperisotto og andeconfit.

Drikkekortet spænder fra kaffe og lemonader til vin, øl og cocktails som Aperol Spritz og NJORD Gin & Tonic.

Læs mere om JOHAN R her

Restaurant Maestro: Eksklusive smagsoplevelser i ikoniske rammer

Maestro
Foto: MIB-Martin Ib / Restaurant Maestro

På første sal i Musikhusets foyer finder du Restaurant Maestro. Her åbner de ikoniske omgivelser for en middagsoplevelse, der føles både særlig og stemningsfuld.

På Restaurant Maestro serveres sæsonbaserede menuer fra 2 til 5 serveringer, skabt med fokus på balance, præcision og smagsdybde. Maestro er oplagt til både intime middage, særlige anledninger og som en elegant optakt eller afrunding på en kulturel aften.

Den kompromisløse kvalitet og det professionelle værtskab gør Maestro til en helstøbt oplevelse.

Menukortet: Sæsonmenuer fra 2 til 5 serveringer

Maestro
Foto: MIB-Martin Ib / Restaurant Maestro

Menukortet hos Maestro skifter efter årstidernes råvarer og præsenterer en sammenhængende menu med nøje udvalgte smage.

Den aktuelle menu byder blandt andet på cremede danske kartofler med caviar, knoldselleri i brunet smør med efterårstrøffel, lavbagt torsk med græskar, krydderstegt kalvemørbrad med brombærsauce og havtornmousse med karamelliseret chokolade.

Menuen kan også vælges som en fuld vegetarisk oplevelse med retter som lavbagt græskar og rødbede med kraftig sauce.

Til middagen kan I enten bestille drikkevarer efter ønske eller tilkøbe vin, udvalgte øl og sodavand ad libitum fra drikkevarebuffeten, som er tilgængelig de første to timer.

Udvalget omfatter alt fra vine, øl og sodavand til økologisk juice, spritz-varianter og cocktails lavet på NJORD Gin.

Læs mere om Restaurant Maestro her.