Aarhus’ bedste sushi 2026: Her er vinderen og de andre nominerede

Aarhus’ sushiscene bliver bare bedre og bedre hvert år. Rundt i byen serveres der alt fra klassiske nigiri til kreative signaturruller, der udfordrer smagsløgene og løfter sushioplevelsen til nye højder. I jagten på Aarhus’ bedste sushi 2026 har stemmerne talt, og resultatet er nu klart.

Læs også: SMAGprisen: Nominer dine favoritter til Aarhus’ bedste udeservering

A+ Siam Sushi – Vinderen af Aarhus’ bedste sushi 2026

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: A+ Siam Sushi

Der var ingen tvivl, da stemmerne blev gjort op. A+ Siam Sushi løber med titlen som Aarhus’ bedste sushi 2026. Her får du en sushioplevelse, hvor kvalitet og smag er i fokus. Kombinationen af friske råvarer, præcision og flotte anretninger gør stedet til en favorit blandt mange.

Menuen spænder bredt fra klassiske favoritter til mere kreative ruller med masser af smag og finesse. Restauranterne er afslappet, og perfekte til både takeaway og eller en hyggelig middag. A+ Siam Sushi er et sted, man vender tilbage til igen og igen og samtidig en værdig vinder.

Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere på deres hjemmeside

Atami Sushi – 2. pladsen i Aarhus’ bedste sushi 2026

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: Atami Sushi

Atami Sushi indtager en stærk 2. plads og beviser, at de er blandt byens absolutte favoritter. Her bliver gæster mødt af en moderne og stilren sushioplevelse. Konceptet er især kendt for deres populære sushi ad libitum, hvor man kan udforske et stort udvalg af både klassiske og kreative serveringer.

Menuen spænder bredt, og der er fokus på variation, smag og en oplevelse, hvor man kan prøve lidt af det hele.  Stemningen er afslappet og indbydende, perfekt til en aften, hvor der skal smages på lidt af det hele.

Adresse: Irma Pedersens G. 222, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Bluefin Sushi og Gin – 3. pladsen i Aarhus’ bedste sushi 2026

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: Bluefin Sushi & Gin

Bluefin Sushi og Gin sikrer sig en flot 3. plads og markerer sig derfor også som en af favoritterne.

Her får du en moderne sushioplevelse, hvor klassisk håndværk møder et socialt og uformelt koncept. Stedet er mere end bare en restaurant, det fungerer som et samlingspunkt, hvor venner og familier mødes, og hvor streetfood-vibes smelter sammen med sushi.

En særlig del af oplevelsen er det åbne køkken, hvor gæster kan følge med, mens maden bliver tilberedt. Bag maden står erfarne kokke, som har fokus på kvalitet og smag, og som arbejder med inspiration fra japanske traditioner.

Adresse: Borggade 4c, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Sushi Studio – Kreativ sushi med kant

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: Sushi Studio

Sushi Studio er blandt de mest populære steder i byen og det er ikke uden grund. Her handler det ikke kun om sushi, men om hele oplevelsen. Stedet kombinerer kvalitetssushi med en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor både studerende, venner og familier kan være med.

Menuen byder på moderne og kreative fortolkninger af sushi, hvor der er fokus på gode råvarer og smag til fornuftige priser. Du kan både nyde maden i restauranten eller tage den med hjem – perfekt til alt fra hverdagsaftener til hyggelige stunder i parken.

Sushi Studio skiller sig især ud ved deres fokus på fællesskab. De afholder løbende events som sushikurser, sociale arrangementer og endda løbeklubber, hvor mad og mennesker mødes på en ny måde.

Adresse: M. P. Bruuns Gade 54, 8000 Aarhus
Læs mere på deres hjemmeside

Nori Bar – En lille perle med store smage

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: Nori Bar

Nori Bar er en af de steder, der formår at kombinere god sushi med en stærk atmosfære midt i Aarhus.

Menuen tager udgangspunkt i klassiske sushiruller, som er lavet fra bunden med solidt håndværk og respekt for det japanske køkken. Samtidig bliver oplevelsen løftet af et udvalg af cocktails, der gør stedet oplagt til både middag og en aften ude.

Atmosfæren er varm og hyggelig, og indretningen skaber rammerne for en afslappet spiseoplevelse, hvor man har lyst til at blive hængende. Nori Bar er et oplagt valg, hvis du søger en kombination af god sushi, social dining og en stemningsfuld aften i byen.

Adresse: Sankt Clemens Stræde 7, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Sota Sushi Bar – Japansk håndværk med frihed til at vælge

Aarhus’ bedste sushi 2026
Foto: Sota Sushi

Sota Sushi Bar er en af de etablerede spillere på Aarhus’ sushiscene og har siden 2009 leveret kvalitetsoplevelser til sushielskere.

Her er der stor respekt for det japanske køkken og det håndværk, der ligger bag. Retterne bliver lavet fra bunden med fokus på smagsnuancer og autenticitet, samtidig med at køkkenet tillader sig at sætte sit eget præg på klassikerne.

Hos Sota kan du blandt andet få deres populære “I Love SOTA”-koncept, hvor du frit kan udforske menuen og sammensætte din egen sushioplevelse. Oplevelsen bliver fuldendt med et stort udvalg af sake, japanske øl og cocktails, som understøtter det japanske univers.

Adresse: Vestergade 48, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Kazo Izakaya – Japansk stemning og små retter

Kazo izakaya
Foto: Kazo Izakaya

Kazo Izakaya skiller sig ud på Aarhus’ sushiscene med sit moderne take på japansk madkultur. Her er fokus ikke kun på sushi, men på hele oplevelsen. Konceptet er inspireret af en japansk izakaya, some er en uformel gastropub, hvor maden deles, og stemningen er i centrum.

Menuen byder på alt fra delikat sushi og sashimi til kreative småretter, der er skabt til at blive delt ved bordet. Stemningen er livlig og uformel, men stadig eksklusiv, perfekt til en aften, hvor maden er i centrum, og hvor man gerne vil prøve lidt af det hele.

Adresse: Jægergårdsgade 60, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside

Yami Sushi – En lokal favorit med running sushi

yami sushi
Foto: Yami Sushi

Yami Sushi er en populær sushioplevelse i Aarhus, især kendt for deres ad libitum-koncept og running sushi. Her får gæster mulighed for at smage sig gennem et stort udvalg af frisklavet sushi til en fast pris. Konceptet gør det nemt at prøve lidt af det hele.

Maden bliver tilberedt af erfarne sushi-kokke med fokus på friske råvarer og respekt for det japanske køkken. Kombinationen af buffet, running sushi og takeaway gør stedet fleksibelt og oplagt til både hverdag og hyggelige aftener.

Yami Sushi fungerer som et oplagt valg for både familier, studerende og grupper, der vil have meget sushi for pengene.

Adresse: Nørre Allé 72, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside