Gør nytårsaften til noget helt særligt med en nytårsmenu fra Nomelle, der kombinerer luksuriøse ingredienser med enkle tilberedningsmetoder. Menuen er designet til at imponere dine gæster uden at kræve for meget tid i køkkenet. Fra snacks til dessert, er hver ret en smagsoplevelse, der sætter standarden for et udsøgt festmåltid.
Læs også: Smagfuld frokost i Aarhus
En elegant menu – 3 smagfulde retter og snacks
Nytårsmenuen fra Nomelle byder på en udsøgt sammensætning af delikate retter, der kombinerer enkle, men raffinerede smage. Som en appetitvækker serveres lækre snacks med Valencia mandler vendt i sour cream onion, puffet baconchips og en mayo på piment d’espelette. Forretten består af en torskeballotin med en smagfuld muslingebisque lavet på champagne og mættet med ørredrogn og dildolie.
Anrettet med en frisk urtesalat, giver denne ret en perfekt start på nytårsfesten. Hovedretten er en rosastegt teres major, som serveres med sprøde pommes macaire og en sauté af morkler, løg og selleri. Hertil er der en fyldig pebersauce, krydret med syltede tyttebær. Til dessert afsluttes middagen med en himmelsk chokoladekage, der kombineres med let solbærskum, en sprød crumble og en smuk solbærcoullis.
Nemt og bekvemt – Nytårsmiddag uden travlhed i køkkenet
Ved at bestille årets nytårsmenu udefra kan du fokusere på at skabe en festlig og uforglemmelig aften med dine gæster. Menuen er ikke kun en kulinarisk oplevelse, men også en fantastisk mulighed for at spare tid i køkkenet. Takket være den grundige tilberedningsguide, kan du være sikker på at opnå en perfekt tilberedning, selvom du ikke er en erfaren kok.
I kassen vil der ligge flyers med billeder og grundig information, mens der på Nomelle´s hjemmeside kan findes videoguides. Det betyder, at du kan nyde en festlig aften uden at skulle gå glip af samværet med dine gæster.
Pris for menu bestående af 3 retter og snacks: 495 kroner pr. kuvert.
Nomelle laver kun et begrænset antal kuverter, så der er altså god grund til at få bestilt menuen og sikre jer en smagfuld nytårsaften.
Sidste tidspunkt for bestilling er d. 28 december kl. 15.00. Afhentning sker på Frederiksgade 29. 8000 Aarhus C d. 31 december i tidsrummet 10.00-14.00. Du kan læse mere om nytårsmenuen her, hvor du også kan lægge din bestilling.