Det ikoniske pizzasted ved Clements Bro, Mackie’s Pizza, har i næsten 50 år langet amerikansk-inspirerede pizzaer over disken. Nu er det slut. Mackie’s Pizza lukker.
Efter tre sure smileyer fra fødevarestyrelsens kontrolteam og en lang og hård kamp med millionunderskud er selskabet bag Mackie’s Pizza & Cantina gået konkurs. Det skriver Århus Stiftstidende og oplysningerne bekræftes i Statstidende.
Restauranten har været sat til salg det seneste år. I denne periode har stedet fået tildelt tre sure smileyer fra fødevarestyrelsens kontrolteam grundet mangelfuld rengøring. Restaurantens årsregnskab viser samtidig et underskud på mere end 2 millioner kr.
Kendt for kitsch
Mackie’s Pizza & Cantina er efterhånden blevet en institution i Aarhus med sin finurlige indretning og signerede fodboldtrøjer og guitarer på væggene.
Restauranten blev åbnet af skotske Ian McPhearson som et af Aarhus’ allerførste pizzeriaer. I 1980 overtog amerikanske Mickey Lee restauranten, der kom til Danmark som DJ og senere blev aarhusiansk pizzakonge.
Over 35 år forvandlede han Mackie’s Pizza & Cantina til et kendt varemærke af amerikanske pizzaer, burgere og steaks i byen. Det seneste års nedtur for restauranten har dog været for meget for Mackie’s Pizza, der nu må sige endegyldigt farvel.
Marselisborg Havnekro er blevet til NorR Restaurant.
NorRs mål er at fortolke de bedste klassiske nationalretter med et gennemgående nordisk strejf. Det hele foregår i smukke, nyrenoverede lokaler med et moderne udtryk.
På menukortet finder du for eksempel smørrebrød som Skagen Skinke med purløgsmayo og syltede grønne tomater og helstegt kalveculotte med norsk myseost og karamelliserede løg.
På Á La Carte menuen kan du blandt andet finde rørt tatar af oksemørbrad med sort pebermayo, rå æggeblomme og spæde salater og sprød stegt flæsk med enebærrøgede kartofler, timianbagte beder, syltede agurker og perleløg med en sauce med persille.
Autentiske, italienske lækkerier med et dansk twist og et ordentligt skud kærlighed: Dét er konceptet hos Fratelli Pizzeria. Fratelli har hele tre restauranter i Aarhus, så der er gode muligheder for at sætte tænderne i en italiensk pizza, uanset om du befinder dig i Aarhus C, Aarhus N eller Viby J. Restauranten i Vestergade byder desuden på morgenmad, brunch og pastaretter.
Restaurant Anker er en franskinspireret restaurant beliggende ved træskibshavnen i Aarhus – lige der hvor fiskene er mest friske og udsigten allerbedst. Hos Anker er konceptet fransk, men de stritter ikke med lillefingeren og ruller ikke med øjnene hvis du udtaler vinen forkert.
Menukortet består af store bøffer, snegle, foie gras og masser af fisk og skaldyr. Restaurant Anker er et ideelt sted til en frokost, en hyggelig aften med vennerne, eller hvis du vil holde bryllup, events eller fejre andre store øjeblikke.
På Michelinrestauranten Domestic lægges der stor vægt på at lave enkle anretninger af råvarer fra lokalområdet, som er udvalgt med tanke for dyrevelfærd og bæredygtighed.
Menukortet er derfor bygget op omkring nordiske råvarer med fokus på lokale landmænd og grossister med produkter i høj kvalitet. Restaurant Domestics menu følger sæsonernes skiften, så det er med andre ord naturen, der bestemmer dens indhold.
Hos domestic bestræbes det at være 100 % lokal – derfor er alle råvarer danske.
Brødrenes Original serverer en ny fortolkning af den klassisk danske grillmad. Deres fantastiske take away er lavet på danske råvare fra lokale leverandører
Pizza Boys
Pizza Boys laver fortryllende pizzaer med surdej, bagt i en ægte italiensk stenovn
Glad
Hos Glad er fokus på grøn mad med god smag og muligheder for alle - både kødspisere og vegetarer og veganere.
Mr. Mums
Hos Mr. Mums møder fint mad en ægthed, hvor hvert måltid serveres med perfektion og passion
Letz Sushi
Er du på jagt efter sushi i Aarhus, er Letz Sushi et oplagt valg. Deres sushi er lavet på friske fisk, og du er derfor altid sikret en skøn omgang sushi
Bánh Mì Bandits
Bánh mì, bandit salat og noodle bowl: Hos Bánh Mì Bandits er drømmen at leve af at freestyle over det vietnamesiske gadekøkken.
