MIBbageri Menukort

MIBbageri åbner på Trøjborg

Mandag d. 1. Maj slår MIB dørene op til endnu en butik og café. Det bliver sjette bageri i kæden af MIBbagerier, der allerede har flere forskellige bagerier liggende i Aarhus og omegn. Du kan finde det nye bageri og café på adressen: Tordenskjoldsgade 18, 8200 Aarhus N (Trøjborg).

Åbningsdagen:

Hvis du er morgenfrisk, kan du komme ned til MIBbageriet klokken 07. Her vil de tilbyde kagemand, så længe lager haves. Herefter vil der være ”valgfri” brød til kun 25 kroner. Hvis du ikke er en af de morgenfriske, vil der være reception fra kl.15.00-18.00. Her kan du smage på både lidt salt og sødt, få nogle forfriskende drikke og opleve DJ. Uanset hvad lover de en masse gode åbningstilbud, så kom og kig forbi!

Foto: MIBbageri – Brød og kager

MIBbageriet på Trøjborg glæder sig til at blive nabolagets nye bager og café, og kommer til at være et sted, hvor der både er plads til hyggestunder og netværksmøder. 

”At vi har fået muligheden for en butik på Trøjborg, er en milepæl for MIB. Jeg glæder mig utroligt meget til at møde de mange gode mennesker på Trøjborg.”, udtaler indehaver Martin Ib.

Hos MIBbageri kan du blandt andet finde friskbagt bagværk og konditorkager fra eget lokale bageri samt et bredt udvalg af morgenmad. Hvis du ikke er en af de morgenfriske, kan du prøve en af deres frisksmurte sandwiches eller deres højtbelagte smørrebrød.

Hvis det ikke er sulten, der banker på, kan du nyde en god økologisk kaffe både to stay eller to go. Så der er altså rig mulighed for enten at nyde det hos MIB eller at tage det med på vejen til kontoret eller hjem.

MIB-koncernen tilbyder også events, som du kan finde på deres hjemmeside her.

Hos MIB vægter de den gode stemning og gastronomi højt. Martin Ib, der står bag MIBbagerierne, er nemlig kok og har siden 2004 skabt unikke oplevelser til både private og erhverv. 

Læs også: Kjær & Sommerfeldt udvider både med nye lokaler og nyt vinhus

Åbningstider
Man-fredag kl. 07:00 – 19:00
Lør-søndag kl. 07:00 – 17:00

Adresse
Tordenskjoldsgade 18, 8200 Aarhus N (Trøjborg)