Pizza i Aarhus er intet problem. I byen er der noget for enhver smag. I denne guide har vi samlet 12 steder, hvor du kan få pizza i byen. Uanset om du er på jagt efter en sprød kant, en let og luftig bund eller måske noget helt nyt og anderledes. Så gør dig klar til at tage på en smagsrejse og læs med her, hvis du elsker pizza ligeså meget som os.
Læs også: Ingerslevs Marked: Hyggelig Aarhus tradition
Ispirazione – Pizza ved åen

Hos Ispirazione finder du et menukort fyldt med italienske fristelser. Her serveres alt fra klassiske pizzaer og økologiske surdejspizzaer til frisklavet pasta, sandwiches, tapas, desserter og cremet gelato. Derudover kan du også slukke tørsten med alt fra kaffe og iste til kolde øl og sodavand.
Hos Ispirazione handler det ikke kun om god mad, men også om den gode oplevelse. Der bliver lagt stor vægt på service, stemning og friske råvarer, så gæsterne går derfra mætte og med et smil. Uanset om du er på jagt efter en hurtig aftensmad, en hyggelig middag ved åen eller et sted til fødselsdag og større selskaber, står teamet klar til at sørge for en god oplevelse.
Adresse: Åboulevarden 82, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Isporazione
Canotto – Pizza i topkvalitet

Hos Canotto på Viborgvej er dejen en videnskab, der koldhæver i hele 72 timer for at opnå den ultimative dybde. Bagt ved ekstrem varme i stenovn sikres den perfekte kontrakt mellem den røgfyldte, sprøde kant og en blød midte. Stedet oser af uformel kvalitet, hvad enten du tager på date i restauranten eller hapser en hurtig takeaway på farten.
Er du typen, der lider lidt af beslutningsangst, er deres “Mini Trio” din redning. Her får du nemlig tre forskellige mini-pizzaer og kan på den måde smage hele tre forskellige varianter på én gang.
Adresse: Viborgvej 26 – Aarhus C
Link til hjemmeside: Canotto.dk
Caffé Bologna – Lækre pizzaer i Storcenter Nord

Caffè Bologna i Aarhus er et autentisk italiensk spisested, hvor du kan nyde en velsmagende pizza lavet på traditionelle metoder. Beliggende i Storcenter Nord, tilbyder de et udvalg af pizzaer tilberedt med kvalitetsingredienser som italiensk mel, speget kød og oste.
Deres menu byder på klassikere som Margherita, Prosciutto e Funghi, og flere spændende varianter, der fremhæver det italienske køkkens rige smagsnuancer. Udover pizza serverer de også pasta og espresso, hvilket gør stedet til et ideelt valg for både en afslappet frokost eller en hyggelig middag.
Caffè Bologna er også kendt for deres cateringtilbud, hvor de leverer lækre italienske retter til bryllupper, firmafester og andre begivenheder.
Adresse: Finlandsgade 17, Storcenter Nord – Madtorvet
Læs mere: Caffé Bologna
Bello Pizza Club – Napolitansk pizza med kant

Bello Pizza Club er stedet, hvor de napolitanske traditioner får et kærligt og kreativt spark bagi af moderne smage. Du kan kaste dig over en klassiker som en Margherita eller udfordre sanserne lidt med deres “Seoul Disco”. Hver eneste pizza er resultatet af friske råvarer og kærlighed til det gode håndværk.
Det er det oplagte sted til en hurtig, men eksklusiv frokost eller en festlig aften i Banken Food Halls hyggelige lokaler. Find dem i hjertet af Aarhus C, hvor de står klar til at servere pizzaer med både personlighed og masser af kant.
Adresse: Kannikegade 4, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: BankenFoodHall
Gusto – Godt til maven og til Instagram

Hvis du leder efter de ikoniske ternet borde og byens mest fotogene pizzaer, skal du tage direkte mod Gusto i Borggade. Her bages der på surdejsbunde, som danner fundamentet for unikke toppings som spicy Nduja eller figner.
Det er en god idé at bestille bord i god tid, for fredag aften summer den lille biks af liv og god energi. Suppler din pizza med en cremet Stracciatella og en kold specialøl fra To Øl for den fuldendte oplevelse. Det er moderne, det er velsmagende, og det er uden tvivl et af byens mest hippe spots til en hyggelig aften.
Adresse: Borggade 10C, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Gustoaarhus.dk
Melværk har taget pizza i Aarhus med storm

Melværk er en hyggelig familierestaurant, hvor mel og dej ikke bare er ingredienser, men hovedpersonerne i fortællingen. Navnet siger det hele, her æres håndværket gennem en proces, der sikrer en let, luftig og smagfuld bund.
Hver pizza er som et lille stykke kunst, hvor kærligheden til de simple råvarer skinner igennem i hver eneste bid. Tag familien under armen og tage forbi Melværk for at opleve ægte kvalitet og dedikeret håndværk.
Adresse: Møllehatten 32, 1. th., 8240 Risskov
Link til hjemmeside: Melvaerk.dk
Mefisto Pizza & Bar – Napolitanske pizzaer i festlige omgivelser

