Vi er glade for at præsentere de 6 nominerede til det bedste catering i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen. Afstemningen er åben indtil den 15. januar, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre, at de løber med titlen.
Læs mere om de nominerede under afstemningsmodulet.
SMAGprisen: Nominerede til “Bedste catering 2027”
Mundret
Catering med mundrette delikatesser og fokus på fællesskab
MIB
Nordisk gastronomi og eksklusiv catering til enhver fest
Madklubben
Catering med smagsoplevelser fra hele verden
DiningSix
Restaurantoplevelser og fleksibel catering til enhver anledning
Stubbs Gastronomi
Smagfuld catering med sæsonens bedste råvarer
Slagter-Riget
Traditionelt slagterhåndværk og lækker mad til festen
DiningSix
DiningSix bringer restaurantoplevelsen hjem til dig med catering, hvor gode råvarer og gastronomisk håndværk er i fokus. Her kan du vælge mellem et bredt udvalg af menuer til alt fra fødselsdage og barnedåb til firmafester og receptioner. Sammensæt din egen menu med DiningMix, eller prøv det kreative Popkop-koncept med små serveringer i kopper. Maden tilberedes af professionelle kokke og leveres klar til servering, så du kan bruge tiden på dine gæster frem for at stå i køkkenet.
Med catering fra Madklubben kan du invitere dine gæster på en kulinarisk rejse uden at forlade festen. I Aarhus kan du vælge mellem flere forskellige køkkener, fra italienske specialiteter hos Lupo og asiatiske retter fra Hanzō til mellemøstlige smagsoplevelser fra Souk. Derudover tilbyder Madklubben både buffeter og klassiske 3-retters menuer. Alle retter tilberedes med fokus på sæsonens råvarer, og menuerne kan tilpasses forskellige kostbehov, så alle gæster kan være med.
Hos MIB i Aarhus kan du forkæle dine gæster med catering, hvor sæsonens bedste råvarer og moderne nordisk gastronomi går hånd i hånd. De dygtige kokke tilbereder alt fra bunden og tilbyder menuer til både bryllupper, konfirmationer, julefrokoster og andre festlige anledninger. Du kan vælge at få maden leveret, afhente den selv eller invitere en kok hjem til en eksklusiv private dining-oplevelse. MIB hjælper også gerne med planlægningen, så du kan nyde festen sammen med dine gæster.
Slagter-Riget på M. P. Bruuns Gade i Aarhus tilbyder catering til både fødselsdage, bryllupper og andre festlige begivenheder. Her er friske råvarer, godt slagterhåndværk og velsmagende retter i centrum. Med en lang tradition for mad ud af huset sammensætter Slagter-Riget menuer, der passer til forskellige anledninger. Uanset om du skal samle familien til en hyggelig middag eller holde en større fest, kan du få god mad med fokus på kvalitet og sæsonens råvarer.
Hos Stubbs Gastronomi er godt håndværk, friske råvarer og personlig service i centrum. Siden 2005 har Thomas Stubbs og hans team leveret catering til både private fester og firmaarrangementer i Aarhus og Østjylland. Her kan du vælge mellem alt fra klassisk smørrebrød og tapas til sæsonbuffeter, receptionsmenuer og sandwich. Med mange års erfaring og fokus på kvalitet sørger Stubbs Gastronomi for velsmagende mad, der passer til enhver anledning.
Hos Mundret får du catering med små, delikate serveringer, hvor kvalitet, smag og enkelthed er i centrum. Konceptet er skabt af to brødre med en fælles passion for mad og gode oplevelser. Her kan du sammensætte din egen menu med mundrette retter, håndplukkede dips og brød, der passer til både små og store begivenheder. Med fokus på social dining gør Mundret det nemt at samle gæsterne om en hyggelig madoplevelse.