Fødevarebachelor – En uddannelse med jobsikkerhed og mening

Chokolade er ikke bare chokolade. I produktionen af chokolade er der nemlig mange forskelligartede og krævende processer, hvor man arbejder med chokoladens sensoriske egenskaber. Her vurderer man blandt andet dens kvalitet ud fra knæk, tekstur, duft og smag.

Hvis du synes, at det her lyder spændende, skal du læse med her! I denne artikel dykker vi nemlig ned i Lines uddannelses- og praktikforløb, hvor hun var med i processerne i produktionen af chokolade.

En fødevarebachelor er en naturvidenskabelig uddannelse, hvor du blandt andet kan lære, hvordan man bestemmer chokoladens knæk.

Har du interesse for mad og fødevarer, er det særligt denne uddannelse, du bør kigge nærmere på. Du kan læse mere om uddannelsen lige her.

Læs også: Nye spisesteder i Aarhus

Praktik hos Palsgaard – Frihed og masser af chokoladeFødevarebachelor

Efter Line havde undersøgt forskellige uddannelser faldt hun over fødevarebacheloren på Erhvervsakademiet Aarhus, og denne uddannelse var lige noget for hende!

Line har for nylig afsluttet sit praktikforløb, som foregik hos Palsgaard. Palsgaard udvikler og producerer funktionelle ingredienser som emulgatorer og stabilisatorer til fødevareindustrien. Deres ingredienser forbedrer tekstur, kvalitet og holdbarhed i produkter som bagværk, is og mejerivarer. Hos Palsgaard arbejdede og udviklede Line sin viden inden for produktionen af chokolade.

Line fortæller selv: “Praktikken foregik i høj grad ved, at jeg fungerede som højre hånd for den person, der arbejdede i laboratoriet. (…) Det var virkelig spændende at være inde over hele processen og produktionen af chokolade.”

Line fortæller også om, hvordan hendes praktiksted gav hende utrolig meget frihed til at udvikle sin viden inden for chokoladeproduktion. Eksempelvis siger hun: “Jeg havde faktisk en hel uge, hvor jeg stod selv nede i laboratoriet og arbejdede på mit eget projekt, så der er også rigtig meget tillid til os som praktikanter fra Palsgaards side.”.

Ude hos Palsgaard fik Line også til opgave at hjælpe med at producere noget julechokolade. Her oplevede hun meget tillid og frihed til at lave produktionen i hendes eget tempo, så hun kunne lære mest muligt.

En typisk dag i praktik – Hos Palsgaard

Fødevarebachelor
Foto: Erhvervsakademi Aarhus

Line fortæller, at hendes praktik i høj grad foregik med at være en del af hele processen og hjælpe med produktionen af chokolade. Dog fortæller hun også, at der ikke var to dage i hendes praktikforløb, der var ens. Dette skyldes, at det var meget forskelligt, hvilke opgaver chokoladen skulle bruges til.

Arbejdsdagen for Line startede typisk klokken 08:00, hvor hun klædte om og herefter gik ned til en arbejdsdag, hvor hun var en stor del af processer i produktionen af chokolade.

Line fortæller selv: “Der var en dag, der skulle vi lave noget reklamefilm, så der skulle vi producere en masse chokolade, der skulle støbes og laves, og var der lufthuller i, så var det forfra. Og så havde jeg også mit eget projekt, som vi producerede 100 kilo chokolade til.”

Til Lines eget projekt samarbejdede hun i høj grad med Palsgaard. Palsgaard manglede nemlig noget systematisk data om deres nye “overtrækker”. Dette så Line som en gylden mulighed for at lave et projekt om forskellige flydeevner, hvortil hun producerede 100 kilo chokolade til formålet.

Som noget lidt atypisk, men ifølge Line selv også noget vildt fedt, så boede hun faktisk hos Palsgaard. “De har sådan et ret fint og helt nyrenoveret hus, som jeg boede i, og det var virkelig fedt!” fortæller Line med et smil på læben.

Fødevarebachelor – En uddannelse indenfor fødevareproduktionchokolade

Fødevarebachelor-uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus giver dig mulighed for at udvikle viden og færdigheder, der er essentielle for arbejdet i fødevarebranchen.

Uddannelsen varer 3½ år og kombinerer teoretisk undervisning med praktisk erfaring. Du får indsigt i alt fra råvarebehandling og produktion til kvalitetssikring og markedsføring af fødevarer. Der er særligt fokus på innovation og fødevaresikkerhed, hvilket gør uddannelsen både relevant og fremtidssikret.

Under uddannelsen vil du arbejde med konkrete projekter, der udfordrer dine evner til at tænke kreativt og løse komplekse problemstillinger. Praktikken er en central del af uddannelsen, og du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med virksomheder i fødevaresektoren. Dette giver dig et stærkt netværk og gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Med en fødevarebachelor på Erhvervsakademi Aarhus er du godt rustet til at arbejde i en global og hurtigt udviklende industri, hvor behovet for kvalificerede medarbejdere er stort.

Fremtiden – Efter en fødevarebachelor

chokolade
Foto: Erhvervsakademi Aarhus

Efter Line afsluttede sit praktikforløb kunne hun sagtens se sig selv i chokoladeindustrien, når hun er færdig med sin uddannelse. Hun synes det var spændende og inspirerende at arbejde med chokolade.

Derfor føler hun også, at hun sagtens kan bruge sin nye viden om chokolade i fremtiden.

Som fødevarebachelor kan du udvikle nye produkter med moderne teknologier og ingredienser. Du har praktisk erfaring fra studiet med udstyr i testkøkken, laboratorium og produktion.

Uddannelsen klæder dig på til opgaver inden for bl.a. produktudvikling, kvalitet, sikkerhed og procesoptimering – kompetencer, der er stærkt efterspurgte i branchen.

Fødevarer går jo aldrig af mode. Så hvis du gerne vil have en uddannelse med jobsikkerhed og mening. Så skal du helt klart tjekke en fødevarebachelor ud på Erhvervsakademi Aarhus!