Midt i hjertet af Aarhus har et nyt spisested set dagens lys, nemlig Restaurant Mundo. Her inviteres gæsterne på en gastronomisk rejse mod syd, hvor varme, nærvær og smagfulde oplevelser går hånd i hånd.
Restauranten er et mødested for smage, mennesker og gode stunder. Dette sted er helt klart kommet for at blive!
Læs også: Ramen i Aarhus
Maden på Restaurant Mundo – Social dining med sydeuropæisk sjæl

På Restaurant Mundo handler madoplevelsen om fællesskab. Her deles maden på tværs af bordet, og retterne serveres i små og større omgange, så man sammen bevæger sig gennem en kulinarisk rejse.
De to social dining-menuer byder på alt fra sprøde croquetas og saftige gambas til cremet orzo med Karl Johan-svampe samt elegante desserter. Menuerne er inspireret af Sydeuropa, især det spanske køkken – så lækkert!
Alt er skabt med respekt for sæsonen og råvarernes kvalitet. De nøje udvalgte vin-, cocktail- eller alkoholfrie menuer er skræddersyet til at fremhæve hver enkelt ret. Det er ikke blot et måltid, men en aften, der skal deles og nydes i fællesskab.
Du kan læse meget mere om den aktuelle menu lige her.
Et frirum fra hverdagens tempo – Sydeuropæiske glæde

Hos Restaurant Mundo er visionen at skabe et sted, hvor mad, vin og fællesskab går hånd i hånd. Her er fokus på den gode oplevelse – ikke kun på tallerkenen, men også omkring bordet.
Restauranten tager udgangspunkt i det spanske køkken, men lader sig inspirere af hele det sydeuropæiske område. Menuerne følger sæsonens råvarer og skifter løbende året igennem, så gæsterne altid kan se frem til nye smagsoplevelser.
Målet er at bringe varmen, passionen og den afslappede stemning fra Sydeuropa til Aarhus. Det skal være et sted, hvor man kan samles, dele maden og lade smagene tale for sig selv. På den måde bliver hvert besøg en rejse gennem gastronomi og nærvær.
Hold dit næste arrangement – Hos Restaurant Mundo

Restauranten har til huse i Rosensgade 28. En adresse, der tidligere har dannet ramme om store gastronomiske oplevelser. Lokalerne er nyrenoverede med plads til omkring 90 gæster fordelt på to etager, og atmosfæren balancerer elegant mellem moderne design og sydlandsk stemning.
I kælderetagen findes rummelige selskabslokaler med plads til både intime middage og større arrangementer. Her kan op til 30 gæster nyde en aften i særklasse, mens et mindre lokale rummer 24 gæster, hvilket er ideelt til fødselsdage, firmaarrangementer eller andre festlige lejligheder.
Social dining-konceptet gør Restaurant Mundo til det oplagte valg til selskaber, uanset om det er årets julefrokost eller en særlig fejring med venner og familie.





