Når solen begynder at gå ned over de brostensbelagte gader, og Den Gamle By lukker for dagens besøgende, åbner der sig en særlig mulighed. Fra tirsdag til fredag i juli og august inviterer Restaurant Gæstgivergården til sommeraftener fyldt med atmosfære, smag og musik.
Læs også: 6 gode restauranter på Aarhus Ø
Middag i gårdhaven – Menu der hylder det danske køkken

I Restaurant Gæstgivergårdens hyggelige gårdhave kan du nyde en sommermiddag under åben himmel. Menuen hylder det danske sommerkøkken og byder blandt andet på klassikere som stjerneskud, samsø-tomater, citronfromage samt en vegetarisk krebinet af østershatte. Hertil serveres kølig hvidvin, lækre cocktails og en atmosfære, der er lige dele afslappet og autentisk.
Gåtur i Den Gamle By – Nyd roen efter lukketid

Sommeraftener i Gæstgivergården kræver ikke entrébillet til Den Gamle By ved ankomst efter kl. 17. Så nyd en stemningsfuld aftentur gennem de historiske kvarterer eller de blomstrende køkken- og prydhaver. Især gågaden i 1974-kvarteret kan anbefales, hvor man bruge lang tid på at gå på opdagelse i butiksvinduerne. En middag i Restaurant Gæstgivergården er derfor perfekt at kombinere med en gåtur før eller efter.
Sommeraftener i Gæstgivergården er for dig der elsker god mad, historiske omgivelser og en lille pause fra hverdagen. I Den Gamle By finder man et pusterum midt i byen, som tager jer med tilbage til en anden tid.
Jazz under åben himmel – Live musik hver onsdag

Hver onsdag aften bliver stemningen løftet yderligere, når gårdhaven fyldes med bløde toner og varme rytmer fra jazzen. Fra kl. 17 til 21 kan du læne dig tilbage med et glas i hånden og lade musikken danne bagtæppe for en hyggelig sommeraften.
Du kan læse mere om Restaurant Gæstgivergården og booke bord her.