Foto: Pio Cesare

Winemaker’s Dinner på Tangkroen: En aften i særklasse

Kalder alle vinelskere! Fredag den 2. oktober inviterer Tangkroen i samarbejde med Laudrup Vin til en helt særlig Winemaker’s Dinner med det legendariske, italienske vinhus Pio Cesare i centrum. Glæd dig til seks udvalgte vine, en 4-retters menu af Fik Laursen og fortællingerne bag det traditionsrige vinhus – fortalt af vinhusets kommercielle direktør.

Læs også: Selskaber i Aarhus. Restauranter med god mad og masser af plads

Winemaker’s Dinner med Pio Cesare

Winemaker's
Foto: Pio Cesare

Fredag den 2. oktober rykker Piemonte lidt tættere på Aarhus, når Tangkroen slår dørene op til Winemaker’s Dinner. Her kan du smage seks forskellige vine fra det ikoniske og historierige vinhus, Pio Cesare, mens du får serveret en menu, som er sammensat særligt til aftenens vine.

Historien om Pio Cesare går helt tilbage til 1881, hvor vinhuset blev grundlagt i Piemonte. Siden da er det blevet i familiens hænder gennem generationer og har især gjort sig bemærket med vine som Barolo, Barbaresco og Barbera. I dag ejes vinhuset af Federica Boffa, der er tipoldebarn til grundlæggeren Pio Cesare.

Og det bliver ikke kun vinene, der fortæller historien om det italienske vinhus. Pio Cesares kommercielle direktør, Silvio Marocco, er med på aftenen og fortæller undervejs om vinhuset, vinene og arbejdet bag. Også Thomas Axelsen fra Laudrup Vin, der gennem mange år har samarbejdet med Tangkroen, deltager.

Smag dig gennem en 4-retters menu skabt omkring seks italienske vine

Winemaker's
Foto: Pio Cesare

Vinene spiller naturligvis hovedrollen til Winemaker’s Dinner. I løbet af aftenen bliver der skænket seks forskellige vine fra Pio Cesare, så du smager flere sider af det traditionsrige vinhus. De italienske vine får selskab af en smagfuld 4-retters menu. Køkkenchef, Fik Laursen, har sammensat menuen til aftenen med udgangspunkt i vinene.

Allerede ved ankomsten bliver du budt velkommen med tre slags kanapéer og velkomstbobler, inden aftenens første vin og ret serveres.

Til hvidvinen, Pio Cesare L’Altro Chardonnay 2025, har Fik Laursen sammensat en forret med bagte kammuslinger, citron, hvidløg, champagnesauce og ørredrogn. Herefter kommer Pio Cesare Barbera d’Alba 2024 og Langhe Nebbiolo 2023 i glasset. Hertil serveres en mellemret bestående af ravioli med braiseret svinebryst, svampebouillon og syltede bøgehatte.

Til hovedretten skænkes først Pio Cesare Barolo 2021 efterfulgt af Barbaresco 2022. På tallerkenen venter stegt himmerlandsfilet med variationer af rodfrugter, sauce bordelaise og ristede kartofler.

Som afslutning på aftenen serveres Moscato d’Asti 2025, som Fik Laursen har sammensat desserten omkring. Her står den på Kroens vanilje-panna cotta med passionsfrugt, friske bær og passionssorbet.

Skal du med til Winemaker’s Dinner på Tangkroen?

Winemaker's
Foto: Pio Cesare

Winemaker’s Dinner finder sted på Tangkroen fredag den 2. oktober 2026 fra kl. 18.00 til 22.00. Aftenen foregår i Tangkroens krostue, hvor der er gjort klar til fire timer med seks eminente vine, lækker mad og fortællinger fra Piemonte.

En billet koster 1.495 kroner pr. person og inkluderer velkomstbobler og kanapéer, den afstemte 4-retters menu samt seks glas vine fra Pio Cesare.

Så har du en forkærlighed for italienske vine, eller er du bare nysgerrig på at smage dig gennem et af Piemontes historiske vinhuse, er der god grund til at købe din billet allerede nu. Tag en vinelskende ven med under armen, og glæd jer til en særlig aften med vin og gastronomi.

Køb billet: Her
Læs mere om eventet: Her