Igen i år inviterer Restaurant Tangkroen og Sjette Frederiks Kro til Mortensaften med manér. Tirsdag den 10. november 2026 kan I se frem til en hyggelig aften med lækker mad og drikkevarer ad libitum, herunder nøje udvalgte vine, øl og vand.
De to restauranter byder på en lækker menu med blandt andet hjemmerøget laks, rosastegt andebryst og lune æbledesserter. Køkkencheferne Fik Laursen og Steffen Villadsen står hver især klar til at give jer en særlig madoplevelse. Overlad trygt værtskabet til Casablanca Familien, og fejr Mortensaften på Restaurant Tangkroen eller Sjette Frederiks Kro.
Læs også: Social Dining i Aarhus

På Restaurant Tangkroen og Sjette Frederiks Kro venter en hyggelig Mortensaften tirsdag den 10. november 2026.
Aftenen begynder med et udvalg af lækre snacks, inden I får serveret en velsmagende tre-retters menu. Først kan I nyde hjemmerøget laks med mild peberrod og citroncreme, efterfulgt af rosastegt andebryst med hjemmelavet rødkål, aspargeskartofler og andesauce. Til dessert serveres lun æbletærte med æblesorbet og sprød tuille.
Aftenen rundes af med en lille risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce samt kaffe eller te. Under hele arrangementet kan I nyde nøje udvalgte vine, øl og vand ad libitum.
Reservationen gælder i tre timer, så der er god tid til at nyde både maden og selskabet. Casablanca Familiens køkkenchefer, Fik Laursen og Steffen Villadsen, står hver især klar til at give jer en dejlig Mortensaften med gode smagsoplevelser.
Restaurant Tangkroen – Unik krostemning ved skoven og med udsigt over Aarhusbugten

På Restaurant Tangkroen står køkkenchef Fik Laursen i spidsen for årets Mortensaften tirsdag den 10. november. Hans CV tæller blandt andet erfaring fra Kiin Kiin og Marchal på Hotel d’Angleterre, som begge har haft Michelin-stjerner.
Sammen med sit team sørger han for en hyggelig aften med lækre snacks og en tre-retters menu med blandt andet hjemmerøget laks, rosastegt andebryst og lun æbletærte. Til maden serveres nøje udvalgte vine, øl og vand ad libitum.
Restauranten ligger i det naturskønne område ved Tangkrogen i Aarhus med udsigt over både bugten og Marselisborgskovene.
Adresse: Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C
Hvornår: Tirsdag den 10. november 2026 med ankomst kl. 17.00, 17.30 eller 18.00
Pris: 795 kr. pr. voksen og 425 kr. for børn under 8 år
Læs menuen og køb billet: Lige her
Sjette Frederiks Kro – Historiske rammer midt i den smukke Riis Skov og udsigt til Aarhusbugten

På Sjette Frederiks Kro står køkkenchef Steffen Villadsen, hædret som Escoffiers Disciple, i spidsen for årets Mortensaften tirsdag den 10. november. Sammen med sit team inviterer han til en hyggelig aften med lækre snacks og en tre-retters menu med hjemmerøget laks, rosastegt andebryst og lun æbletærte. Til maden kan I nyde nøje udvalgte vine, øl og vand ad libitum.
Den ikoniske gule bygning fra 1826 ligger omgivet af Riis Skovs gamle trækroner og byder på panoramaudsigt over Aarhusbugten. Her danner de historiske rammer og den smukke natur grundlaget for en dejlig Mortensaften.
Adresse: Salonvejen 1, 8240 Risskov
Hvornår: Tirsdag den 10. november 2026 med ankomst kl. 17.00, 17.30 eller 18.00
Pris: 795 kr. pr. voksen og 425 kr. for børn under 8 år
Læs menuen og køb billet: Lige her
Hvorfor fejrer vi mortensaften?

På Mortensaften mindes vi Sankt Morten, der døde den 11. november år 397. Han blev udnævnt til biskop i Tours i 371, men ifølge legenden ønskede han ikke æren.
For at undgå udnævnelsen gemte han sig i en gåsesti, men gæssene skræppede så højt, at han blev opdaget. Som straf besluttede han, at gæssene hvert år skulle slagtes og spises.
At vi i dag spiser and i stedet for gås, skyldes ganske enkelt, at gås var en dyr spise. Mange bønder solgte derfor deres gæs og serverede and på mortensaften.
Vil I være med til at fejre denne aften med manér? Så køb billetter til Mortensaften på enten Restaurant Tangkroen eller Sjette Frederiks Kro, men skynd jer, billetterne bliver revet væk!





