Når det kommer til frokost, er smørrebrød altid et sikkert valg! Mange restauranter og caféer laver deres egen fortolkning af den populære frokostfavorit, så der er altid noget nyt at prøve. Her guider vi til 10 formidable frokoststeder, hvor du kan få lækker smørrebrød i Aarhus.
Læs også: 5 steder med smagfuld frokost i Aarhus
Restaurant Klokken – Smag på det klassiske danske køkken

Hos Restaurant Klokken kan du få alle de klassiske retter, som ligger danskernes hjerter nær; stegt flæsk, bøfsandwich og selvfølgelig smørrebrød!
Udvalget er bredt og byder på noget for enhver smag. Du kan blandt andet få kartoffelmadder, rødspættefilet og roastbeef. Der er gjort noget ud af enhver bid, og det kan smages!
Pris: 95 kr. pr. styk eller som ad libitum til 299 kr.
Adresse: Mindegade 6, 8000 Aarhus C
Læs mere: Restaurant Klokken
Den Lille Kro – Klassisk smørrebrød i Aarhus

Et andet populært sted, hvis du leder efter dansk mad i Aarhus, er Den Lille Kro. Her kan du selvfølgelig også nyde højtbelagt smørrebrød til frokost.
Prøv Christiansøpigens som består af 3 styks sildefilet, krydderfedt, kapers, løgringe, dild og karse, samt et halvt, bagt æble med karry. Ellers kan du blandt andet få ribbensteg, rødspættefilet og gravad laks.
Pris: 98-129 kr. pr. stk.
Adresse: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C
Læs mere: Den Lille Kro
Café Åland – Lækker smørrebrød på Jægergårdsgade

Hvis du befinder dig på Frederiksbjerg, er Åland på Jægergårdsgade et sikkert valg til en lækker frokost. Her er hyggelig stemning og klassisk café-mad af høj kvalitet.
Hvis du vil have smørrebrød til frokost, kan du selvfølgelig få alle klassikerne som hønsesalat, rejemad og avokadomad. Tag plads ved et bord ud til gaden eller i gården om sommeren, eller nyd varmen indendørs om vinteren.
Pris: 1 stk. 99 kr., 2 stk. 189 kr.
Adresse: Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus C
Læs mere: Café Åland
Restaurant Kohalen – En af byens ældste restauranter

Restaurant Kohalen har serveret klassisk dansk mad i mere end 100 år, og de er dermed en af byens ældste restauranter.
Til frokost kan du også her sætte tænderne i udødelige frokostklassikere såsom smørrebrød med marieneret sildefilet, håndpillede rejer, eller fersk røget laks.
Pris: Fra 110-174 kr. pr. styk
Adresse: Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus C
Læs mere: Restaurant Kohalen
Skovmøllen – Smørrebrød ved Moesgaard og på Aarhus Ø

I det skønne skovområde ved Moesgaard ligger Skovmøllen, hvor køkkenet har danske madtraditioner med fokus på gode og lokale råvarer. Restauranten har også åbnet et lille sted på Aarhus Ø, hvor du kan nyde samme lækre mad med udsigt over bugten.
På frokostmenuen finder du de mest kendte stykker smørrebrød med alt fra rimmet laks, smørstegt fladfisk, hønseslat og roastbeef.
Pris: 115-169 kr. pr. styk
Adresse: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg og Irma Pedersen Gade 180C, 8000 Aarhus C
Læs mere: Skovmøllen
Gårdcaféen – Hyggelig stemning og smørrebrød i Latinerkvarteret

Gårdcaféen i Latinerkvarteret står klar med god caféstemning og smørrebrød lavet på de bedste råvarer alle ugens dage.
På menuen finder du et bredt udvalg af alle de klassiske smørrebrød. Du kan blandt andet gå ombord i favoritter som sild, æg og rejer, fiskefilet og frikadelle.
Pris: Mellem 85-90 kr. pr. stk.
Adresse: Studsgade 6B, 8000 Aarhus C
Læs mere: Gårdcaféen
Restaurant Kalas – Et anderledes bud på smørrebrød i Aarhus

Endnu et lækkert sted at få smørrebrød i Jægergårdsgade er på Restaurant Kalas. Her er maden inspireret af det klassiske, danske køkken men med et anderledes twist på de traditionelle retter. Det gælder også smørrebrødet, hvor der er kræset om maden ned til mindste detalje, og alle råvarer er af høj kvalitet.
Udvalget af smørrebrød hos Restaurant Kalas er stort, så der er virkelig noget for enhver smag. Her kan du vælge mellem alt fra adskillige slags sild, rødspættefilet, roastbeef og hønsesalat.
Pris: 115-159 kr. pr. stk.
Adresse: Jægergårdsgade 77, 8000 Aarhus C
Læs mere: Restaurant Kalas
Essens – Lækker smørrebrød inspireret af Frankrig

Hos Essens byder smørrebrødet på den perfekte kombination af klassisk dansk håndværk og fransk finesse. Du får velkendte favoritter som karrysild med pocheret æg, “sol over Risskov” og laks med dertil passende garniture. Hver anretning er sammensat med præcision: råvarerne skæres og anrettes med øje for tekstur og smag, og det visuelle udtryk er lige så vigtigt som smagen.
Atmosfæren er lys og indbydende, og uanset om du besøger til frokost eller som en let aftenanretning, får du en smagsoplevelse, hvor det enkle og det raffinerede smelter sammen. Smørrebrødet hos Essens er ikke bare et hurtigt måltid, det er en gastronomisk oplevelse, der løfter en klassiker til et nyt niveau.
Pris: 125-345 kr. pr. stk.
Adresse: Nordre Strandvej 56, 8240 Risskov
Læs mere: Essens
AANKL’s – Bæredygtig frokost med kærlighed til håndværket

Hos AANKL’S får du klassisk smørrebrød lavet fra bunden med fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og sæsonens råvarer fra lokale producenter. Menuen byder på velkendte favoritter, serveret på hjemmebagt rugbrød efter farmors opskrift og med et kreativt twist.
Den hyggelige frokostbutik på Frederiks Allé er oplagt til både en hurtig frokost og take away, et sted, hvor kvalitet, enkelhed og god smag går hånd i hånd.
Pris: 65 kr. pr. stk.
Adresse: Frederiks Allé 102, 8000 Aarhus C
Læs mere: AANKL’s
Raadhuus Kafeen – Klassisk smørrebrød i Aarhus’ historiske rammer

Midt i Aarhus finder du Raadhuus Kafeen, et af byens ældste spisesteder, hvor det klassiske danske frokostbord stadig er i centrum. Her serveres solidt smørrebrød og frokostretter, som de skal være. Fra sild i flere varianter og rødspættefilet til ribbensteg, dyrlægens natmad og tatar. Portionerne er generøse, smagen velkendt og råvarerne i fokus. Et oplagt valg hvis du vil have smørrebrød i Aarhus!
Atmosfæren er hyggelig og autentisk med tydelige spor af caféens lange historie, der går helt tilbage til 1924. Raadhuus Kafeen er stedet, hvor traditionerne holdes i hævd, og hvor frokosten nydes i roligt tempo, præcis som den altid har gjort.
Pris: Fra 98-159 kr. pr. stk. Eller vælg kokkens valg til 65 kr. for 1 stk og 188 kr. for 3 stk.
Adresse: Sønder Allé 3, 8000 Aarhus C
Læs mere: Raadhuus Kafeen





