Spørger du etiketteforfatteren Emma Gad, er det strengt forbudt at spise med fingrene – men i virkeligheden burde vi gøre det noget mere.
”Spis pænt!”
Det er en kommando, mange af os kender fra barndommens spisebord. At spise pænt indebærer brugen af kniv og gaffel, men faktisk ville maden smage meget bedre, hvis vi erstattede bestikket med fingrene.
”Det er kun omkring 20 procent af smagsoplevelsen, der stammer fra tungen. Resten af smagsindtrykkene kommer fra andre sanser, eksempelvis den taktile sans – altså berøringssansen,” fortæller kok og medforfatter til bogen ”Neurogastronomi” Rasmus Bredahl.
Fordi du smager for at leve
Du er altså ikke helt forkert på den, hvis du synes, at kyllingelåret smager bedst, når du får lov til at guffe det i dig med fingrene. Her stimulerer du nemlig den taktile sans, der er en vigtig del af de tre trin, vi følger, når vi spiser. Vores smagsoplevelse er nemlig baseret på levn fra fortidsmennesket, forklarer Rasmus Bredahl:
”Den første sans, du bruger, er synet. Maden skulle jo først findes. Herefter kommer den taktile sans, hvor vi rører ved maden og mærker, om den er frisk og til at spise. Til sidst dufter vi til maden, fordi hjernen ved, at hvis det dufter dårligt eller forkert, så bliver du vi syg af det.”
Det er altså vores smagssans, der afgør, om maden er god eller dårlig for os – og det var den evne, der i sin tid holdte os i live.
Fordi sprødt er lig med godt
I dag handler det ikke længere om liv og død, når du mærker på maden, inden du spiser den, men instinkterne sidder stadig i os.
”Vi kan godt lide sprøde råvarer, fordi det indikerer, at maden er frisk og altså dermed god for os,” fortæller Rasmus Bredahl.
Derfor snyder vi ifølge Rasmus Bredahl også hjernen, når vi spiser chips. Hjernen tænker nemlig: ”Ih, hvor lækkert – det her er friskt og godt for mig,” når du sætter tænderne i sådan en knasende sag.
Det er ikke kun sprødheden, der gør, at vi elsker chips. Den sprøde spise er nemlig fyldt med salt, og det er vi mennesker helt vilde med. Læs hvorfor her.
