Forret, hovedret og dessert er formlen på et fuldendt måltid – og det behøver langt fra være en dyr fornøjelse! Vi giver dig her vores bud på skønne steder, hvor du kan nyde tre retter for max 300 kroner.
Læs også: 6 restauranter på Aarhus Ø
Restaurant MellemRum – Spis tidligt for 300 kroner

Skal du i biografen, teatret eller til koncert og skal nå en middag inden? Så har Restaurant MellemRum det perfekte koncept til dig! Her kan du komme og nyde en lækker 3-retters menu sammensat af køkkenchefen for bare 300 kroner. I skal blot være færdige med middagen inden kl. 19.
Pris: 300 kroner for tre retter
Adresse: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Petit Prix – Fransk bistro på Aarhus Ø

Petit Prix er en fransk bistro på Aarhus Ø. Den hyggelige og afslappede atmosfære i restauranten danner de perfekte rammer for en dejlig aften med god mad. Menuen er inspireret af det franske køkken, og den er altid sammensat efter sæsonens bedste råvarer. Og det bedste af det hele? Priserne er på et niveau, hvor vi alle kan være med
Pris: Forret til 69 kr., hovedret til 99 kr. og dessert for 39 kr.
Adresse: Irma Pedersens Gade 168, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Boullion – Franske fristelser til gode priser

Du kender den med garanti – Boullion er en klar favorit, når det kommer til lækkert mad i et overkommelige prisniveau. Navnet er inspireret af en særlig type restaurant, der blomstrede frem i 1800-tallet, som en protest mod at god mad var forbeholdt folk med penge. Menuen varierer en smule på Boullion, men typisk kan du få en forret til under 50 kr., hovedret for lige omkring 100 kr., og desserter for kun 30-40 kr.
Pris: Forretter under 50 kr., hovedretter omkring 100 kr., og desserter for 30-40 kr.
Adresse: Europaplads 2, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Ugly Pasta – Tre italienske retter under 300 kroner

For nyligt åbnede et nyt sted på hjørnet af Skolegade, hvor Sjovinisten tidligere lå. Restauranten hedder “Ugly Pasta”, og konceptet er til at forstå! Menukortet er meget simpelt med tre forretter, et udvalg af pastaretter og en enkelt dessert. Pastaen er hjemmelavet og økologisk, så der er ikke gået på kompromis med kvaliteten, selvom prisen er lav. Desuden har stedet et mangfoldigt vinkort.
Pris: Forret til 85-100 kr., pasta til 100 kr. og dessert for 65 kr.
Adresse: Skolegade 37, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Kazo Izakaya – Oplev det japanske køkken gennem 3 serveringer

Kazo Izakaya er en populær japansk gastropub i Aarhus. Deres Heijitsu-menu består af syv små retter, som serveres i tre serveringer til 310 kroner per person, hvilket giver mulighed for at smage flere forskellige japanske retter på én gang.
Menuen inkluderer alt fra sushi og tempura til små Izakaya-retter, og giver en autentisk smagsoplevelse af japansk køkken i afslappede omgivelser. Det er et oplagt valg, hvis du vil have en fuldendt middag med flere retter til en overkommelig pris.
Pris: 310 kr.
Adresse: Jægergaardsgade 60, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Lula – Vinterhverdags-menu med varme smagsoplevelser

På Lula i Aarhus kan du nyde deres koncept Vinterhverdag – en hverdagsfavorit, der giver et kulinarisk kram på kolde onsdage og torsdage. Du kan vælge mellem sprød fisk med grillede tomater, ansjoser, chili og brunet smør, eller braiserede svinekæber med ristede mandler og urter.
Derudover får du velsmagende sideretter som stegt blomkål med blomkålspuré, friterede svampe med tahin-dip, cremet gulerodspuré med timian og parmesan samt brød med olivenolie. Menuen kan også laves vegetarisk.
Pris: 199 kr.
Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C
Læs mere her.
Kowloon – 3-retters asiatisk menu under 200 kr

Kowloon er en ægte Aarhus-favorit, når man vil have god mad til få penge. På Kowloon i Frederiksgade kan du få en lækker 3-retters menu for kun 170 kr. Her får du en valgfri forret, hovedret og en dessert, så du kan nyde et fuldt måltid uden at sprænge budgettet. Det er et oplagt valg, hvis du vil have god, autentisk asiatisk mad til en skarp pris.
Pris: 170 kr. for 3 retter
Adresse: Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C
Læs mere her: Kowloon





