Foto: Å46

Oplev Å46 i Aarhus: Byens nye mad- og vinbar

Artiklen er skrevet i samarbejde med Å46. 

Ved Åboulevarden finder du mange lækre spisesteder, og et nyt har netop slået dørene op. Å46 er en uformel mad- og vinbar, som indbyder til nærværende stunder fra tidlig morgen til sen aften. Maden er hjemmelavet, vinen skænkes fra egen kælder, og så laver de formidable drinks – Å46 er det oplagte sted at mødes til en gennemført og stemningsfuld oplevelse.

Læs også: 8 steder med social dining i Aarhus

Vin fra egen import – Plads til både kendere og de nysgerrige

Å46
Foto: Å46

Å46 er først og fremmet en vinbar, og det kommer til udtryk, når man tager et kig på deres udvalg. Hver flaske er egen import, så alle er nøje udvalgt med øje for kvalitet og den gode smag. Her er intet overladt til tilfældigheder. Å46 adskiller sig ved at tilbyde både billige og dyre vine på glas, hvilket gør stedet tilgængeligt for både vinkendere og nysgerrige sjæle. Vinbaren er et uformelt sted med højt til loftet og plads til alle!

Enkel og sæsonbaseret menu – Skabt til at dele over et glas

Å46
Foto: Å46

Menukortet afspejler erfaring med gode smagsoplevelser, hvor kvaliteten og sæsonens råvarer er i fokus. Retterne er inspireret af Norden og middelhavskøkkenet, hvor det er smæk på smagene, selvom retterne er enkle. Prøv deres Cornribs med Tajín, sprøde rillettekugle og tun med avocado, brunet smør & nødder – det er smagsoplevelser, man gerne vil dele!

Retterne kommer i mindre størrelser, så hele bordet kan smage. På den måde kan I udvælge jeres favoritter og sammensætte jeres eget måltid. Til aften kan I vælge “den hurtige”, som består af steak sandwich, kroketter og Å46´s udgave af en cæsarsalat for 195 kroner. Der findes også en udvidet menu, “lidt af det hele”, hvis I ikke kan få nok.

Å46 – Et uformelt mødested dagen lang

Foto: Å46

Byens nye mad- og vinbar har åbent hele dagen, så du kan svinge forbi, når det passer dig. Stemningen er uhøjtidelig og hyggelig ligemeget om du kommer til en morgenkaffe eller for at nyde deres aftenmenu. Å46 laver også skønne drinks, som man kan svinge forbi og nyde i solen. Lokalerne er stemningsfuldt indrettet med udsigt til åen og skaber de perfekte rammer til ethvert møde. Å46 er lillebror til Restaurant Elmer, som ligger lige ved siden af, så en aften kan let kombinere et besøg hos begge.

Åbningstiderne lyder onsdag-torsdag: 11.30 – sent, fredag-lørdag: 09.00- sent og søndag kl. 09.00-16.00. Køkkenet holder dog altid åbent, så du kan bestille en lille snack, hvis sulten melder sig i de sene aftentimer.

Du finder Å46 på Åboulevarden 46, 8000 Aarhus C. Du kan læse mere og booke bord her.