Foto: Gaijin Ramen

Lokale favoritter: 9 spisesteder på Nørregade du skal kende

Når du leder efter spisesteder på Nørregade, har du måske bemærket, at vejen faktisk starter som Nørre Allé, inden den skifter navn undervejs – forvirrende? En smule, ja. Men på hele gaden kan du opleve alt fra stemningsfulde restauranter og sunde caféer til fristende streetfood og lækker take away, som sikrer, at du aldrig går sulten hjem.

Følg med på vores smagsrejse gennem spisesteder på Nørregade, hvor der er noget for enhver smag og ethvert humør.

Læs også: 7 gode restauranter på Jægergårdsgade

Yami Sushi – Få serveret din sushi af robotter

Yami sushi - Spisesteder på Nørregade
Foto: Yami Sushi

Med sin nye, centrale placering på Nørre Allé 72, har Yami Sushi hurtigt etableret sig som et sandt paradis for sushielskere i Aarhus.

Restauranten, byder nu på to spændende spisekoncepter: Sushi Ad Libitum og Running Sushi. Mens førstnævnte frister med ubegrænsede muligheder fra en overdådig menu, giver sidstnævnte gæsterne en sjov og interaktiv spiseoplevelse.

Yami Sushi skiller sig yderligere ud ved at introducere robot-tjenere, som sikrer en effektiv servering med et futuristisk twist. Uanset om du ønsker at spise ude eller tage maden med hjem, er Yami Sushi garant for kvalitet, kreativitet og en mindeværdig smagsoplevelse.

Adresse: Nørre Allé 72
Læs mere: På deres hjemmeside

Den Lille Kro – Klassisk dansk mad med kærlighed

Den lille kro - Spisesteder på Nørregade
Foto: Den Lille Kro

Den Lille Kro er efter konceptet klassisk dansk mad. Det betyder, at der udelukkende serveres danske, klassiske retter som for eksempel stegt flæsk og tarteletter. Dertil tilbydes et stort sortiment af danske specialøl og mange forskellige snaps. Hos Den Lille Kro er det klassiske håndværk og kvalitet i fokus.

Alt laves fra bunden: det er en selvfølge for stedet. Deres mål? At være den bedste, klassiske danske restaurant i Aarhus.

Adresse: Nørre Allé 55
Læs mere: På deres hjemmeside

Osteria 98 – Ægte italiensk stemning og smag

Osteria - Spisesteder på Nørregade
Foto: Osteria 98

På Nørre Allé 98 i Aarhus finder du Osteria 98, en hyggelig og afslappet restaurant, der specialiserer sig i italienske klassikere som antipasti, pasta og surdejsbrød.

Menuen byder på enkle, men smagfulde retter som spaghetti med muslinger og tomat, frisk lasagne og lækker tiramisu. Hos Osteria 98 er det hele serveret i en uformel atmosfære, hvor du kan droppe forbi, når lysten til ægte italiensk mad melder sig – ingen reservation nødvendig!

Hvor: Nørre Allé 90, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

A-KIN Thai – Smag Thailand på Nørregade

Akin Thai - Spisesteder på Nørregade
Foto: A-KIN Thai

A-KIN Thai er en hyggelig thailandsk restaurant, der byder på autentiske smagsoplevelser lavet fra bunden med markedets friskeste råvarer.

Her kombineres ærlig madlavning med en afslappet atmosfære, perfekt til både en hyggelig middag ude eller take-away. På menuen finder du populære klassikere som den aromatiske Tom Yum-suppe, der hurtigt er blevet en gæstefavorit, sprøde forårsruller med et kreativt twist og den verdensberømte Pad Thai med tigerrejer og friske grøntsager tilberedt i wok.

Med retter, der appellerer bredt og begejstrer både lokale og besøgende foodies, inviterer A-KIN Thai dig indenfor på Nørregade.

Hvor: Nørregade 38, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Bánh Mì Bandits – Vietnamesisk street food du sent glemmer

Bahn mi - Spisesteder på Nørregade
Foto: Bánh Mì Bandits

Hos Bánh Mì Bandits hyldes det vietnamesiske gadekøkken med friskhed, enkelhed og en skøn kreativitet. Bánh Mì Bandits blev startet af fire barndomsvenner fra Aarhus Vest, der siden 2016 har bragt autentiske, vietnamesiske gadekøkkenoplevelser til både Aarhus Street Food og deres egen take-away på Nørregade.

