Det er lækkert: Nu åbner The Burger Shack på Jægergårdsgade

Det er lækkert: Nu åbner The Burger Shack på Jægergårdsgade

af -
Foto: The Burger Shack

The Burger Shack slår dørene op på Jægergårdsgade 57 fredag den 9. november klokken 11.30.

Går du og drømmer om en lækker burger med en saftig bøf og sprød salat? Så er den her nyhed som skabt til dig. Fredag den 9. november klokken 11.30 åbner den populære burgerbar The Burger Shack på Jægergårdsgade 57.

”Vi overtog lokalerne som allerede havde været brugt til at drive burgerbar. Vi indså, at lokalerne næsten skulle totalrenoveres – især på køkken delen – hvis det skulle leve op til vores standarder om rigtig gode burgers og samtidig hurtig betjening. Vi og håndværkerne har derfor knoklet i to måneder, og vi er nu endelig klar til at byde vores gæster velkomne,” siger Driftsdirektør for The Burger Shack Danmark, Christoffer No i en pressemeddelelse.

Hvis du ikke allerede har smagt The Burger Shacks burgere, der blandt andet har modtaget prisen for Danmarks Bedste Burger og SMAGPRISEN 2018 for ”Bedste Burger”, så er det med den nye burgerbar på Jægergårdsgade blevet endnu nemmere. Du kan for eksempel smage menuen, der består af en Shack Burger, Shack Fries med salt, parmesan samt timian og en sodavand.

En del af Jægergårdsgade
Den nye afdeling på Jægergårdsgade bliver den tredje i Aarhus, og The Burger Shack vil snart løfte sløret for spændende samarbejde med andre af gadens beboere.

The Burger Shack har åbent fra 11.30 til 21 fra søndag til torsdag, mens burgerbaren holder åbent fra 11.30 til 00 fredag og lørdag. Du kan holde dig opdateret om The Burger Shack her.

Nicolai Beringer
Skribent. Jeg har en særlig svaghed for en saftig bøf, cremet bernaise og sprøde fritter. Kæmpe fan af god vin til maden og elsker rød skovsyre på desserter. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.