![]()
Julefrokost i Aarhus 2026 er den perfekte måde at begynde årets hyggeligste tid på. Byen byder på et væld af muligheder, der gør julefrokosten til noget helt særligt. Uanset om du ønsker at nyde den hjemme i komfortable rammer eller på en af Aarhus’ mange stemningsfulde restauranter.
Restauranterne i Aarhus har sammensat både klassiske og moderne julefrokostmenuer, så der er noget for enhver smag. Uanset om du leder efter en afslappet middag med vennerne eller en festmiddag med kollegerne, finder du masser af inspiration i vores guide.
Vi har samlet den ultimative oversigt over julefrokoststeder i Aarhus, hvor du kan vælge mellem alt fra lækker takeaway til komplette restaurantoplevelser. Klar til at kickstarte årets festligheder.
Læs også: Aarhus’ bedste brunch 2026: Vinderen er fundet
Sankt Knuds Brasseri & Bar: Dansk julemad i fem serveringer

Hos Sankt Knuds kan I samle kolleger, venner eller familie til en klassisk dansk julefrokost. Menuen serveres i fem omgange og byder blandt andet på sild, rejer, fiskefilet, ande rillette, flæskesteg, glaseret skinke og risalamande med kirsebærsauce.
Til julefrokosten kan I også vælge mellem et bredt udvalg af cocktails, mocktails, vin, øl, snaps og sodavand. Julemenuen skal bestilles på forhånd.
Adresse: Ryesgade 29, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: 495 kr. pr. person
Læs mere: Sankt Knuds julefrokost
Mondrups: Firmajulefrokost efter jeres ønsker

Mondrups leverer mad til årets firmajulefrokoster. Vælg mellem buffet, street food eller en serveret middag, hvor menuen tilpasses jeres ønsker. Fra klassiske juleretter til vegetariske alternativer er der fokus på traditioner med et nutidigt touch.
I kan trygt læne jer tilbage og nyde hinandens selskab, mens Mondrups står for både mad og praktik af højeste kvalitet.
Adresse: Studsgade 5, 8000 Aarhus C
Kuvertpris:Fra 350 kr. pr. person
Læs mere: Mondrups’ julefrokost
Resonans: Klassisk julefrokost på Sydhavnen i Aarhus

Hos Resonans på Sydhavnen venter en julefrokost med julens klassiske favoritter i hyggelige rammer. Menuen byder på sild, æg, fiskefilet, tarteletter, julemedister og risalamande.
Der er plads til op til 60 gæster, og menuen kan tilpasses allergier og vegetariske ønsker. Den 28. november, 5. og 12. december kan julefrokosten kombineres med Frokostjazz, som kræver billet.
Adresse: Jægergårdsgade 150, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 365 kr. pr. person
Læs mere: Resonans’ julefrokost | Julefrokostjazz
Martin IB: Nordiske juleklassikere som social dining eller 3-retters menu i Aarhus

Hos MIB kan du vælge mellem social dining- eller 3-retters julemenu med nordiske favoritter og klassiske julesmage.
Menuen byder blandt andet på sild, færøsk laks, MIB-tartelet, confiteret andelår med julesauce og risalamande med Bora Bora-vanilje. Julefrokosten nydes i MIBs lokaler eller bestilles ud af huset. Natmad og mandelgave kan tilvælges.
Adresse: Flere lokationer i Aarhus – også levering til din dør
Kurvertpris: Social dining fra 465 kr/ 3-retters fra 395 kr
Læs mere: MIBs julefrokost
Restaurant MellemRum & Restaurant Komfur: Julefrokost på ægte aarhusiansk manér

Hos Restaurant MellemRum og Restaurant Komfur skabes rammerne for en uforglemmelig julefrokost – både i restauranterne midt i Aarhus og som mad ud af huset til jeres egen fest.
Juleretterne har et moderne twist krydret med masser af smag og godt håndværk. Vælg mellem forskellige menuer og pakkeløsninger med mulighed for drikkevarepakker.
Adresse: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C og Guldsmedgade 38, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 275 kr.
Læs mere: Restaurant MellemRums julefrokost
Restaurant Bouillon: STOR OPLEVELSE - lille regning

