Nomelle har siden deres åbning haft god vind i sejlene og har hurtigt etableret sig som en spændende, ny spiller på den aarhusianske madscene. Men nu tager de et nyt skridt ved at åbne op for events, som i høj grad fokuserer på smagninger.
Allerede den 17. april løber det første event af stablen med temaet fransk vinsmagning, hvor deltagerne kommer på rundtur til nogle af de mest eksklusive vindistrikter fra den anerkendte vinnation.
Få dage efter skiftes fokus fra vin, og lørdag den 20. april kl. 14.00 kan du nyde en cocktail-smagning, hvor omdrejningspunktet er deres nye cocktailkort. Deltagelse i dette event koster 395 kr. pr. person.
Meld dig til events på Nomelles hjemmeside
Nomelle ønsker at omfavne alle – fra dem, der nyder et godt glas vin med vennerne, til dem, der interesserer sig mere dybdegående for vin, samt connaisseuren, der ønsker at dykke ned i kælderkortet. Under deres smagninger vil der blive præsenteret eksklusive vine fra blandt andet Bourgogne, Piemonte, Provence, Rhône og Champagne.
Hos Nomelle kan du se frem til at forkæle ganen med smagfulde druer, cocktails og andet spændende til priser, alle kan være med på. De tilbyder også mere eksklusive events som champagne-smagning og en tur rundt i deres kælderkort, hvor prisen naturligvis er højere.
Kommende events ved Nomelle:
- Fransk vinsmagning (17.04.2024)
- Cocktail smagning (20.04.24)
- Champagne smagning (11.05.24)
- Italiensk smagning (15.05.24)
- Cocktail kursus (22.05.24)
- Kælderkort vinsmagning (25.05.24)
- Eksklusivt fra små vinlande (29.05.24)
Alle events foregår oppe i deres selskabslokale på 2. sal, som er skabt til netop at afholde denne type af events. Se mere om alle deres events her.
Book din egen private vinsmagning med venner eller for virksomhed
Events hos Nomelle er åbne for alle, uanset om du deltager alene, med en ven eller i en gruppe – så længe der er ledige pladser.
Når det er sagt, tilbyder Nomelle også muligheden for at booke en privat vinsmagning, hvis man ønsker hele etagen for sig selv. Dette kan arrangeres både for en gruppe gode venner og for vinelskere på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde kræver det blot, at man kontakter dem for at aftale typen af vinsmagning, man ønsker.
Nomelle har netop åbnet op for deres events – er der et, du skal til?