Menuen byder blandt andet på den populære bánh mì sandwich, friske noodle bowls og den farverige bandit-salat. Indretningen afspejler stemningen fra Hanois og Ho Chi Minhs gader, hvor varme, organiske materialer møder et farverigt strejf af historie.

Hos Bánh Mì Bandits mærkes tydeligt ejernes passion og kærlighed til den vietnamesiske street food-kultur i hvert eneste bid.

Hvor: Nørregade 34, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Café Fika – Èt af de grønneste spisesteder på Nørregade

Fika
Foto: Café Fika

Café Fika er det perfekte sted for en sund og velsmagende pause midt i Aarhus. Inspireret af det svenske begreb for kaffepause, tilbyder caféen hjemmelavede, økologiske retter, lavet med masser af kærlighed og kvalitetsråvarer.

Som den første café i Aarhus har Fika modtaget det økologiske spisemærke i guld, og menukortet spænder bredt fra friske salater og glutenfri majspandekager til lækre sandwiches på hjemmebagt surdejsbrød. Derudover byder weekenden på en overdådig brunch med friskbagt brød, smoothies og raw konfekt.

Her er fokus på både sundhed og bæredygtighed, og caféen tilbyder derfor også veganske, vegetariske og allergivenlige alternativer – alt serveret med omtanke for miljøet. Det er en klar anbefaling til en god frokost blandt spisestederne på Nørregade.

Hvor: Nørregade 28, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Sunshine Sandwichbar – Snup en lækker sandwich med hjem

Sunshine
Foto: Sunshine Sandwichbar

Hos Sunshine Sandwichbar har de et kæmpe udvalg af lækre, klassiske sandwiches. Der er intet mindre end 17 forskellige muligheder, og prisen for en sandwich varierer fra 60 til 70 kroner.

Sunshine Sandwiches er efterhånden en erfaren sandwichbar med over 10 års erfaring fra Nørregade. De har åbent alle syv dage om ugen og serverer også friskpresset juice, kebab, burritos, salat og burger. Skynd dig afsted og prøv en sandwich og en friskpresset juice.

Hvor: Nørregade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Gaijin Ramen – Autentisk ramen med et twist på Nørregade

Gaijin - Spisesteder på Nørregade
Foto: Gaijin Ramen

Gaijin Ramen på Nørregade er kendt for sin kreative fortolkning af den klassiske japanske ramen-suppe, hvor restauranten sætter sit eget unikke præg på traditionelle japanske retter. Det er en sikker vinder blandt de forskellige spisesteder på Nørregade!

Her finder du også andre favoritter såsom sprøde gyozaer, hjemmelavet kimchi, friteret kylling og rejer samt udsøgt japansk sake. Lokationen på Nørregade byder på en autentisk oplevelsesrig stemning med japanske vægmalerier og hyggelige communityborde, hvor gæsterne kan følge madlavningen helt tæt på.

Med duften af krydderier og den sydende lyd fra køkkenet er Gaijin Ramen et oplagt sted for alle, der elsker smagsfuld, japansk-inspireret mad og stemningsfyldte omgivelser.

Hvor: Nørregade 16, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Bodega 66 – Kom til onsdagsspisning for 89 kr!

Bodega 66
Foto: Bodega 66

Bodega 66 er den hyggelige, uhøjtidelige søster til det populære Osteria 98 – men stedet har sin helt egen stil og atmosfære.

Her mødes chik bodega-stemning med kvalitetsbevidst mad og drikke, hvor menuen består af enkle, velsmagende bar-snacks, specialpølser, oste og lækkert brød fra DavidBreadHead. Derudover tilbyder stedet enkelte retter som tartar med både oksekød og vegetarisk fyld.

Hver onsdag inviterer Bodega 66 til Community Dinner, hvor du kan nyde et solidt hjemmelavet måltid sammen med et glas Depanneur-vin eller en iskold caña-øl til blot 89 kr. Du behøver ingen reservation – bare kig forbi og slå dig ned!

Hvor: Nørre Allé 66, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside