Aarhus bugner af børnevenlige spisesteder, der er perfekte til familiemiddage og hyggelige sammenkomster. Med et væld af muligheder at vælge imellem er der altid noget nyt at udforske. Så hvis du leder efter det ideelle sted til at forkæle de små, behøver du ikke lede længere. Vi har samlet et udvalg af de bedste børnevenlige spisesteder i Aarhus til dig.
Læs også: 10 nye spisesteder i Aarhus – Kender du dem alle?
Pizza for alle aldre hos Piccolina
For de fleste børn er pizza en favorit, og hos Piccolina står de klar til at forkæle både store og små med smagfulde pizzaer. På menukortet finder I ægte italienske pizzaer lavet på autentiske og friske råvarer.
Hos Piccolina er der i den grad også tænkt på de små. Her er der nemlig en seperat børnemenu med klassiske italienske pizzaer. Som en ekstra overraskelse er børnepizzaerne desuden formet som en sød bamse. Det bliver næsten ikke mere børnevenligt.
Hvor: Piccolina, Skolegyde 8, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Piccolina på deres hjemmeside her.
Noget for enhver smag hos Aarhus Street Food
Aarhus Street Food er altid et oplagt valg, når der er mange munde, der skal mættes. Her er udvalget stort, så alle kan finde noget, de kan lide – og der er helt sikkert også en masse lækre retter for de små.
I den store hal hos Aarhus Street Food er der godt med plads, så hele familien kan slå sig ned og nyde maden. Er vejret godt, er der også et væld af siddepladser ude på terrassen. Derudover er der også et særligt børneområde med legetøj og andre aktiviteter for de mindste.
Hvor: Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere om Aarhus Street Food på deres hjemmeside her.
Plads til hele familien hos Spiselauget
På Godsbanen i Aarhus finder du Spiselauget. Stedet fungerer som både spisested og samlingssted, hvor alle kan mødes. Spiselauget er også et godt bud, når der skal være plads til selv de mindste. Her er der rummeligt, højt til loftet og en masse at opleve.
Hos Spiselauget finder du både aftenretter á la carte og de populære frokost– og brunchbuffeter. Her kan hele familien gå ombord i de store tag-selv-borde, som bugner af lækre retter for enhver smag.
Hvor: Spiselauget, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Læs mere om Spiselauget på deres hjemmeside her.
Bone´s: Familieklassikeren ved Åen
Når man snakker om børnevenlige spisesteder, er det svært at komme udenom Bone´s. Her kan hele familien nyde grillretter i vaskeægte amerikanerstil. Også den store softicebar er et sikkert hit blandt børnene.
Hos Bone´s er børnene i den grad tænkt ind. Her er der både legerum, legeposer og balloner til de små. Derudover er der også 15% rabat på regningen til alle, der spiser mellem kl. 16.30 – 19.00 – altså et oplagt tilbud til børnefamilien.
Hvor: Bone´s, Åboulevarden 20, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Bone´s på deres hjemmeside her.
Hyggelig caféstemning ved Emma Emma
Hos Emma Emma i Gammel Munkegade er der højt til loftet og plads til selv de mindste. Den hyggelige café byder på alt fra små, lækre kager og nybagte boller til sandwiches og salater.
Udover den hyggelige og afslappede atmosfære, byder Emma Emma også på børnevenlige faciliteter såsom børnestole og fine puslefaciliteter. Her er de små i den grad velkomne til at tage del i caféhyggen.
Hvor: Emma Emma, Gammel Munkegade 5, 8000 Aarhus C.
Læs mere om Emma Emma på deres hjemmeside her.
Udsigt og plads til alle på Salling Rooftop
På toppen af Salling finder i Salling Rooftop. På den store tagterrasse er der masser af plads til at hele familien kan slå sig ned, nyde den gode udsigt og få noget godt at spise.
Caféområderne på Salling Rooftop byder på alt fra burger, tapas, brunch og kager. Derudover er der også en børnenet på menuen. Lige nu kan de små gå ombord i en børnefiskefilet med pommes frites og grøntsagstave.
Hvor: Salling Rooftop, Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Læs mere om Salling Rooftop på deres hjemmeside her.