Vi er glade for at præsentere de 8 nominerede til det bedste bager sted i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen. Afstemningen er åben indtil den 15. marts, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre at de løber med titlen.
Læs mere om de nominerede under afstemningsmodulet.
SMAGprisen: Nominerede til "Bedste Bager 2024"
Se alle

Jumbo Bakery


La Cabra Bakery


MIB bageri


Mor Anna


Salling Bageri


SchweizerBageriet


Berta Bageri


Spottag Bakery

La Cabra Bakery
La Cabra Bakery er kendt for sit innovative bagværk af højeste kvalitet. Bageriets filosofi om renhed, enkelthed og etik kommer tydeligt til udtryk og både brød og kager, som bliver lavet på lokale og økologiske råvarer.
Hos La Cabra Bakery møder traditionelle og moderne teknikker og smagssammensætninger hinanden for at skabe de bedste smagsoplevelser. Uanset om du er til sprøde croissanter eller frisk surdejsbrød, står La Cabra klar med kvalitetsbagværk i hjertet af Aarhus.


MIB bageri
Hos MIB står de dedikerede bagere altid op før solen og sørger for friskbagt brød til alle MIB-butikkerne. Her bliver der aldrig gået på kompromis med hverken råvarer, smag eller kvalitet.
MIB eksperimenter hvert år med nye opskrifter og videreudvikler på de eksisterende. På den måde kan du altid se frem til nye smagsoplevelser, uanset om du er til brød, kager eller hjemmelavede specialiteter.
Adresse
- Skanderborgvej 18-24
- 8000 Aarhus C
Se øvrige adresser
- Mariane Thomsens Gade 1
- 8000, Aarhus Ø
- Se kort


SchweizerBageriet
SchweizerBageriet har over 120 års bagerhistorie i baggagen, og i løbet af de mange år er opskrifterne blevet udviklet og forfinet – dog stadig med respekt for det gode gamle håndværk.
Når du besøger SchweizerBageriet kan du altid se frem til en god oplevelse og et stort udvalg af friskbagt brød og kager. Der bliver aldrig gået på kompromis med kvaliteten, og derfor er det hele selvfølgelig hjemmelavet.


Jumbo Bakery
Hos Jumbo Bakery står et team af unge mennesker klar til at levere de mest velsmagende brød og kager. Når du besøger Jumbo, støtter du en mindre virksomhed med stor faglig stolthed og godt gammeldags håndværk.
Hos Jumbo har de godt styr på surdejsbrød og kager i alle afskygninger. Med håndplukkede råvarer fra lokale forhandlere skaber det lille bageri både surdejsbrød, rugbrød, boller, croissanter og wienerbrød.


Mor Anna
Hovedingredienserne i Mor Annas bagværk er tid og dedikation. Derfor får du altid en smagfuld fornøjelse med hjem i posen. Alle brød, kager og delikatesser bliver bagt og fremstillet fra bunden af friske råvarer og med respekt for håndværket.
Hos Mor Anna stræber de efter at gøre dit besøg i butikken spændende hver gang. Sortimentet udvides kontinuerligt med nye og lækre tiltag, der garanterer en varieret oplevelse hver gang.
Læs mere her
Berta Bageri
Når du besøger Berta Bageri på Frederiks Allé i Aarhus, er det som at træde ind i en lille lokal gårdbutik. Her vælger du selv dit brød, fylder posen og udregner prisen.
De lækre surdejsbrød og kager er friskbagte hver morgen, og der sker jævnligt udskiftning i sortimentet, så du kan prøve nye brød og kager. Derudover har Berta Bageri et stort fokus på økologi og bæredygtighed, så du får kvalitet for prisen.


Salling Bageri
Når sulten melder sig på shoppeturen, er Salling Bageri en oplagt mulighed. Her kan du altid snuppe et friskbagt gulerodsbrud med på vejen eller købe lækre kager til eftermiddagskaffen.
Hos Salling Bageri bliver de bedste råvarer udvalgt til bagværket, og der bliver bagt med omhu. De fleste af brødene er derfor også langtidshævede, så du altid kan nyde den gode smag af friskt brød. Salling Bageri har også stor erfaring med at bage til lives særlige lejligheder.


Spottag Bakery
Spottag Bakery åbnede i Højbjerg i 2021 med inspiration fra Mitzi og Michael Spottags tidligere succes med Langenæs Bageriet.
Hos Spottag Bakery bliver kun de bedste råvarer brugt til at skabe brød og kager i høj kvalitet, og butikken har et stort udvalg af lækre specialiteter. Brødet bages friskt hver dag, så du altid kan købe lunt brød. Butikken står også altid klar med lækre kager til enhver lejlighed.
