Essens er et familieejet brasserie i Risskov, hvor gastronomi og nærvær forenes i en unik spiseoplevelse. Med fokus på sæsonens råvarer og det franske køkkens elegance skaber Essens en atmosfære, hvor både kvalitet og fællesskab er i højsædet. Her er maden ikke bare et måltid – det er en oplevelse, der bringer mennesker sammen omkring bordet.
Læs også: Tatar i Aarhus
Familiedrevet gastronomi med et stærkt hold af kokke

Essens er drevet af fem familiemedlemmer, der hver især spiller en vigtig rolle i restauranten. Fælles for dem alle er en dyb passion for mad og ønsket om at skabe en personlig og varm oplevelse for gæsterne. Som familien selv siger:
“Vi tror på, at de stærkeste oplevelser skabes ved bordet med dem, man holder af, og det er netop det, vi ønsker at dele med vores gæster.”
Bag køkkenet står chefkok Anders Udengaard, tidligere ejer af Restaurant Unico, der leder et talentfuldt team, som kombinerer erfaring, præcision og kreativitet. Ved hans side arbejder Souschef Malthe Dreyer Nielsen, der bringer værdifuld erfaring fra forskellige Michelin-restauranter, og Christian Bach, der mestrer både nordiske og franske teknikker som han har med sig fra Michelin-restauranten Marchal, d’Angleterre. De tre talentfulde kokke skaber sammen gastronomiske oplevelser, der kombinerer stemning, smag og ærligt håndværk.
Fra weekendbrunch til aftenmenu – Essens har noget for enhver

I weekenden kan man nyde en afslappet brunch med klassiske retter som Eggs Benedict, Croque Madame eller en lækker morgenplatte med blandet oste og Charcuteri. Det er den perfekte måde at starte dagen på, om man er i humør til noget let og lækkert eller ønsker en mere fyldig morgenmad.
Når aftenen falder på, åbner Essens dørene for en mere raffineret aftenmenu. Her serveres alt fra delikate østers og foie gras til gråand og wagyu, altid med fokus på de bedste råvarer og sæsonens smage.
Den perfekte ramme for både hverdag og fest

Læs mere om Essens lige her





