Duften af åben grill. Et glas vin, der passer perfekt til udskæringen. Nogle aftener er der simpelthen ikke noget bedre end en ordentlig bøf og i Aarhus ved de, hvordan man gør det rigtigt. Heldigvis findes der mange gode restauranter i byen, hvor kokkene er eminente til at stege steaks til perfektion. Her får du vores guide til steak-restauranter i Aarhus.
Læs også: 6 steder med lækre burgere i Aarhus
Köd – Flammegrillet steak fra det bedste opdræt

Hos Köd er der vidst ingen tvivl om, hvad de er specialister i. Bøfferne er i centrum, og hertil kan du få lækkert tilbehør og fantastiske vine. Kødet er nøje udvalgt fra de bedste opdrættere i verden, så du er både garanteret høj kvalitet og variation, når du besøger restauranten. Uanset hvilken udskæring du vælger, vil den blive flammegrillet, penslet med rosmarinsmør og krydret med flagesalt. En sand favorit hvis du skal have steak i Aarhus!
Adresse: Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
MASH – Et førende sted at få steak i Aarhus

Når man taler om gode bøffer, kan man ikke komme udenom MASH. Med 10 restauranter i Danmark og Tyskland har MASH solid erfaring med at servere steaks i verdensklasse, og kokkene tilbereder dem til perfektion hver eneste gang. Menukortet byder på mere end 10 forskellige udskæringer, fra amerikansk ribeye og dansk oksekød til Wagyu og dry-aged specialiteter. Altid afstemt med et ambitiøst vinkort. Kvaliteten går de ikke på kompromis med.
Adresse: Banegårdspladsen 12, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
MÖR – Møre oksefileter og saftige ribeyes

Restaurant MÖR på Frederiks Plads er et oplagt sted at bestille bord, hvis I vil være sikre på at få en perfekt tilberedt steak. Den store, åbne trækulsgrill er omdrejningspunktet i restauranten og giver en autentisk, røget smag til kødet. På menukortet finder du bl.a. udskæringer som Che Strip fra Hereford-Angus og den imponerende Chateaubriand, og til tilbehøret kan du vælge mellem truffle fries, steak fries og sød kartoffel. Det kompetente personale er klar med grundig viden, så de også kan hjælpe med at finde den perfekte vin til din bøf.
Adresse: Frederiks Pl. 20, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
Sides – Steak i Aarhus til gode priser

I Jægergårdsgade finder du Sides. Menukortet er klassisk europæisk med retter som Boeuf Bearnaise (ribeye med sæsonens grønt, pommes frites og bearnaisesauce) og den luksuriøse Tournedos Rossini med dansk Himmerland oksemørbrad, ristet foie gras og frisk trøffel.
Vil du ikke sprænge budgettet, er hverdagsmenuen mandag til torsdag et godt bud: to retter for 199 kr. med bl.a. grillet oksefilet, pommes frites og bearnaise. Og hver søndag er der Sunday Roast til 269 kr.
Adresse: Jægergårdsgade 6, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
Restaurant ET – Fransk restaurant med gode steaks

Restaurant ET er ikke et decideret steakhouse. Menukortet er inspireret af det franske køkken, men man kan næsten altid finde en god bøf og restaurant ET har desuden fået tildelt Bib Gourmand i Michelin Guide Nordic Countries 2025, hvilket siger noget om niveauet.
Indretningen er stemningsfuld, maden er fantastisk og betjeningen yderst personlig. Alt det er med til at skabe perfekte rammer til en stemningsfuld aften.
Adresse: Mindegade 8, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
Komfur – Uformel stemning på fransk bistro

Restaurant Komfur er ligeledes en fransk bistro med et varieret menukort. Her kan du få den klassiske Bøf Bearnaise eller prøve deres grillet lammeculotte med courgetter, salat, glaseret løg og fermenteret hvidløgs sauce. Stemningen er hyggeligt og uformel, men maden er altid i fokus, så man går derfra mætte og glade. Komfur tilbyder også forskellige sammensatte retter, hvis aftenen skal være lidt mere særlig.
Adresse: Guldsmedgade 38, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her
The Open Kitchen – Åben grill og ærlig mad

The Open Kitchen på Mindebrogade er et af de steder i Aarhus, der beviser, at kvalitet og overkommelige priser sagtens kan gå hånd i hånd. Konceptet er enkelt og ærligt: et åbent køkken, hvor du kan se præcis, hvad der foregår ved grillen, og kød af høj kvalitet serveret uden unødvendige omsvøb.
Signaturoplevelsen er deres Feast-koncept. Her får du langtidstilberedt grassfed oksecuvette fra Argentina, grillet over flammegrill og serveret med luftig bearnaiseskum og sprøde steak fries.
Adresse: Mindebrogade 5, 8000 Aarhus C
Se deres hjemmeside her