Hos Bouillon får julefrokosten et fransk twist med klassisk bistromad, fransk vin og afslappet stemning.
De traditionelle juleretter er skiftet ud med franske bistrofavoritter som confit de canard, langtidsbraiseret gris og creme brulee – den slags comfort food, man har allermest lyst til at samles om, når det er mørkt og koldt udenfor.
Er I et større selskab, er der mulighed for et chambre séparée, hvor I kan sidde mere for jer selv.
Adresse: Europaplads 2, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 19 kr. pr. ret
Læs mere: Restaurant Bouillon julefrokost
Havnebistroen: Julefrokost med havudsigt, god mad og hygge

Havnebistroen serverer en klassisk julemenu med marinerede sild, æg og rejer samt friskbagt rugbrød og smør.
Herefter står den på lun fiskefilet med remoulade og citron, inden julebordets favoritter kommer på bordet: lun flæskesteg med rødkål, julemedister med brunede kartofler og grønlangkål samt lune frikadeller med surt. Julefrokosten rundes af med traditionel risalamande og kirsebærsovs.
Adresse: Egå Havvej 43, 8250 Egå
Kuvertpris: 329 kr. pr. person
Læs mere: Havnebistroens julefrokost
Café Englen: Julefrokost så englene synger i Aarhus

Cafe Englen tilbyder tre julemenuer: Den Lille, Den Klassiske og Den Store. Der er også mulighed for at skræddersy julefrokosten, så den passer lige til jeres selskab.
I deres charmerende café er der plads til selskaber på op til 40 personer, mens den hyggelige vinkælder danner rammerne om mindre selskaber på op til 14 personer.
Adresse: Studsgade 3, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Den Lille 525 kr / Den Klassiske 825 kr / Den Store 1050 kr
Læs mere: Café Englens julefrokost
Margrethegården/MG Steak & Fries: Traditionelle julesmage og gode råvarer

Margrethegården byder velkommen til en hyggelig julefrokost med god mad og plads til fællesskab.
Vælg mellem forskellige julemenuer, herunder en klassisk julemenu og Margrethegårdens egen julemenu. Begge menuer byder på traditionelle julesmage og gode råvarer, mens rammerne passer til både arbejdspladser, foreninger og større selskaber.
Adresse: Frederiksgade 12 i baggården, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 385 kr. pr. person
Læs mere: Margretegårdens julefrokost
Kazo Izakaya: Fejr julen på Japansk manér i Aarhus

Hos Kazo kan I holde julefrokost med japanske fusionsretter, hvor fisk fra Skagen og håndværk fra Jægergårdsgade møder passion for Japan. Vælg mellem flere menuer med sashimi, sushi og japanske fusionsretter. På signaturmenuen kan I nyde eksklusive råvarer som Wagyu A5.
Nyd en aften med god stemning, vin og cocktails. Kazo tilbyder også mad ud af huset ved minimum 20 personer.
Adresse: Jægergårdsgade 60, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 460 kr. pr. person
Læs mere: Kazo Izakayas julefrokost
Restaurant GODS: Festlig julefrokost i rummelige lokaler på Godsbanen i Aarhus

Restaurant GODS har rykket julestemningen ind på Godsbanen med juleklassikere krydret med GODS’ eget kreative præg. Vælg mellem tre julefrokostpakker med drikkevarer ad libitum.
Mærk stemningen i restauranten, eller hold festen for jer selv i eget lokale. Restauranten har plads til 2-50 personer, mens egne lokaler er muligt fra 25 personer.
Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Lille Jul 525 kr / Store Jul 625 kr / Eksklusiv Jul 925 kr
Læs mere: GODS’ julefrokost
Kabuki: Japansk julefrokost midt i Aarhus

Oplev en anderledes julefrokost med et japansk twist hos Kabuki. Menuen serveres som social dining med 10 retter, blandt andet onigiri, sashimi og japanske fusionsretter. Her møder japansk mad dansk juleinspiration, og aftenen rundes af med kirsebær og matcha.
Kabuki kombinerer passion for Japan, fisk fra Skagen og håndværk fra Jægergårdsgade. De tilbyder også mad ud af huset fra 20 personer.
Adresse: Jægergårdsgade 71, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 450 kr. pr. person
Læs mere: Kabukis julefrokost
Restaurant Nomelle: Sæsonmenu med gode råvarer og kreative retter i Aarhus

