Nyåbnede Bite & Juice: Sprøde sandwiches og friskpresset juice 

I februar slog Bite & Juice dørene op til deres spritnye biks i Aarhus N. Den nyåbnede sandwichbar byder på sprøde sandwiches, friske salatbowls, juice og shakes. Og psst… der er studierabat! 

Læs også: MIBbageri åbner på Trøjborg

Ungt kærestepar står bag Bite & Juice

De to ejere af Bite & Juice - kæresteparret Oline og Erdinc
Foto: Bite & Juice

Bag den nye sandwichbar står det unge kærestepar Oline og Erdinc. De har en stor passion for at lave god mad fra bunden, og derfor er det også udelukkende Oline og Erdinc, der står i biksen. 

Når du træder ind i den hyggelige sandwichbar i Aarhus N, bliver du mødt af de passionerede ejere selv, som står klar til at lange friske sandwiches, salater, juice og shakes over disken.

Hjemmelavet og tilberedt fra bunden

Sandwich med frisk tilberedt kylling
Foto: Bite & Juice

Hos Bite & Juice går Oline og Erdinc meget op i at lave så meget som muligt fra bunden og tilberede maden på egen hånd. Det vil eksempelvis sige, at pestoen og chilimayoen er hjemmelavet. 

Derudover tilbereder de selv kyllingen, i modsætning til mange andre sandwichbarer, der blot bruger kyllingestrimler fra frost. Når du vælger kylling i din sandwich eller salat hos Bite & Juice, får du altså pulled chicken, som er frisk tilberedt. 

De unge ejere lægger altså mange kræfter i at lave maden fra bunden, hvilket man uden tvivl kan smage, hvis du spørger dem. De går heller ikke på kompromis med kvaliteten, og alle råvarer er altid friske. Uanset om du vælger en grillet sandwich eller en salatbowl, er du garanteret friskskåret og sprød salat.

Læs også: 3 anderledes brunchoplevelser i Aarhus

Sandwiches og salatbowls – vælg din favorit eller byg selv

Bite & Juice byder på sandwiches og salatbowls
Foto: Bite & Juice

Bite & Juice har fire forskellige sandwiches med noget for enhver smag. Du kan vælge mellem kylling/avocado, spicy tuna, classic tuna og vegetar, som består af pesto, tomat, avocado og mozzarella. Hvis du selv ønsker at vælge fyldet til din sandwich, kan du også det. Uanset hvilken variant du vælger, får du en fyldig og mættende sandwich. 

Du vælger selv, om du ønsker lyst eller groft brød, og sandwichbaren har hele seks forskellige dressinger: grøn pesto, chili mayo, mayo, creme fraiche, karry og thousand island. 

Har du mere lyst til en salat, bygger du blot din helt egen med alle dine favoritter indenfor pasta, kød, salat og grøntsager samt dressing. Du får desuden brød med til salaten.

Priserne er tilmed meget overkommelige, især taget i betragtning af, at meget er hjemmelavet og friskt tilberedt. En sandwich koster 60 kr., mens en salatbowl koster 65 kr. Og du bliver helt sikkert godt mæt!

Friskpresset juice og kolde shakes

Foto: Bite & Juice

En sprød sandwich eller en frisk salat – hvad mangler så? Det skulle da lige være en friskpresset juice eller en iskold shake til at slukke tørsten! Og det kan du få hos Bite & Juice. Sandwichbaren byder på fire forskellige friskpressede juice med ingredienser som æble, spinat, ingefær, gulerod, ananas, jordbær og banan. 

Frugterne og grøntsagerne, som juicen laves af, er naturligvis friske og lækre. Forkæl dig selv med en af de lækre juice – propfyldt med vitaminer. 

Har du mere lyst til noget sødt at drikke, laver Bite & Juice også shakes. Her kan du vælge mellem oreo/vanilje, jordbær/banan/vanilje, blåbær/mynte/vanilje eller jordbær/vanilje. Mums! 

Priserne er 52 kr. for en juice og 55 kr. for en shake. 

Læs også: Espresso House booster foråret med lækre isteer

Hent selv hos Bite & Juice eller få bragt ud med Wolt

Bite & Juice
Foto: Bite & Juice

Når frokostsulten (eller lækkersulten) melder sig, kan du smutte forbi Bite & Juice på Jordbrovej 4 i Aarhus N. Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 11-18, dog med tirsdag lukket, og lørdag-søndag kl. 11-17. 

Du kan ringe og bestille inden på 31 36 99 04, men du kan også bare bestille fysisk hos Bite & Juice, hvor du kan se salatbarens store udvalg. 

Bite & Juice har også lidt siddepladser i biksen, hvor du kan nyde din mad i hyggelige omgivelser. Ønsker du at få din mad og juice/shake leveret, er Bite & Juice at finde på Wolt. 

10% studierabat

Er du studerende, vil du elske Bite & Juice endnu mere! De tilbyder nemlig 10% studierabat. Studerer du ovenikøbet på Aarhus Universitet på Katrinebjerg, ligger Bite & Juice lige rundt om hjørnet. Så er frokosten sikret! Og endda en sund, lækker og mættende én af slagsen. 

Se menuen og læs mere på Bite & Juice Instagram