Foto: Tipsy

Tacos i Aarhus: Her er 6 anbefalinger til de lækreste tacos i Aarhus

Tag med på tur til Latinamerika, når vi præsenterer dig for de lækreste tacos i Aarhus!

Uanset om du er fan af koriander eller ej, kommer du til at blive fristet af de krydrede ingredienser, lækker guacamole og sprøde eller bløde tacoskaller!

Læs også: BMO-guide i Aarhus

Four Amigos – De autentiske tacos i Aarhus!

Tacos i Aarhus
Foto: Four Amigos

På restauranten i Mejlgade, Four Amigos, er hjørnestenen deres signaturret Birria Tacos, der er en ægte repræsentation af den autentiske smag fra Mexico. Tacoen består af langtidsbraiseret oksetykkam, krydret med et nøje udvalg af seks forskellige tørrede mexicanske chilier og en række andre krydderier, der sammen skaber en fantastisk smagsoplevelse. I tacoen får du også Gouda ost, løg og enten koriander eller persille.

Hos Four Amigos kan du også få dine tacos med grisekød og fisk, så der er noget for enhver smag! Til dine tacos serverer Four Amigos også en lækker portion autentiske chips, akkompagneret af en frisk salsa verde lavet på tomatillo.

På Four Amigos er ingen armbevægelser for store, personalet er altid i højt humør og klar til at byde gæsterne velkommen. Hvis feststemningen skal have et ekstra løft, har restauranten selvfølgelig også syv flasker tequila og mezcal stående klar i baren. Velbekomme!

Adresse: Mejlgade 46B, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Poco Loco – Autentisk mexikansk street food

Tacos i Aarhus
Foto: Poco Loco

Poco Loco er ikke bare en food truck; det er en autentisk oplevelse af mexicansk street food. Sid udenfor og smag på den lækre menu, eller få leveret direkte til din dør.

Menuen hos Poco Loco er en hyldest til ægte mexicansk smag og tradition. Du kan vælge mellem forskellige tacos, fyldige burritos og sprøde nachos. Alle retter er nøje sammensat med autentiske mexicanske ingredienser, der tager dig med på en kulinarisk rejse til Mexico.

Vælg imellem forskellige hot saucer, der spænder fra mild til intens, og top din ret med frisk koriander for at skræddersy menuen efter dine præferencer.

Adresse: Tornebakken 1, 8240 Risskov
Læs mere: Lige her

Vaca – Prøv de lækre tacos derhjemme

Tacos i Aarhus
Foto: Vaca

Vaca har skabt et take-away-koncept med fokus på høj kvalitet og en innovativ menu, der trækker inspiration fra det mexicanske køkken. Ved at eksperimentere med sæsonens danske råvarer tilbyder Vaca unikke elementer som tomatiseret krydderflæskesvær, salsa af friske tomater og krydderurter samt bløde tortillaer.

For 149 kroner får du et genialt taco-kit med hjem, der indeholder 4 taco-pandekager, 1 valgfri protein og dip, samt salat, koriander, lime, tomatsalsa, syltede rødløg og crunch strips. Dette giver dig mulighed for at skræddersy dine tacos præcis som du ønsker dem.

Adresse: Mejlgade 17, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Tipsy – De lækre vegetariske tacos i Aarhus

Tipsy
Foto: Tipsy

Tipsy inviterer dig på en smagsfuld rejse, hvor de forener livlige smagsoplevelser fra Californien og Mexico i en helt særlig vegetarisk og vegansk kulinarisk oplevelse. Med en passion for kvalitet og bæredygtighed prioriterer de friske, lokale ingredienser for at levere en høj gastronomisk standard.

Vælg mellem 9 forskellige varianter af tacos, hvor jackfruit, Pinto bønner og avocadosauce er blot nogle af de spændende ingredienser. For dem, der ønsker at dele madoplevelsen, tilbyder Tipsy også en social dining-stil med flere retter designet til en fælles madoplevelse.

Uanset om du er vegetar eller bare elsker god mad, er Tipsy stedet, hvor kvalitet og smag går hånd i hånd. Det er her du kan opleve den perfekte kombination af bæredygtighed og lækker mad.

Adresse: Banegårdsgade 39, 8000 Aarhus C & Irma Pedersensgade 180D, 8000 Aarhus C
Læs også: Lige her

Mad Mex – Lækre tacos hos Aarhus Street Food

Mad Mex
Foto: Mad Mex

Hos Aarhus Street Food serverer Mad Mex hjemmelavet og autentisk mexicansk mad lavet med kærlighed. Her kan du få tre tacos med pulled pork, chipotle chicken, oksekød eller et mix  for 95-90 kroner.

De serverer selvfølgelig også hjemmelavede, sprøde nachos. Hvis du vil nyde dine nachos som et måltid i stedet for en snack, kan du bestille loaded nachos! De serveres med valgfri protein, majs, salsa, queso ostesauce, creme fraiche og jalapeños.

Stemningen hos Aarhus Street Food er altid hyggelig, og det er et perfekt sted, hvis I er mange afsted.

Adresse:
Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Cinco – Latinamerikansk social dining

Cinco
Foto: Cinco

Hop med på en spændende rejse til de latinamerikanske kyster! Cinco inviterer nemlig til en madoplevelse, der emmer af intensitet, smag og varme. Cinco inspireres af nordiske råvarer, som de forvandler til en autentisk latinamerikansk kulinarisk oplevelse.

Deres social dining menu, som består enten af 10 eller 13 serveringer, varierer efter årstid og overrasker altid med nye smagsnuancer, inspireret at det latinamerikanske køkken. Prøv for eksempel de bløde tacos med langtidsbraiseret svinenakke, syltede rødløg og puffede svær!

Adresse: Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her