Mefisto har forvandlet Volden til et lille pizzaparadis, hvor diskokugler og blomstervægge skaber en ramme, der er lige så festlig som maden. Deres pizzaer koldhæver i mindst 48 timer, hvilket giver en lækker smag, der komplimenterer de verdens-inspirerede toppings.
Prøv blandt andet deres variant med svampe og gremolata, mens du lader dig rive med af den livlige stemning. I baren venter over 50 forskellige øl fra de bedste jyske bryggerier samt en Aperol Spritz, der sidder lige i skabet. Det er den bedste kombination af en æstetisk madoplevelse og en god fest.
Adresse: Volden 28, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Mefisto.dk
Surdejspizzeria – Kærlighed for surdej

Hos La Casa di Antonio bliver man taget tilbage til pizzaens rødder i Napoli, men med et moderne øje. Her får surdejen lov til at hvile og udvikle sig i 72 timer, hvilket resulterer i en bund, der både er sprød og knaser.
Som en lille, autentisk detalje serveres maden med en saks, så du kan klippe dig gennem herlighederne. Det er en ærlig spiseoplevelse, der minder os om, hvorfor den simple pizza er elsket over hele verden. Besøg dem i Frederiksgade eller Risskov og oplev, hvordan tradition og innovation kan gå hånd i hånd i en pizzaovn.
Adresse: Frederiksgade 52, 8000 Aarhus C & Skolesvinget 1A, 8240 Risskov.
Link til hjemmeside: Surdejspizzaria.dk
Via Vai Pizza

Via Vai på M. P. Bruuns Gade er dedikeret til pizza, hvor kvaliteten af ingredienserne taler for sig selv. Menuen byder på både de velkendte klassikere og modige nytænkninger, der gør hver bestilling til en fest.
Atmosfæren er helt nede på jorden, hvilket gør det til det perfekte stop, når den store pizza sult melder sig. Her slipper du for lange ventetider og avanceret menuer, men får til gengæld en solid og velsmagende pizza. Det er det oplagte valg til en hurtig aftensmad, der aldrig går på kompromis med den gode og friske smag.
Adresse: M. P. Bruuns Gade 46, 8000 Aarhus C
Link til deres Instagram: Via Vai Pizza
Pizza Boys – Enkelt koncept, autentiske smage

Hos Pizza Boys handler det om mere end bare mæthed. Det handler om cool vibes og lækker surdejspizza. Med en placering ved Godsbanens kreative miljø, rammer de præcis den stemning, som den moderne aarhusianer søger.
Dejen er sprød på kanten og luftig i midten, præcis som den napolitanske tradition beskriver det efter en tur i stenovnen. Det er det ideelle spot til en uformel pause fra hverdagen, hvor du kan nyde livet og en pizza i høj klasse.
Adresse: Skovgaardsgade 13, 8000 Aarhus.
Link til Hjemmeside: Pizzaboys.dk
Il Locale – Den prisvindende pizza i Aarhus

Il Locale i Latinerkvarteret er en stor favorit på den aarhusianske pizzascene og har mange velfortjente priser stående på hylden. De skiller sig ud med deres Brooklyn-style tilgang, hvor dejen får lov til at koldhæve i helt op til fem døgn.
Med 15 forskellige varianter på kortet og muligheden for en suveræn glutenfri bund, er der bogstaveligt talt noget for alle. Udover pizzaerne kan du forkæle dig selv med lækker antipasti, naturvin og skæve specialøl i de super hyggelige lokaler. Det er her, du skal gå hen, hvis du vil smage resultatet af kvalitet og en passion, der kan mærkes.
Adresse: Guldsmedgade 36, 8000 Aarhus C.
Link til Hjemmeside: illopizza.dk
Frankies Pizza – Feast, fest og frisk pizza i Aarhus

Frankies er ikke bare et pizzeria, det er et koncept, der har taget Aarhus med storm med deres “Feast”-koncept. I de smukke lokaler i Mejlgade kan du give den gas med ad libitum pizza og drikkevarer i festlige rammer.
Det er det perfekte sted at starte en bytur med vennerne eller bare nyde en hverdagsaften, hvor der ikke skal spares på noget. Deres pizzaer er friske, sprøde og altid leveret med et smil. Frankies formår at gøre pizza til en social begivenhed, hvor der er plads til både store armbevægelser og masser af hygge.
Adresse: Mejlgade 45, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Frankiespizza.dk
Fratelli – Et bud på bedste pizza i Aarhus

Fratelli har tidligere vundet priser for deres pizzaer. Her finder du klassiske smage som Salsiccia, salami og grillet aubergine. De er eksperter i at inkludere alle, da deres menu bugner af både vegetariske, veganske og glutenfrie muligheder.
Tilføj en omgang carpaccio eller vitello tonnato til din bestilling for at gøre den italienske drøm helt komplet. Det er smukt håndværk serveret i en hyggelig atmosfære, hvor kærligheden til det italienske køkken altid er i centrum.
Adresse: Tordenskjoldsgade 81, 8200 Aarhus n
Link til hjemmeside: Fratellipizzaria.dk
Spröd Pizza – det bæredygtige valg til pizza i Aarhus

Spröd Pizza er det grønne og bevidste valg i Aarhus, hvor bæredygtighed og de bedste råvarer går hånd i hånd. Ved at kombinere det traditionelle italienske køkken med den nordiske madkultur har de skabt en menu, der både overrasker og mætter.
Med flere lokationer rundt om i byen, er der aldrig langt til en pizza med god samvittighed. Kvaliteten er høj, og deres innovative tilgang til fyld gør, at man altid har lyst til at prøve noget nyt på kortet. Du går ikke galt i byen hos Spröd, hvis du sætter pris på både omtanke for miljøet og en fantastisk smag.
Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Link til hjemmeside: Sprød.dk





