Foto: Pixabay.

Syrisk streetfood rammer Hjortensgade

Smag syrisk streetfood på søndag den 14. maj i Ungdomskulturhuset på Hjortensgade. 

Vil du afprøve syrisk streetfood, så kig forbi ungdomsfestivalen IYAC i Ungdomskulturhuset på Hjortensgade på søndag den 14. maj mellem klokken 12 og 15. Her serverer madinitiativet Habibi Aarhus nemlig falafelsandwiches med hjemmelavet fyld for bare 25 kroner stykket.

“Festivalen ønsker at skabe rammerne for støtte til og anerkendelse af fremspirende unge kunstnere, og det er vi stolte af at kunne bidrage til,” udtaler Habibi Aarhus.

Vil bygge bro gennem mad
Madinitiativet er baseret på frivillige kræfter under Dansk Flygtningehjælp Ungdom og hører til i både Aarhus og København. Formålet er at bygge bro mellem befolkningsgrupper gennem det gode måltid.

Det er foreningens andet event i Aarhus. Tidligere har Habibi Aarhus solgt syrisk streetfood på Ingerslev Marked.