I juli måned kan du spise ad libitum pil selv-rejer, tacos, moules, spareribs og paella hos et spisested på Godsbanen i Aarhus.
Hvorfor tage til Mexico, Frankrig eller Spanien, når du kan tage til Godsbanen?
I juli måned inviterer Spiselauget på Skovgaardsgade 3 på forskellige ad libitum-koncepter, hvor du kan drømme dig til forskellige feriedestinationer.
Mandag står den på pil selv-rejer, surdejsbrød og aioli samt vin og cava til 200 kroner per snude for 1,5 time, mens tirsdag byder på mexicanske tacos, øl og drinks til 250 kroner per person for 1,5 time.
Læs også: 3 skønne frokostrestauranter i Aarhus
Onsdag gælder det franske moules – muslinger – med hjemmebagt surdejsbrød, aioli, bobler og hvidvin til 200 kroner per næse for 1,5 time. Torsdag kan du drømme dig til USA med spareribs, cole slaw og øl til 200 kroner for 1,5 time.
Fredag og lørdage rundes ugen af med spansk paella og sangria til 250 kroner for 1,5 time.
For alle koncepter gælder det, at ønsker du at blive en halv time ekstra, koster det 50 kroner.