Annonce ~ Pil selv-rejer, moules frites, jomfruhummer, vin og cocktails: Der er masser af velsmagende grunde til at lægge vejen forbi Salling ROOFTOP.
Hvad siger du, hvis vi siger alt godt fra havet, dejlige drinks og vidunderlig vin?
Hvis du siger et klart og rungende “ja tak,” så er det da faktisk ret heldigt, at Salling ROOFTOP lokker med lige netop dé fristelser i de kommende måneder.
I maj, juni og juli kan du nemlig suge forårs- og sommerstemning til dig med fede events på gourmet-supermarkedets tagterrasse, og vi tør godt love, at det bliver riiiimelig nice.
Pil selv-rejer og G&T ad libitum
Er der egentlig noget bedre end god mad og drikke i rigelige mængder? 10. til 12. maj, 30. juni samt 1. juli kan du på Salling ROOFTOP mæske dig i pil selv-rejer og festlige, lyserøde G&T ad libitum. Og ja. Det var ad libitum!
Til rejerne får du serveret brød, aioli, citron og smør, og så er det ellers bare at nyde den der fantastiske forårs- og sommervibe, mens du indtager både mad, drikke og udsigten over Aarhus. Ah.
Arrangementet begynder klokken 17.30, og det koster 299 kroner per snude at være med. Fair! Du kan købe billet og læse mere lige her.
Moules frites og Chardonnay
Hvidvinsdampede blåmuslinger. Rustikke fritter. Chardonnay. Behøver vi at sige mere?
Dét er nemlig temaet på Salling ROOFTOP den 3. og 4. maj samt 23. juni, hvor du får serveret en anretning med moules frites, brød, dyppelse og smør. Mmh.
Du får desuden to glas Chardonnay til at skåle i – selvfølgelig.
Herlighederne finder sted fra klokken 17.30, og det koster 299 kroner at være med. Du kan købe billet og læse mere om moules frites-arrangementet her.
Overdådig skaldyrsanretning og rosé
Skal den 18. maj i år være lidt udover det sædvanlige?
Så er det Salling ROOFTOPs vanvittigt vilde skaldyrsaften, du skal købe billet til! Fra klokken 17.30 byder Salling nemlig på en overdådig skaldyrsanretning med blandt andet jomfruhummer, blåmuslinger og østers – og naturligvis brød og lækre dips on the side. Halleluja!
I glasset kan du skænke kølig rosé – den perfekte vin til en perfekt aften.
Husk at invitere din hjertenskær eller en god ven: Anretningen er nemlig til to personer, så du har én at sige “uhm” og “skål” til.
Det koster 625 kroner i alt at være med på aftenen, og hvis du er blevet fristet, kan du købe billet lige her.
Den bedste start på weekenden
Fredag på Toppen er Salling ROOFTOPs cool fredagsbarkoncept, hvor du fra klokken 16.00 til 19.00 kan skyde weekenden godt igang med et glas af noget lækkert og sprøde toner fra en DJ.
Derudover byder de enkelte fredage på et særligt tema: For eksempel er den 20. maj dedikeret til den franske aperitif Lillet, mens den 27. maj handler om vores all time sommerfavorit Aperol Spritz. Oh yeah.
I juni kan du blandt andet se frem til at kunne snuppe to Fever Tree-G&T’s for bare 100 kroner, møde Ebeltoft Gårdbryggeri (og deres håndbryggede øl!) samt slukke tørsten i iskold iskaffe til 30 kroner fra danske Farm Mountain. Skål, skål og skål!
Du kan læse mere om alle Fredag på Toppen-arrangementer lige her.