Smagen af sommer på Café Sidewalk: Pil-selv rejer ad libitum

Der er noget særligt ved at sidde ved åen en varm sommerdag. Solen glimter i vandet, glassene klirrer, og samtalerne flyder frit mellem bordene. Midt i det hele ligger Café Sidewalk, en café, der summer af liv og sommerstemning. Her handler det om at sætte tempoet ned og nyde alt den lækre mad, der serveres.

I juli betyder det én ting: Pil-selv rejer ad libitum, serveret med friskbagt surdejsbrød og cremet urtemayo! Helt perfekt til lange, lyse dage.

Læs også: Her får du vores guide til take away til stranden

Pil-selv rejer ad libitum – Sommerklassikeren vender tilbage

Sidewalk

Sidewalks rejegilde er efterhånden blevet en sommertradition. Et fast holdepunkt for både lokale og besøgende, der ved, at nogle ting bare smager bedre, når de spises med fingrene. Hver torsdag i juli inviterer caféen til pil-selv rejer ad libitum, to timer med ubegrænset adgang til store, kolde rejer, friskbagt surdejsbrød og en hjemmerørt urtemayo, der samler det hele med sin friske smag. Det hele får du til kun 195 kroner pr. person.

Konceptet er enkelt: Du sætter dig til rette, får serveret første omgang, og så starter festen. Her er ingen stress, kun god tid og smagen af dansk sommer.

Rosé i glasset – Sommerstemning hele aftenen

Sidewalk

Til de saftige rejer har Sidewalk håndplukket et udvalg af vine, der passer perfekt til både skaldyr og stemning. Især rosé fylder godt i glassene, let, kølig og lige tilpas tør. Dertil kommer sprøde hvidvine og perlende bobler, som alt sammen er udvalgt for at løfte oplevelsen og forstærke følelsen af ferie ved vandet.

Det hele serveres til skarpe sommerpriser, så det er let at lade sig friste, og måske tage en ekstra flaske til bordet, når solen begynder at dykke bag hustagene.

Café Sidewalk – En af åens mest populære caféer

Pil-selv rejer

Sidewalk er én af de caféer, man naturligt bliver trukket mod, når solen skinner over Aarhus. Beliggende midt på Åboulevarden har caféen i årevis været et fast samlingspunkt for både formiddagskaffe, frokostmøder og sjove aftener med cocktails. Her er stemningen uformel, men altid varm, og både maden og servicen er lige til at falde for.

Menuen byder på klassiske caféretter med et hjemmelavet twist og har fokus på gode råvarer, solide portioner og masser af smag. Her finder du både vegetariske og veganske muligheder, og køkkenet følger sæsonerne med løbende nyheder på kortet.

Sidewalk gør en dyd ud af at være for alle, og det har ikke gået ubemærket hen. I år blev caféen tildelt SMAGprisen for Aarhus’ bedste morgenmad – en pris, der kun understreger, hvorfor gæster vender tilbage igen og igen.

Adresse: Åboulevarden 56-58, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Café Sidewalks hjemmeside og Facebook
Book bord: Lige her