Tillykke: Danmarks bedste burgere er fra Aarhus

Tillykke: Danmarks bedste burgere er fra Aarhus

af -
Foto: Pixabay.

De to burgerbarer The Burger Shack og Mikuna laver Danmarks Bedste Burgere.

Har du smagt burgerne fra The Burger Shack og Mikuna? De to burgerbarer har nemlig vundet titlen som Danmarks Bedste Burgere i Opdag Danmarks afstemning. Begge burgerjoints fik over 3300 stemmer.

”Vi kunne ikke være i os selv, da vi endelig fik resultatet. Vi hoppede rundt, og for første gang i år åbnede vi champagne på kontoret. Det er en helt fantastisk følelse, og vi knokler hver dag i vores lille burgerkæde for at lave gode burgers med gode råvarer,” siger Mathias Nyhuus, kommunikationsansvarlig for The Burger Shack.

Vegansk vinder
Mikunas burger er vegansk, og bøffen i den prisvindende burger består af soyaprotein i stedet for hakkekød. Her er de også stolte af at have vundet prisen.

”Vi har selvtilliden i orden. Vi synes selv, vi laver Danmarks bedste burger, men mange har nogle fordomme omkring burgere uden kød, så vi er virkelig glade for, at vi har vundet,” siger Line Tcherning til TV2 Østjylland.

Pris nummer to til The Burger Shack
The Burger Shack høster dermed pris nummer to inden for kort tid. Den 29. juni blev det offentliggjort, at burgerjointen vandt SMAGPRISEN 2018 for ”Bedste Burger”. Det kan du læse mere om her.

Tillykke med kåringen, som Danmarks Bedste Burger til begge vindere!

Nedenfor kan du se vores video af alle de glade SMAGPRISEN-vindere.

Philip Selmann
Skribent. Har en ph.d. i at spise lasagne og er generelt glad for det italienske køkken. Oliven er mit kryptonit. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.