Mor Anna

3 steder med påskelækkerier

Vi guider dig til tre steder i Aarhus, hvor du kan finde lækre påskelækkerier til at forkæle dine smagsløg og forsøde påsken.

Påsken er en tid fyldt med traditioner og skikke. En af de ting, som vi hvert år ser frem til, er alt den chokolade og påskeæg, der følger med højtiden. Men du kan garanteret også genkende følelsen af, at den billige mælkechokolade næsten er på vej op igen. Derfor har vi fundet bud på nogle påskelækkerier, som vi godt tør love, at du ikke kan få nok af. Læs med herunder for at se, hvor i byen du finder dem.

Påskeæg hos Mor Anna

Mor Anna er kendt for mange lækre ting. Nu har bageriet dog også kastet sig ud i at fremstille håndlavede påskeæg. Der er i alt seks forskellige varianter af påskeæg, der vil få dig til at ønske, at påsken var hver dag.

For de der kan lide kombinationen af salt og sødt, er der det lækre saltkaramel-marcipanæg i mælkechokolade. Til dem der foretrækker en frugtagtig smag, er der hindbær-marcipanæg i hvid chokolade og mørk chokolade. Hvis du er en nøddefan, vil du elske pistacie-marcipanægget i mælkechokolade og pistaciekerner.

Hvis du derimod er mere til en eksotisk smag, kan du prøve det ristede kokos-marcipanæg med mørk chokolade, cointreau og chokoladestykker. Der er også det klassiske nougat-marcipanæg i mælkechokolade og et ren marcipanæg med mørk chokolade. Æggene koster 28 kroner per styk. Hvis du vil smage dem alle, kan du dog også købe en æske med seks stykker til 150 kroner. MUMS!

Adresse: Mejlgade 5, 8000 Aarhus

Påske

Læs også: 3 spisesteder i Aarhus, der sørger for din påskefrokost

Påskelækkerier hos Fru P. Kaffe & The

Hos Fru P. Kaffe og The er der mange forskellige lækkerier at vælge i mellem. En af dem er påskeromkuglen fra Bak’s Bakery og Deli. Med fyld fra Danmarks Bedste Romkugle er de blevet forfinet med et lækkert overtræk af hvid chokolade og passionsfrugt. Som prikken over i’et er de toppet med smagfulde, orange appelsinstriber.

Butikken tilbyder også lækre marcipan æg fra Aalborg Chokolade. Her koster en enkelt 24 kroner, mens du kan få tre for bare 60 kroner. En anden leverandør af lækkert påskeslik og luksus chokolade er Cocoture.

Et af deres tilbud er en æggebakke med dragé æg af Straciatella – et perfekt bud på en værtindegave eller overraskelse til kollegaerne på arbejdspladsen eller en du holder af. Du finder en overblik over alle Fru P’s påskegodter her.

Adresse: Østergade 25, 8000 Aarhus C

Påskegodter hos Fru P. Kaffe og The

Læs også: Pizza Boys åbner nu café ved Godsbanen

Påskekugle ved Okkels

Okkels isbutik har lavet en påskekugle, der helt sikkert er værd at tage i betragtning, hvis du er på udkig efter en lækker påske-dessert. Kuglen består af en lys chokoladekugle, som er fyldt med frisk passionsfrugt creme og hvid chokolade is.

Ifølge Okkels udtaler et tilfreds testpanel, at kuglen er ren mums og har en perfekt sammensætning af friskt og sødt, god konsistens og smelter på tungen. Kuglen er også af en perfekt størrelse til én person. Prisen for påskekuglen er 70 kroner. For at få fingrene i de lækre påskekugler skal du forudbestille dem. Da der kun er et begrænset antal, er det vigtigt at bestille i god tid inden den 4. april.

Kuglen kan afhentes i perioden 1. april til den 10. april. Okkels isbutik er kendt for lækre og kreative isvarianter, så det er sikkert at sige, at denne påskekugle vil være en påske-dessert i særklasse. Se mulighederne for at forudstille i opslaget her.

Adresse: Nordre Strandvej 45, 8240 Risskov

Påske Aarhus



Søde sager

Se alle