Foto: Erhvervsakademi Aarhus

Fødevareteknologi og applikation: En uddannelse med mad, kemi og masser af teori

Sponsoreret: På professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation på Erhvervsakademi Aarhus er maden i fokus,men det er kemi og naturvidenskabelig teori, der er det helt centrale.

Hvis du drømmer om at arbejde med fødevareteknologi, er det ikke nødvendigvis kun mad, du er interesseret i. På professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation bruger du 3,5 år på at dygtiggøre dig indenfor et felt med masser af mad, kemi og naturvidenskabelig teori. På uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus kommer du i gang med det praktiske fra første studiedag, men det er i tæt selskab med naturvidenskaben.

“Jeg valgte at læse professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation, fordi jeg godt kunne lide kemi og matematik i gymnasiet. Oveni havde jeg en lille interesse for fødevarer, så det var en god sammenkobling,” fortæller Nikolaj Bach Juncker, som læser på 2. semester på professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation.

Læs også: Fødevareteknologi og applikation: Fra laboratorier og teori til praktik og erhvervslivet

For ham er det vigtigt, at uddannelsen er praktisk, men underbygget af solid naturvidenskabelig viden.

“Vi går i dybden med fødevarernes kemi og ser på reaktioner under tilberedning for eksempel. Der er mange små faktorer, hvor naturvidenskaben har en væsentlig rolle, og det lærer vi om på uddannelsen,” siger Nikolaj Bach Juncker.

Han forklarer, at der er nogle helt centrale ting, man skal forstå for at kunne arbejde med fødevarer, og det er dér, viden om kemi og naturvidenskab spiller ind.

“Noget at det, jeg rigtig godt kan lide, er, at det vi lærer gennem naturvidenskaben bruger vi i projektarbejde. Vi skal jo ud og bruge det i praksis, og allerede nu prøver vi kræfter med en masse projekter, hvor vi kan bruge vores viden,” siger Nikolaj Bach Juncker.

“Ingen dag uden kaffe! Heldigvis har Aarhus flere skønne kaffebarer, der kan brygge en lækker kop mokka. Jeg øver mig i at drikke den sort, men vil nu allerhelst have en cappuccino eller flat white.”

Louise Sejr Højmark, Redaktør