Foto: IKA, Anna Häuser

Restaurant ET-kok vinder bronze til ungdoms kokke OL

Restaurant ET-kokken Jakob Sørensen var med og havde slebet knivene skarpt, da det danske junior-kokke landshold onsdag vandt en flot bronzemedalje ved IKA Culinary OL(kokke OL) i den tyske by Stuttgart. Danskerne snuppede bronzemedaljen efter Sverige, der vandt guld og Norge på andenpladsen.

Det danske hold imponerede dommerne med deres kreativitet, præcision og evnen til at levere kulinariske pletskud. Det blev til to guldmedaljer i de to del-konkurrencer, holdet stillede op i, og det rakte altså til en samlet bronzemedalje. Det vidner om et stærkt felt. Team manager, Jesper Schmidt, er også meget stolt af, hvad de unge kokke har præsteret.

– De er simpelthen intet mindre end fantastiske. Fagligt og som team. Man vinder ikke alene på dygtighed, men fordi det er en holdkonkurrence. Så forståelsen, af at alle roller på holdet er vigtige, er helt central, siger han.

Læs også: 5 steder i Aarhus, hvor du kan få en go’ kop kaffe

Stor stolthed over Jakob Sørensen til kokke OL

OL, Kokke. Stuttgart.
OL, Kokke. Stuttgart.

Jakob Sørensen fra Restaurant ET er del af et hold, hvor de unge mennesker typisk kommer fra kokkeuddannelsen. Og gennem deres hårde arbejde i restaurationsbranchen kan de unge kokke finde vej til ungdomslandsholdet, som er under Dansk Gastronomisk Union.

Chefen for Dansk Gastronomisk Union, Morten Juul Andersen, lægger heller ikke skjul på, at han er meget imponeret over det unge landshold.

– Vi er ekstremt stolte af vores dygtige Juniorkokkelandshold, der har bevist, at de hører til blandt de bedste
i verden. At vinde bronze ved OL i Stuttgart er en betydningsfuld bedrift, og det bekræfter den høje
standard og passion, som vores unge kokke repræsenterer, suger han.

Jakob Sørensen kan se frem til endnu flere internationale konkurrencer, som sætter den danske restaurationsbranche på det internationale kort. Med endnu tydeligere skrift, end det er tilfældet i forvejen. På sigt kan Restaurant ET-kokken måske få chancen på kokkelandsholdet.

Næste opgave for ungdomslandsholdet venter i 2026, hvor der er VM i Luxembourg.

Stor og traditionsrig konkurrence for kokke

Kokke, OL. Stuttgart
Foto: Anna Häuser, IKA.

Det begyndte helt tilbage i 19oo som et udstillingshow for kulinariske oplevelser. Det har nu udviklet sig til en prestigefuldt konkurrence, som første gang blev afholdt i 1990. Konkurrencen udfordrer sine deltagere til at udvise mod og originalitet.

Evnen til hele tiden at udvikle sig kendetegner både konkurrencen og industrien, der deltager ved IKA Culinary OL.

Der var også en konkurrence for de voksnes kokkelandshold. Her vandt Finland foran Schweiz og Island. Læs mere om konkurrencen her.