Foto: Mammis Gelato

Mums: Mammis Gelato frister med skildpadde-islagkage

Isbutikken Mammis Gelato i Rosensgade lokke nu med en skildpadde-islagkage. 

Hvordan laver du en islagkage, der er garanteret at blive et sikkert hit?

Hos isbutikken Mammis Gelato i Rosensgade starter man med en browniebund, så et lag is med polynesisk vanilje, ovenpå ét med skildpaddeis og til sidst et lag med chokolade og karamel-Vahlronakugler på toppen.

Sådan lyder i hvert fald opskriften på isbutikkens nye islagkage, der netop er lanceret til aarhusianerne. Du kan få fingrene i et stykke islagkage for 49 kroner i deres butik på Rosensgade 34 alle hverdage fra klokken 12 til 21.

Mums, siger vi bare!

Hvis humøret ikke er til islagkage, kan du i stedet tilfredsstille din søde tand med for eksempel en gourmetsofitce eller blot et par kugler af deres hjemmelavede italienske is, der i sommers blev kåret til Aarhus’ bedste af Smag Aarhus’ læsere i en læserafstemning.