Berlin Gemüse Döner
Hos Berlin Gemüse Döner kan du smage den famøse Döner præcist som den laves i Berlin
Kødstadens Burger Joint
Kødstadens Burger Joint byder på burgere med alt det, som en snasket burgere skal indeholde
Wok This Way
Hos Wok This Way vælger du selv indholdet i din wok, så du får lige præcis den kombination, du er vild med.
Hos Letz Sushi serveres bæredygtig sushi i lange baner. Restauranten har en filosofi om, at selv de små detaljer tæller, når det handler om bæredygtighed. Så uanset hvilken ret du vælger fra deres lækre menu, kan du være sikker på, at der er tænkt over hver eneste detalje. I Aarhus finder du to Letz Sushi-restauranter, begge er fremragende valg, når du er på udkig efter take away!
Ejeren af Berlin Gemüse Döner i Aarhus har været i lære i Berlin og har bragt opskriften med sig til Danmark. Både det tyrkiske brød, kyllingekødet og saucen er hentet fra Berlin og er identiske med dem, der anvendes i den berømte dönerkebab i Berlin. Dog kommer grøntsagerne fra Danmark, hvilket sikrer deres friskhed. En lækker dönerkebab koster kun 60 kr. og er derfor et oplagt valg, når du skal vælge mellem byens mange take away steder.
Hos Pizza Boys er deres surdejspizzaer inspireret af den napolitanske tradition og samtidig bagt i en ægte stenovn. Faktisk er stenovnen opvarmet så højt, at bagetiden kun er 90-120 sekunder!
Menuen er overskuelig og simpel – Pizza Boys tilbyder 6 forskellige pizzaer til 99 kr. hver. Blandt dem finder du eksempler som en lækker kartoffelpizza og en krydret salamipizza
Siden 2009 har de to stiftere af Mr. Mums serveret lækker mad til alle slags anledninger. Uanset om du mangler take away-aftenretter, skal afholde selskaber, eller blot ønsker noget helt særligt, så er Mr. Mums et oplagt valg.
Restauranten lægger vægt på at tilberede maden fra bunden med hjælp fra ordentlige, friske råvarer, inklusive gode grøntsager, urter og kvalitetskød
Hvis du er lækkersulten efter en burger, er Brødrenes Original et oplagt valg. Restauranten har taget det bedste med sig fra nogle af de danske klassikere, såsom frikadeller, brun sovs, flæskesvær og den saftige, lækre flæskesteg. Ved siden af de velsmagende burgere kan du nyde deres grove og velsmagende fritter.
På Glad er økologi, bæredygtighed, sundhed og god smag de allervigtigste værdier. De laver stort set alt selv fra bunden – lige fra varme retter, salater og dressinger til kager og boller.
Hvad enten du er på udkig efter morgenmad, frokost, eftermiddagsmad eller aftensmad har caféen masser af sund og smagfuld mad at byde på samt farverig friskpresset juice, kaffe, te og kage til den ekstra lækkersultne.
Har du lyst til en saftig burger af høj kvalitet? Så er du kommet det rette sted. Hos Kødstadens Burger Joint laver de både de klassiske hamburgere og cheeseburgere, men hvis du virkelig er i humør til en lækker burger, kan du også vælge deres Double Bacon Cheese Burger, som er den mest overdådige på menuen!
Hvis du ønsker at spare lidt på burgeren, skal du benytte dig af frokosttilbuddet, der gælder alle dage fra kl. 11.00 til 15.00, hvor priserne er skruet en smule ned.
Hos Bánh Mì Bandits er det vietnamesiske køkken i højsædet, og restauranten drømmer om at leve af at freestyle over det vietnamesiske gadekøkken – og det gør de fire ejere så hos både Aarhus Street Food og hos take away-restauranten på Nørregade. På menuen finder du for eksempel den vietnamesiske sandwich bánh mì, bandit salat og noodle bowl.
Nogle gange må det gerne bare være nemt, simpelt og godt, og det er det hos Wok This Way, der serverer wok med rødder i det asiatiske køkken. Du vælger selv indholdet i din wok, så du er sikker på at få lige præcis den kombination, du synes er allermest lækker. Wok This Way byder også på frokost, hvis du er i humør til wok midt på dagen.