Julen er over os, og i de aarhusianske gader begynder duften at sprede sig af kanel, kardemomme og vanilje. På byens caféer og bagerier kan man mange steder i december nyde et særligt udvalg af kager; honningkager, klejner og småkager – perfekt at nyde sammen med en kop gløgg eller varm kakao. Vi har samlet en guide over stederne, hvor du kan nyde julekager i Aarhus!
Læs også: Madkursus i Aarhus – Skab smagfulde minder
Jumbo – Lille virksomhed med store smage

Jumbo er et populært bageri med hele to lokationer i Aarhus. Her står et ungt team klar til at servere lækre brød og kager, og i juletiden også sæsonbaseret lækkerier. Her er julesæsonen for alvor skudt i gang, for deres populære Juleskattekasse er tilbage på hylderne. Kassen er fyldt med særligt udvalgte småkager og søde julefavoritter.
Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere her
SchweizerBageriet – Smag på julen i Aarhus´ ældste bageri

SchweizerBageriet, der har bagt brød og kager i Aarhus siden 1898, byder i julen på et bredt udvalg af traditionelle julekager — alt bagt fra bunden med respekt for håndværket.
Når juletiden nærmer sig, finder du hos dem honninghjerter, ”nissenødder”, klassiske klejner, honningbomber med æblekompot & smørcreme, smørbagte krydderkager med karameliserede nødder og græskarkerner — og selvfølgelig de mere moderne julesmåkager og sirupskager.
Adresse: M.P.Bruunsgade 56, 8000 Aarhus C
Læs mere her
MIB – Bredt udvalg af julekager i Aarhus

MIB har adskillige lokationer i Aarhus, så du kan garanteret finde et i nærheden af dig! Bageriet har et stort julesortiment, der med garanti vil få dig i den rette julestemning. Der bydes blandt andet på honning-snitter med abrikosmarmelade, berlinere og flødeboller pyntet som juletræer. Hvis du gerne vil bage selv, men godt kan lide at gøre det nemt, kan du også bestille småkagedej til butikkerne.
Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere her
Lagkagehuset – En sikker vinder hver gang

Lagkagehuset skuffer aldrig, når det kommer til et bredt sæsonbaseret sortiment. Her er altid sjove og lækre tilbud, når enhver festlig begivenhed indtræffer sig. Og julen er ingen undtagelse! Her finder alle julens klassikere: småkager, klejner (både de almindelige og norske), honninghjerter og juleboller. Særligt sidstenævnte bløddejsbolle med kardemomme og remonce, bør du prøve denne jul.
Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere her
Mor Anna – Håndværk, kvalitet og julekager i Latinerkvarteret

Mor Anna ligger på Mejlgade 5 i Latinerkvarteret og er kendt for at kombinere klassisk bagerhåndværk med kreativitet og kærlighed til råvarer. De bager alt fra bunden med smør, gode råvarer og respekt for tradition — brød, kager, croissanter, sandwich og delikatesser er altid hjemmelavet.
Særligt i juletiden skruer de op for hyggen og lancerer sæsonbetonede julekager i disken: klejner, brunkager, vaniljekranse, sirupskager og honninghjerter — alt bagt med omhu og god smag.
Adresse: Mejlgade 5, 8000 Aarhus C
Læs mere her
Salling Bageri & Cafe – Julekager i Aarhus Centrum

Hvis du går sukkerkold under julegave-shoppingen, kan du tage et velfortjent hvil hos bageren i Salling. Her laves der hver dag friskt brød og lækre kager, som du kan nyde i caféen eller tage med dig hjem. I juletiden finder man et særligt udvalg af kager, blandt andet nogle store norske klejner med gul glasur.
Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Læs mere her
Briançon – Fransk håndværk og ren smag i hjertet af Aarhus

Hos Briancón emmer juleudvalget af ren hygge. Alle småkagerne er bagt med ægte smør, og du kan dufte julen i hver eneste bid. Alle småkagerne er bagt med ægte smør, og du kan vælge mellem klassiske brunkager, sprøde vaniljekranse, cookies samt både kardemomme- og vaniljespecier. Alt sammen lavet med fokus på den rene smag og de helt simple, men magiske råvarer.
Adresse: Åboulevarden 53, 8000 Aarhus
Læs mere her
Moccacity – Hygge, kaffe og julebag i Gl. Munkegade

Moccacity er en lille hyggelig café og butik midt i Aarhus, hvor ovnen kører hele dagen: alt bagværk er hjemmelavet. I juletiden tilbyder Moccacity særlige julekager og klassisk bagværk. I år kan du blandt andet sætte tænderne i deres julespecialitet: en honningsnitte lavet på luftig, krydret honningkage bagt med vestjysk honning og fyldt med appelsin-, abrikos- og æblekompot.
Det er det oplagte sted for dig, der vil hygge med kaffe, te eller varm kakao — og gerne vil have hjemmelavet bagværk med julestemning uden alt for fine rammer.
Adresse: Gl. Munkegade 19, 8000 Aarhus C
Læs mere her
Gotfred – Nordisk patisserie i hjertet af Aarhus

Gotfred ligger på Havnegade 24 midt i Aarhus C, og er et lille selvstændigt konditori med fokus på nordisk patisserie. I disken finder du portionskager med komplekse smage og elegant design: lige nu kan du fx få en æblekage bygget op med mørdejsbund, æblemousse og æblegrød, eller en chokolade-choux au craquelin.
Der bliver løbende udskiftet med sæson- og måneds-specialiteter, så der altid er noget nyt og spændende at smage. Det er det oplagte sted, hvis du vil forkæle dig selv eller andre med en kageoplevelse udover det sædvanlige, måske sammen med en god kaffe eller varm kakao.
Adresse: Havnegade 24, 8000 Aarhus C
Læs mere her