Nomelle tilbyder tre sæsonmenuer med fokus på lokale råvarer. Vælg mellem en 3-, 4- eller 5-retters menu. De største menuer inkluderer fri bar, mens 5-retters menuen også byder på kaffe, te og avec efter desserten.
Alle menuer indkluderer bobler og salte snacks ved velkomst, brød og smør samt vin, øl og sodavand ad libitum. De stilfulde lokaler med tre rum og bar passer til både små og større selskaber.
Adresse: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus
Kuvertpris: Fra 1395 kr.
Læs mere: Nomelles julefrokost
Restaurant Domestic: En bæredygtig julefrokost ud over det sædvanlige i Aarhus

Restaurant Domestic i Mejlgade tilbyder en julefrokost ud over det sædvanlige. Her får du en michelin-oplevelse med fokus på bæredygtige og lokale råvarer. Vælg mellem tre selskabspakker med 4, 5 eller 7 serveringer, hvor vin, kaffe og te er inkluderet.
De hyggelige lokaler – Slyngelstuen til 10–20 personer og Orangeriet til 25–64 personer – skaber en intim stemning, der passer til både små og større julefrokostselskaber.
Adresse: Mejlgade 35B, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: Fra 1200 kr
Læs mere: Domestics julefrokost
Casablanca: Fantastisk julemad, DJ og dansegulv i Aarhus

På Casablanca er der lagt op til en festlig julefrokost med musik og dans. Vælg mellem en Klassisk Julemenu eller Vegetarisk Julemenu med øl, vand og vin ad libitum i tre eller fire timer. På udvalgte datoer spiller Casablanca op til dans med lokal DJ.
Alt efter hvor mange I er, kan I sidde i restauranten eller i eget lokale.
Adresse: Rosengade 12, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: 850 kr. pr. person / 900-950 kr. pr. person ved eget lokale
Læs mere: Julefrokost i restauranten | Julefrokost i eget lokale
Café Sidewalk: Julefrokost og fri bar i hjertet af Aarhus

På Sidewalk kan I samle selskabet til en hyggelig julefrokost midt i Aarhus. Her får I en 3-retters julemenu med laks til forret, confiteret and til hovedret og klassisk risalamande til dessert. Dertil er der fri bar i tre timer, så I kan skåle julen godt i gang.
Med plads til op til 30 personer er der mulighed for både små og større julefrokoster.
Adresse: Åboulevarden 56, 58, 8000 Aarhus, 8000 Aarhus C
Kuvertpris: 495 kr. pr. person
Læs mere: Café Sidewalks julefrokost
Restaurant Havrum: Julefrokost med havudsigt og kvalitet i Aarhus

Hos Havrum på Egå Marina kan du nyde et klassisk julebord serveret i 3 omgange. Menuen byder blandt andet på pankopaneret fiskefilet, confiteret andelår og flæskesteg med rødkål og små kartofler. Desserten er en cremet risalamande med kirsebærsauce.
Julefrokosten nydes med havudsigt, hvor den maritime stemning følger med til bords. Vælg mellem Den enkle eller Den store pakke.
Adresse: Egå Havvej 31, 8250 Egå
Kuvertpris: Den enkle 445 kr / Den store 995 kr.
Læs mere: Julefrokost hos Havrum
Inden julefrokosten kommer nytåret – planlæg din nytårsaften i Aarhus
Inden julefrokosten står på menuen, er det tid til at tænke på den festlige afslutning på året – nytårsaften. Aarhus bugner af muligheder for at nyde en lækker nytårsmenu, uanset om du ønsker at spise ude på restaurant eller få takeaway leveret hjem.
Tjek vores store guide til nytårsmenuer i Aarhus, og find inspiration til, hvordan du kan fejre det nye år med stil og gastronomi i top.
Julefrokost i Aarhus – smag, stemning og traditioner
Når julefrokosten serveres i Aarhus, mødes tradition og innovation. Byens restauranter tilbyder alt fra klassiske juleretter som sild og frikadeller til moderne fortolkninger med nye smage og kreative præsentationer.
Fra små intimfrokoster til store firmafester. Aarhus har en julefrokostoplevelse for dig. Uanset om du bestiller takeaway eller nyder festen ude, er din julefrokost i Aarhus fyldt med gode smage, hyggelig stemning og festlige minder.
Aarhus’ madscene stråler denne jul.
Nu hvor du har læst guiden, så skynd dig at booke din julefrokost. Flere steder har begrænset antal pladser.
Vær tidligt ude og sikre dig den bedste julefrokostoplevelse i Aarhus. Gør årets fest til noget helt særligt!





