Timm Vladimirs Køkken i Aarhus inviterer til rejsegilde den 6. juli klokken 15.
Hvis du også glæder dig til amatørkok og bagedyst-vært Timm Vladimirs nye Aarhus-madskole står klar medio august, så sæt kryds i kalenderen torsdag den 6. juli klokken 15. Her holder Timm Vladimirs Køkken Aarhus nemlig rejsegilde i de nye lokaler på Fiskerivej 2K i midtbyen.
Til rejsegildet kan du trods byggerod få et kig på de nye lokaler, spise en hotdog og nyde en gang hjemmebrygget øl fra Timm Vladimirs eget husbryggeri.
Der vil være mad og drikke til de besøgende, så længe lager haves.
Du kan læse mere om begivenheden her – eller læse mere om Timm Vladimirs nye madskole i Aarhus her.